95.         Beslutning: 1. behandling Budget 2017 - 2020

 

Sagsnr.:

190-2016-18925

Åbent punkt

Dokumentnr.:

190-2016-153295

 

 

 

Beslutningstema

Budgettet skal førstebehandles i Byrådet d. 8. september 2016.

 

Sagsfremstilling

I denne sag anmodes Økonomiudvalget om at godkende forslag til budget 2017-2020 med henblik på Byrådets efterfølgende 1. behandling, herunder budgetforslag 2017-2020 på Økonomiudvalgets eget område.

 

I det følgende redegøres for budgetforslag - ”Totalbudget 2017-2020” (vedlagt som bilag 1).

 

Totalbudgettet

I 2017 budgetteres med et overskud på 67 mio. kr. på den ordinære driftsvirksomhed i det fremlagte budgetforslag før afholdelse af udgifter til anlæg og finansiering. Det betyder, at de budgetterede driftsindtægter på i alt 2,470 mia. kr. (skatteindtægter og tilskud og udligning) mere end dækker summen af de budgetterede nettodriftsudgifter (2,367 mia. kr.) og renteudgifterne (36 mio. kr.).

 

Henover sommeren har forvaltningen opdateret de enkelte poster i budgettet bl.a. som følge af økonomiaftalen mellem KL og regeringen, hvilket har forbedret budgetsituationen. Det har i den forbindelse bl.a. vist sig, at indtægtsbudgettet er forbedret i forhold til oprindeligt antaget. Desuden er en låneomlægning af kommunens statslån  gennemført, således at der opnås en årlig besparelse på den samlede ydelse på 13,6 mio. kr.  Det betyder, at niveauet for effektiviseringer og besparelser i 2017 er reduceret i forhold til det udmeldte niveau i juni måned.

 

Forslag til effektiviseringer og besparelser

I vedtaget budget 2016 blev der for 2017 forlods indarbejdet uudmøntede besparelser og effektiviseringer på i alt 30 mio. På baggrund af en vurdering af det samlede budget ud fra en fireårig periode, er der udarbejdet et effektiviserings- og besparelseskatalog på 33 mio. kr., der har en effekt på ca. 40 mio. kr. i budgetoverslagsårene.

 

Desuden lægges der i budgetforhandlingerne op til, at der indgås en 2-årig budgetaftale, således at der skabes mest mulig ro om budgettet, herunder ro til at vurdere mere langsigtede strukturelle ændringer i kommunens opgaver. Der er derfor ikke budgetteret med yderligere besparelser i 2018.

Som led i arbejdet med effektiviseringer og besparelser er der gennemført en inddragelsesproces, hvor forvaltningen bl.a. har været i dialog med ledere og medarbejdere, samt borgere i berørte råd og nævn. Der er fortsat igangværende dialoger med ledere og medarbejdere samt berørte bruger-borgergrupper om konsekvenser og udmøntning af de forskellige forslag, bl.a. i forhold til udmøntning af rammereduktionsforslag på hhv. BSU, KFIU og SSU. Forslag til udmøntning af de foreslåede rammereduktioner vil foreligge inden 2. behandlingen af budgettet.

 

Forslagene i Effektiviserings- og besparelseskataloget er udtryk for både såkaldte rene effektiviseringer (enklere, bedre, billigere og smartere), generelle reguleringer (løn, reduceret pristalsregulering mv), strategiske og strukturelle justeringer af kommunens tilbud samt generelle reduktioner i budgettet, der udmøntes i samarbejde med decentrale ledere, medarbejdere og brugere.

 

Det samlede katalog og en oversigt over forslagene er vedlagt i sagens bilag 3 og 4.

 

Ses det samlede totalbudget under ét, er der i 2017 et forbrug af investeringspuljen på i alt 109 mio. kr. til blandt andet PCB-renovering og rådhus, frigivelse af et forventet provenu på 8 mio. kr. som følge af selvbudgettering i 2016 samt en korrektion på 15 mio. kr., som følge af, at SKAT har foretaget en fejlagtig ligning af selskabsskatter i 2016, som nu genoprettes i 2017. Ses bundlinjen balancerer budgettet i 2017 med et overskud på 3 mio. kr. I den fireårige periode 2017-20 er der en samlet opsparing på 61 mio. kr., såfremt bundlinjen opgøres inkl. investeringspuljen.

 

Forbrug af de opsparede midler (Investeringspulje): 

Den gennemsnitlige kassebeholdning udgør i udgangspunktet ved opgørelsen af de opsparede midler (investeringspuljen) 384 mio. kr. Der skal i den gennemsnitlige kassebeholdning minimum være reserveret 80 mio. kr. som en buffer svarende til 2.000 kr. pr. borger. Herudover er der et akkumuleret tilgodehavende vedr. forsyningsområdet frem til 2020 på 6 mio. kr.

 

Der skal nu tages højde for de samlede disponeringer, der politisk allerede er vedtaget at disponere fra investeringspuljen i 2015 og 2016 samt de disponeringer, der fremlægges med dette budgetforslag i perioden 2017-20. Disponeringerne udgør i hele perioden 2015-20 i alt 391 mio. kr.

 

Herudover var der som følge af regnskabsresultatet i 2015 et træk på de likvide aktiver på knap 28 mio. kr. I perioden 2016-20 forventes en samlet opsparing på 103 mio. kr. Samlet set betyder dette, at der ultimo 2020, jf. bilag 2 afsnit 7, forventes en rest i investeringspuljen på 4 mio. kr.

 

I det nedenstående redegøres der for de enkelte dele af totalbudgettet.

 

Indtægter (nettodriftsindtægter)

Budgetforslagets indtægtsside bygger overordnet på følgende forudsætninger:

 

 

Byrådet skal først ved den endelige budgetvedtagelse tage beslutning om, hvorvidt der skal vælges statsgaranti eller selvbudgettering. Frem mod 2. behandlingen af budgettet vil fordele og ulemper ved et eventuelt valg af selvbudgettering blive analyseret nærmere.

 

I forhold til det vedtagne budget 2016 for 2017, er der i det fremlagte budget en mindreindtægt på ca. 9 mio. kr. (netto), idet skatteindtægterne er 31 mio. kr. lavere end budgetlagt sidste år, mens kommunens bidrag til udligning er 22 mio. kr. lavere end budgetlagt.

 

 

 

 

 

 

  

 

Kommunens samlede skatteindtægter for 2017 udgør i budgetforslaget 2,470 mia. kr. Kommunen bidrager med 122 mio. kr. (netto) til tilskuds- og udligningsordningerne. Kommunen modtager samtidig knap 70 mio. i særtilskud jf. Furesøaftalen, 9 mio. kr. i skattekompensation, og 10 mio. kr. i tilskud til styrket likviditet, jf. Totalbudget 2017-2020 (bilag 1).   

 

For en uddybende beskrivelse af budgettering af skatteindtægter og tilskud og udligning i budgetforslaget henvises til sagens bilag 2, afsnit 4.

 

Drift (nettodriftsudgifter)

I det fremlagte budgetforslag 2017 udgør de samlede driftsudgifter 2,367 mia. kr. Driftsudgifterne er opdelt i 5 kategorier (jf. bilag 1- Totalbudgettet)

 

 

De samlede driftsudgifter er inkl. effektiviseringer og besparelser på 33 mio. kr. (netto) og korrektioner på knap 15 mio. kr. (netto). Der er desuden afsat 5 mio. kr. til budgetudvidelser samt en pulje til overførsel mellem årene på 6 mio. kr. Den tidligere pulje til uforudsete udgifter på 10 mio. kr. indgår ikke længere i budgettet og reducerer på denne måde de tekniske korrektioner til budgettet.

 

Forslag til budgetudvidelser – driften

Der er forlods i budget 2017 – ligesom tidligere år – indlagt en pulje til budgetudvidelser på 5 mio. kr. til udvidelser på driften. Forvaltningen har udarbejdet en række forslag til udvidelser jf. sagens bilag 5. Der er vedlagt en oversigt over forslag til udvidelser.

 

Tekniske korrektioner

I bilag 2 afsnit 10 vises en oversigt over udvalgenes tekniske korrektioner, som er behandlet på fagudvalgenes møder i hhv. juni og august 2016. I budgettet er der bl.a. indarbejdet udgifter, hvor kommunen er blevet kompenseret over bloktilskuddet (DUT-kompensation). Baggrunden er, at der er tale om uafviselige udgifter som følge af ny lovgivning. I det forelagte totalbudget er såvel udgiften som kompensationen indregnet. Dertil kommer, at forvaltningen har foretaget en grundig gennemgang af budgettet for at sikre, at der er taget højde for eventuelle mindreforbrug fra regnskab 2015 samt forventningerne til regnskab 2016.

 

Kommunens serviceudgifter, som er de samlede nettodriftsudgifter fratrukket overførselsudgifter, kommunal medfinansiering (KMF) af sundhedsområdet, driftsudgifter til ældreboliger samt indtægter fra den centrale refusionsordning til særligt dyre enkeltsager er pt. opgjort til 1.856,5 mio. kr. inkl. følgende:

 

 

I 2017 udgør Furesø Kommunes vejledende serviceramme 1.838,9 mio. kr. Kommunens serviceudgifter ligger derfor i budgetforslaget for 2016 ca. 17 mio. kr. over rammen. Det bemærkes, at en eventuel sanktion vedr. serviceudgifter i 2017 måles i forhold til de samlede kommunale serviceudgifter i regnskab 2017. I bilag 2 afsnit 12 er der redegjort nærmere for serviceudgifterne.

 

Kommunens overførselsudgifter udgør i alt 377,8 mio. kr. og dækker over udgifter til forsikrede ledige, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge, boligydelse til pensionister, boligsikring m.m. Der er budgetteret med en samlet nedjustering af budgettet på i alt 10,7 mio. kr. (netto) inkl. tekniske korrektioner og besparelser. Dette skyldes primært korrektioner, som følge af DUT, faldende udgifter til førtidspension og flygtninge samt initiativer i effektiviserings- og besparelseskataloget. Omvendt opjusteres udgifterne til blandt andet kontanthjælp, forsikrede ledige, jobafklaring samt revalidering.

 

Pris og lønfremskrivning

KL’s seneste skøn pr. juni 2016 over udviklingen i priser og lønninger er anvendt i såvel 2017 som budgetoverslagsårene.

 

Renter

I budgetforslag 2017 budgetteres der med renteudgifter for 23 mio. kr. (netto). Kommunen har den 25. august gennemført en låneomlægning af det tidligere statslån til et mere gunstigt lån i KommuneKredit. Det betyder, at der er i 2017 er opnået en rentebesparelse på 23 mio. kr. I overslagsårene er der en rentebesparelse på 22,5 mio. kr. i 2018, 21,8 mio. kr. i 2019 og 21,1 mio. kr. i 2020. Der er taget højde for dette i det fremlagte budgetforslag. Der henvises i øvrigt til anden sag på denne dagsorden.

 

Anlæg

Det fremlagte anlægsforslag indeholder skattefinansierede anlægsudgifter for 153 mio. kr. (netto), Udgifterne er budgetteret til 170 mio. kr., mens indtægterne er budgetteret til 17 mio. kr. Projekter finansieret af investeringspulje udgør i 2017 109 mio. kr. af de 170 mio. kr.

 

Forslagene i anlægsprogrammet er baseret på, dels allerede vedtagne anlægsprojekter fra seneste års budgetter med enkelte justeringer, dels anlægsforslag, som følger af effektiviserings- og besparelsesforslagene, som dermed er med til at skabe en driftsbesparelse. Endeligt indeholder programmet en række nye anlægsforslag. Der er i 2017 udarbejdet ni nye anlægsforslag på det skattefinansierede område. Forslag til anlægsprogram 2017-2020 behandles i andet punkt på denne dagsorden.

 

Det brugerfinansierede område

Kommunens brugerfinansierede område består af renovationsområdet og skadedyrsbekæmpelsesområdet. Der er udgifter på ca. 43,5 mio. kr. og indtægter på 42,9 mio. kr., svarende til et nettobudget på 0,6 mio. kr. Der er budgetlagt med en anlægsudgift på 3 mio. kr. i 2017 (og 7 mio. kr. i 2018) til projektet vedr. husstandsindsamling af genanvendelige materialer.  

 

Finansiering

Der budgetteres i 2017 med en låneoptagelse på i alt 11,4 mio. kr., hvilket dækker over låneoptagelse på 1 mio. kr. til optagelse af lån til betaling af indefrosne ejendomsskatter vedr. pensionister samt 10,4 mio. kr. til lån til energiforbedrende tiltag, efter at forvaltningen har gennemgået anlægsprogrammet med henblik på en særlig vurdering af, hvilke investeringer der har en energiforbedrende karakter, således at de udløser automatisk låneadgang.

 

Der budgetteres med afdrag på lån på 96,3 mio. kr. i 2017, hvoraf 92,3 mio. kr. stammer fra det ny optagne KommuneKredit lån som er optaget 25. august 2016. Det erstatter det tidligere statslån, som blev optaget i 2011 i forbindelse med indgåelse af den nye Furesøaftale. De årlige ydelser på det nye lån udgør fast 123,6 mio. kr. fordelt på renter og afdrag.

 

I de ”øvrige finansforskydninger” budgetteres der bl.a. med frigivelse af deponerede midler på 35,8 mio. kr. i 2017, som blandt andet kan henføres til den tidligere Farum Kommunes FIH-arrange-menter samt frigivelse af deponerede midler vedr. Svanepunktet. Desuden er der i 2017 og i overslagsårene afsat en pulje på 10 mio. kr. til grundkapital vedr. almennyttige boliger. I 2017 og 2018 er der afsat i alt 17 mio. kr. til henholdsvis kommunal grundkapital og deponering vedr. om- og udbygning af plejecenteret Ryetbo. Endeligt budgetteres årligt med 20 mio. kr. i frigivne midler vedr. de deponerede midler på i alt 125 mio. kr. som kan henføres til Furesøaftalen. Der henvises herudover til sagens bilag 2.

 

Det skal nævnes, at kommunen i lighed med tidligere år har ansøgt Social- og Indenrigsministeriets lånepuljer, hvor der er afsat en samlet låneramme på 850 mio. kr. til anlægsinvesteringer med effektiviseringspotentiale og til ordinære anlæg. Der forventes svar i september måned. Der henvises til bilag 2 for en nærmere uddybning.

 

Takster

Fagudvalgene behandlede forslag til takster for 2017 på deres respektive områder på møderne i juni 2016. Det samlede takstkatalog fremlægges og vedtages i forbindelse med 2. behandlingen i Byrådet

 

Budgetforslag 2017-2020 - Økonomiudvalget

 

Udvalget behandlede i juni 2016 udvalgets tekniske budget 2017-2020. Forvaltningen har bl.a. som følge af økonomiske konsekvenser af aftalen om kommunernes økonomi, virkningerne af ny lovgivning (DUT) samt andre korrektioner revideret det tekniske budget. Forslag til de reviderede tekniske korrektioner er vedlagt som bilag 2 afsnit 10.

 

Desuden er udvalgets bevillingsoversigter vedlagt i bilag 7 (dog er oversigterne ikke korrigeret med forslag til tekniske korrektioner og forslag til effektiviseringer og besparelser). 

 

På udvalgets område er der 2 forslag som følge af lovgivningsmæssige ændringer (DUT reguleringer), som samlet betyder, at udvalgets ramme reguleres med 0,4 mio. kr. til ”Erhvervsrettet sagsbehandling” og ”Forbedring og udvidelses af BBR-data”

 

Desuden er budgettet nedreguleret med 4,0 i 2017 og 4,7 mio. kr. i 2018-2020 i forhold til teknisk budget forelagt i juni. Det skydes nedjustering i antal modtagne flygtninge i 2016 samt reduceret gennemsnitlig ydelse som følge af lavere integrationsydelse.

 

Økonomiudvalgets budget for 2017 vil med dette budgetforslag udgøre 287,9 mio.kr., inkl. foreslåede besparelser på 4,1 mio. kr., tekniske korrektioner på 17,9 mio. kr. (inkl. DUT) jf. nedenstående tabel 1. 

 

 

Budgetbemærkninger

Der henvises til budgetbemærkningerne i budget 2016, indtil de endelige bemærkninger for 2017 foreligger senere på året.

 

Lovgrundlag

Styrelseslovens §§ 37 til 42 og Furesø Kommunes Principper for Økonomistyring.

 

Økonomiske konsekvenser

Der henvises til sagsfremstillingen samt tilhørende bilag.  

 

Borgerinddragelse

Som led i forberedelsen af besparelses- og effektiviseringsforslagene har forvaltningen gennemført en dialog med berørte medarbejdere i MED-systemet og borgere i råd og nævn. Der er fortsat igangværende dialoger med ledere og medarbejdere samt berørte bruger-borgergrupper om konsekvenser og udmøntning af de forskellige forslag. Den skriftlige høringsproces ligger i perioden 12.-26. september, og der afholdes borgermøde den 14. september.

 

Det videre forløb

Økonomiudvalgets indstilling til 1. behandling videresendes til Byrådet til vedtagelse d. 8. september 2016.

 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget

 

 

 

 

 

 

Beslutning truffet af Økonomiudvalget, den 31. august 2016:

Ikke til stede: Alle var mødt

 

Det noteres at Kultur-, Fritid- og Idrætsudvalgets udvidelsesforslag ikke er ført ud i overslagsårene og skal konsekvensrettes.

 

Venstre stillede ændringsforslag om SSU 9 og 11 udgår.

For stemte V og Ø.

Imod stemte A, C og B.

 

Enhedslisten stillede ændringsforslag om at PL fremskrivning, BSU 7 +8, BEU 1, SSU 9 + 11, MPT 4 + 5 udgår.

For stemte Ø.

Imod stemte A, V, C og B.

 

Indstillingen tiltrådt af A, V, C og B, idet der ikke i Økonomiudvalget er taget stilling til de enkelte forslag, der skal videresendes til behandling i Byrådet.

 

Øjvind Vilsholm (Ø) stemmer imod, idet Enhedslisten ikke finder det acceptabelt at reducere antallet af ansatte i kommunen med 0,50% med deraf følgende risiko for dårligt arbejdsmiljø og mistrivsel. 

 

Bilag

Bilag 1 - Totalbudget 2017 - 2020 (1. behandling)

190-2016-149548

Bilag 2 - Budgetstatus vers. 3 Budget 2017 - 2020

190-2016-150091

Bilag 3: Oversigt over effektiviserings- og besparelsesforslag til Budget 2017 (1. behandling)

190-2016-149298

Bilag 4: Effektiviserings- og besparelseskatalog Budget 2017 (1. behandlingen)

190-2016-149290

Bilag 5 - Forslag til budgetudvidelserne 2017-2020 (1. behandling)

190-2016-149310

Bilag 6 - Tekniske korrektioner (ØUs budgetområde)

190-2016-149553

Bilag 7 - Bevillingsoversigt Budget 2017 - 2020 (ØUs budgetområde)

190-2016-149557

Bilag 1 - Revideret Totalbudget 2017 - 2020 pr. 8.9.2016

190-2016-156012

Bilag 1 Anlæg - Revideret Anlægsprogram 2017-2020 1. behandling BR pr. 8. september

190-2016-156003

Bilag 5 - Samlet fil med budgetudvidelserne 2017-2020 opdateret 8.9.2016

190-2016-156004

Bilag 3 - Samlet effektiviserings- og besparelsesoversigt 8.9.16

190-2016-156002

Bilag a - ØU 6, Modernisering og tilpasning af dagtilbud

190-2016-156005

Bilag b - ØU 7, Ny samlebeskrivelse Cornelen, Sandet, Brudedalen

190-2016-156006

Bilag c - KFIU 3, Aftale med FOU

190-2016-156007

Bilag d - SSU 11, Udmøntning af rammebesparelse

190-2016-156008

Bilag e - Ændringer tekniske korrektioner 8.9.16

190-2016-156009

Bilag f - Politiske ønsker til udvikling af kommunen 2017-2020

190-2016-156513

 

Bilagsnr

 

Beslutning truffet af Byrådet, den 8. september 2016:

Ikke til stede: Ole F. Holleufer (V)

 

Borgmesteren fremlagde følgende afstemningstema til behandling:

 

Det foreslås, at forslag til budget 2017-20 (sag 95) og forslag til anlæg 2017-20 (sag 96) behandles under ét.

Byrådet godkender Økonomiudvalgets forslag til budget 2017-20 med henblik på udsendelse i høring og 2. behandling med følgende forslag til ændringer:

 

Totalbudgettet 2017-20, vedlagt som bilag 1, inkl. effektiviserings- og besparelseskatalog, anlægsprogram, teknisk budget og budgetudvidelser mv., sendes i høring i perioden 12. - 26. september 2016 og til 2. behandling i Økonomiudvalget d. 6. oktober 2016 med følgende ændringer:

Indtægter fra skat-, tilskud og udligning samt finansiering jf. Totalbudget 2017-2020 bilag 1, ændres som følger:

1.       Statstilskud forhøjes med 2,9 mio. kr. i 2017, 2,4 mio. kr. i 2018 og 2019 samt 2,3 mio.kr. i 2020 som følge af konsekvenserne for Furesø Kommune af forventede tillægsbevillinger på Finansloven for 2017. Tilskuddet vedrører tilskud til styrkelse af dagtilbud samt til en styrket indsats for borgere på plejehjem

 

2.       Skatter samt tilskud/udligning er nedjusteret med 16,1 mio. kr. i 2018 på grund af fejlagtigt indarbejdede beløb i Totalbudget 2017-2020, som er forelagt Økonomiudvalget ved 1. behandlingen af budget 2017-2020

 

3.       Låneoptagelsen i 2017 er forhøjet med 25 mio. kr., som vedrører Furesø Kommunes andel af lånepuljen til investeringer med effektiviseringspotentiale

 

Effektiviserings- og besparelseskatalog, bilag 3 og 4, ændres som følger:
Besparelses- og effektiviseringskataloget er nedjusteret med 1,4 mio. kr. i 2017, 1,2 mio. kr. i 2018, 2,7 mio. kr. i 2019 samt 2,5 mio. kr. Ændringerne er nærmere beskrevet i bilag a-d

 

4.       Nye forslag ØU 6 og 7 - Ændret brug af kommunale ejendomme indarbejdes i kataloget (Bilag a og b)

 

5.       KFIU 3 uddybet og forslag om gebyr for brug af kommunale lokaler udgår af forslaget, som herefter nedjusteres med kr. 0,1 mio. i 2017 og 0,2 mio. i overslagsårene. (Bilag c)

 

6.       SSU 9 – justering af hjemmehjælpsydelser - udgår af kataloget

 

7.       SSU 11 - Decentral udmøntet rammebesparelse på ældre- og sundhedsområdet uddybet og nedjusteres med 950.000 kr. i 2017-2020. (Bilag d)

 

Reviderede forslag på ØU 6 og 7, KFIU 3, samt SSU 11 er beskrevet i bilag a-d. Oversigten til bilag 3 er vedlagt i en opdateret version. 

 

Anlægsprogram 2017-20, bilag 1 i sag 96, ændres som følger:
Samlet set er anlægsbudgettet korrigeret med 17 mio. kr. i 2017 – 2020. Korrektionerne omhandler følgende anlægsprojekter:

 

8.       ”Udgifter til investeringer i forbindelse med ejendomsporteføljen” (MPT 203) nedjusteres med i alt 1,7 mio. kr. fordelt med ændringer på 0,6 mio. kr. i 2017, -5,3 mio. kr. i 2018 og 3,0 mio. kr. i 2019

 

9.       ”Salgsindtægter fra ejendomsporteføljen” (ØU 200) reduceres med i alt 18,7 mio. kr. fordelt med ændringer på 6,0 mio. kr. i 2017, 24,7 mio. kr. i 2018 og -6,0 mio. kr. i hvert af årene 2019 og 2020.  

 

10.     ”Flytning af jobcenter” (ØU201) - udgiften i 2018 på 6,6 mio. kr. fremrykkes fra 2018 til 2017, således at den samlede udgift i 2017 herefter udgør 7,1 mio. kr.

 

11.     ”Udvikling af Farum Midtby” (MPT102) - udgiften i 2018 på 5,5 mio. kr. fremrykkes fra 2018 til 2017, således at den samlede udgift i 2017 udgør 7,5 mio. kr.

 

Oversigten bilag 1 Anlæg pr. 8. september 2016 er vedlagt.

 

Forslag til budgetudvidelser, bilag 5, ændres som følger:

Inden for rammen af en udvidelsespulje er følgende ændringer foreslået: 

 

12.    Da det forventes, at der afsættes midler til Bedre dagtilbud (Finanslovforslag) med 1,5 mio.kr. i 2017 og ca. 1,0 mio.kr. i hhv. 2018-20 udgår BSU U1

 

13.    Da det forventes, at der afsættes midler til Styrket livskvalitet og selvbestemmelse for ældre på plejehjem – klippekort (Finanslovsforslag) – med 1,387 mio.kr. i hhv. 2017-20 udgår SSU U1.

14.    ”Stien - opretholdelse af kommunal aktivitet” (KFI U1) opjusteres med 0,7 mio. kr. i overslagsårene 2018-20

 

Oversigten til bilag 5 er vedlagt i en opdateret version.

 

Forslag til tekniske korrektioner, ændres som følger:

Der er ændringer vedrørende de tekniske korrektioner i forhold til behandlingen på fagudvalgenes møderne i august måned. I 2017 er de samlede tekniske korrektioner opjusteret med 1,8 mio. kr. I overslagsårene er korrektionerne nedjusteret med 0,9 mio. kr. i 2018, 1,8 mio. kr. i 2019 samt 2,1 mio. kr. i 2020. Ændringerne er beskrevet i bilag e.

 

Totalbudgettet, besparelses- og effektiviseringskatalog, udvidelsesforslag samt anlægsprogram for 2017 - 2020 sendes i høring i perioden 12. - 26. september 2016.

 

Bilag f - Ny ”Oversigt over politiske ønsker til prioritering af kommunens indsats 2017-20” udsendes i høring sammen med det øvrige høringsmateriale

Budgettet overgår til politiske forhandlinger på baggrund af høringsprocessen frem mod den endelige budgetvedtagelse ved 2. behandling i byrådet den 12. oktober 2016.

 

 

Godkendt.