50.         Beslutning: Krav til bæredygtighed i lokalplaner og i kommunalt byggeri mv.

 

Sagsnr.:

190-2015-7289

Åbent punkt

Dokumentnr.:

190-2017-14410

 

 

 

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Teknikudvalget skal beslutte, om det vil anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at vedtage vedlagte Krav til bæredygtighed i lokalplaner samt ved kommunale byggerier, kommunalt støttede byggerier og salg af fast ejendom.

 

Sagsfremstilling

Formålet med de vedlagte krav er at fremme bæredygtighed og samtidig at skabe klarhed over de bæredygtighedskrav, bygherrer kan forvente, at kommunen vil stille i sin lokalplanlægning. Formålet er desuden at fastlægge krav til bæredygtighed, der skal gælde for kommunale byggerier, kommunalt støttede byggerier og ved salg af kommunale grunde.

 

Forvaltningen anbefaler, at vedhæftede krav til bæredygtighed i lokalplanlægning bliver indarbejdet i de fremtidige lokalplaner, hvor det er relevant. Nogle af kravene, eksempelvis adgang til overdækkede tørrepladser, er kun relevante i boligområder.

 

I Furesø Kommunes Miljø- og Klimapolitik 2014, som er vedtaget af Byrådet den 27. november 2013, er det blandt andet bestemt, at:

·        kommunens fysiske planlægning skal tage afsæt i ønsket om øget bæredygtighed og afspejle målet om styrket biodiversitet

·        byrummene skal invitere til en bæredygtig livsstil, hvor de miljøvenlige løsninger ligger lige for

·        hensyn til miljø, klima og natur skal spille en central rolle i kommuneplaner, lokalplanlægning og øvrig planlægning

·        nyt kommunalt byggeri skal være inspirerende og vække borgernes og virksomhedernes lyst til også at gøre deres bygninger klimavenlige og energimæssigt tidssvarende

 

I Handlingsplan 2016-2018 for bæredygtighed og klima, som Miljø-, Plan- og Teknikudvalget vedtog den 13. januar 2016, er det anført, at retningslinjer for kommunens miljøkrav i lokalplanlægning vil blive forelagt Byrådet til beslutning.

 

Forvaltningens forslag til kommunens krav til bæredygtighed i lokalplaner fremgår af vedhæftede bilag. De krav, der er markeret med grønt i skemaet i bilaget, er allerede stillet som retningslinjer i Kommuneplan 2013 med tillæg. Desuden indgår en række krav, der ligger i forlængelse af kommunens hidtidige praksis.

 

Udover disse krav skal udvalget tage stilling til, om følgende nye krav skal indføres:

1.      Krav om stor bygningstæthed samt små grundstørrelser for boliger for at minimere påvirkningen af landskabet.

2.      Krav om at nye boligbebyggelser skal have adgang til fælleshuse eller fælleslokaler samt fælles skure for at styrke mulighederne for ressourcebesparelser via eksempelvis fælles haveredskaber, maskiner mv.

3.      Krav om at nye boliger skal have adgang til køkkenhaver og overdækkede tørrepladser. Køkkenhaver for at styrke sundhed og naturforståelse, og tørrepladser for at reducere energiforbruget til tørretumblere.

4.      Krav om at vej-, sti- og parkeringsbestemmelser for biler og cykler skal prioritere gående, cyklister og kombinationsrejsende. Bedre cykelstier og cykelparkeringsforhold har, eksempelvis ved Frederiksborgvejkrydset, resulteret i flere cykelpendlere og cyklister med positiv effekt for såvel miljø som sundhed.

5.      Forbud mod at anvende zink og kobber udvendigt på bebyggelse, hvor der er risiko for forurening af grundvand, søer, vandløb eller vådområder

6.      Forbud mod at etablere skorstene på nye boliger, idet brændeovne udgør en væsentlig kilde til luftforurening.

 

Det kan også overvejes at stille krav om at etablere anlæg til opsamling af tagvand til toiletskyl og eventuelt tøjvask i maskine, hvilket er markeret med blåt i bilaget. Byrådet har imidlertid besluttet, at dette krav ikke skal gælde i Sydlejren og på Bybækgrunden. Det bemærkes, at kravet indgår i Kommuneplan 2013, men der er formuleret ”som udgangspunkt” og vedrører lokalplaner for ny bebyggelse. Med hensyn til tøjvask i maskine kan det overvejes at svække kravet i forhold til KP 2013 via det indføjede ”eventuelt”. Alternativt kan kravet afgrænses til kun at gælde bygninger større end f.eks. 500 kvadratmeter og i tilfælde f at tagvandet kan finde fuld anvendelse. Ved større byggerier er tilbagebetalingstiden kortere, og der er større sikkerhed for at vedligeholdelsen af anlægget sker korrekt.

 

Lovkrav til bæredygtighed i lokalplanlægning er ikke gentaget i de vedhæftede kommunale krav. Eksempelvis fremgår det ikke, at der er lovkrav om, at en lokalplan skal indeholde bestemmelse om, at et støjbelastet areal ikke må tages i brug til støjfølsom arealanvendelse, før grænseværdierne for støj er overholdt.

 

Bilaget indeholder også forvaltningens forslag til krav, kommunen fremover vil stille, når det drejer sig om egne, kommunale byggerier, kommunalt støttede byggerier samt krav ved salg af kommunale grunde, ubebyggede og bebyggede. Disse krav omfatter bl.a.:

·        Byggeri skal opføres som lavenergibyggeri; det vil aktuelt sige Bygningsklasse 2020. – Det bemærkes, at der ikke er hjemmel til at stille tilsvarende krav i lokalplaner.

·        Byggeri, der opføres med et samlet etageareal på mere end 250 m², skal DGNB-certificeres.

 

Forvaltningen anbefaler, at bæredygtighedskravene gælder fra de er vedtaget af Byrådet, dog undtaget projekter der på dette tidspunkt er omfattet af vedtaget, specifikt anlægsbudget eller allerede er sendt i udbud.

 

Økonomiske konsekvenser

Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, konkluderer i en rapport fra 2016, at byggeomkostningerne bliver forøget med 1,6-4,2 % ved at gå fra 2015- til 2020-krav. I Furesø Kommunes seneste udbud på institutionsbyggeri i Farum Nordby ligger meromkostningen ved 2020-krav inden for dette interval. Der kan således være behov for justering i budget 2017 og overslagsårene.

 

I forbindelse med rådhusbyggeriet har COWI vurderet, at det på den lange bane stort set er omkostningsneutralt at opføre rådhuset efter Bygningsklasse 2020 frem for Lavenergibyggeri 2015. Tilbagebetalingstiden er beregnet til ca. 30 år.

 

DGNB-certificering af eksempelvis et kontorbyggeri koster 28.000 kr., med tillæg på 5,60 kr. pr. m² for bygninger i intervallet 4.000-20.000 m² brutto gulvareal. I prisen er indregnet et support-medlemskab, som koster 6.000 kr. pr. år. Certificering indebærer desuden øgede rådgiveromkostninger.

Region Nordjylland og Københavns Kommune, der har opført DGNB-certificerede byggerier, oplyser, at certificeringen stort set ikke har medført øgede byggeomkostninger. De samlede meromkostninger i forbindelse med de certificerede byggerier har ligget på ca. 1 %.

 

Samlet kan 2020-krav og DGNB-certificering medføre meromkostninger på ca. 5 % af anlægssummen.

 

I en ny analyse, som ejendomsmæglerfirmaet, Sadolin & Albæk, har udarbejdet til Furesø Kommune, er det vurderet, at krav om Bygningsklasse 2020 og DGNB-certificering ved nybyggeri på Furesø Kommunes grundarealer vil have en mindre negativ effekt på byggeretsværdien, hvad end der er tale om byggeri til kontor, etageboliger eller rækkehuse, på ca. 10 %.

 

Det er Sadolin & Albæks erfaring, at investorer og brugere ikke tillægger hverken efterlevelse af Bygningsklasse 2020-krav eller krav om DGNB-certificering værdi i deres investering. Forvaltningen vurderer, at indførelse af 2020-krav og krav om DNGB-certificering, vil have en mindre negativ indflydelse, ca. 10 %, på det budgetterede salgsprovenu for salg af kommunens ejendomme for årene 2016-2019. Ejendomsmarkedet og byggebranchen forventes dog over tid at tilpasse sig de nye energikrav, mens dette kan være usikkert for kravet om DGNB-certificering.

 

Tilbagebetalingstiden for et anlæg til genanvendelse af regnvand til toiletskyl (og tøjvask) er beregnet til 16 år for en nybygget familiebolig og 8 år for etagebyggeri.

 

Borgerinddragelse

Ingen bemærkninger

 

Lovgrundlag

Intet lovkrav om de foreslåede bæredygtighedskrav

 

Det videre forløb

Ingen bemærkninger

 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Miljø-, Plan- og Teknikudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet

·        at vedtage Krav til bæredygtighed i lokalplaner samt i kommunalt byggeri, kommunalt støttet byggeri og kommunalt salg af fast ejendom

·        at beslutte, hvorvidt der også skal vedtages krav om at etablere anlæg til opsamling af tagvand til toiletskyl og eventuelt tøjvask i maskine, eventuelt afgrænset til bygninger større end 500 kvadratmeter.

 

 

Beslutning truffet af Miljø-, Plan- og Teknikudvalget, den 16. juni 2016:

Ikke til stede: Alle var mødt

 

Udvalget besluttede, at sende kravene i høring til relevante interessenter.

 

Forvaltningen bemyndiges til at tilpasse materialet redaktionelt til høringen.

 

 

Beslutning truffet af Økonomiudvalget, den 22. juni 2016:

Ikke til stede: Helle Katrine Møller (B)

 

Taget af dagsordenen.

 

Supplerende sagsfremstilling

Miljø-, Plan- og Teknikudvalget besluttede på møde den 16. juni at sende kravene i høring hos relevante interessenter. Kravene har været i otte ugers høring hos Agenda 21 foreningen, Miljørådet, DN Furesø, Værløse Naturgruppe, Handicaprådet, DH-Furesø, Furesø Industri, Furesø Erhvervsforening, Furesø By og Land, Lokalsamfundenes Samvirke, Nordsjællands Landboforening og Friluftsrådet.

 

Furesø Kommune har modtaget i alt fire høringssvar, fra Agenda 21 foreningen, DN Furesø, Værløse Naturgruppe og Furesø Handicapråd sammen med DH-Furesø, tilgængelighedsgruppen. Høringssvarene handler om kravene til lokalplaner, mens der ikke er bemærkninger til kravene til kommunalt byggeri, kommunalt støttet byggeri og kommunalt salg af fast ejendom.

 

Høringssvarene uddyber i vidt omfang de foreslåede bæredygtighedskrav og kan inddrages i kommunens samarbejde med bygherrer, og bruges som inspiration til at gøre fremtidige bygninger, byrum og byområder endnu mere bæredygtige. Planloven sætter klare rammer for, hvilke krav der er hjemmel til at stille i lokalplaner. Dette vilkår er der også udtrykt forståelse for i høringssvarene. De indkomne forslag er således kun i et vist omfang indarbejdet i bæredygtighedskravene.

 

Furesø Handicapråd har særligt fokus på at sikre, at hensyn til klimatilpasning og tilgængelighedskrav i by og natur ikke kommer til at modarbejde hinanden. Handicaprådet foreslår, at der udarbejdes tilgængelighedskrav med anbefalinger, som ligger ud over lovgivningens krav, i overensstemmelse med Furesø Handicappolitik. Forvaltningen er enig i, at det er muligt at undgå, at klimatilpasninger og tilgængelighed kommer til at modarbejde hinanden ved at have opmærksomhed på dette gennem hele planlægningsforløbet. Forvaltningen vil fortsætte dialogen bl.a. om disse hensyn med DH-Furesø og Furesø Handicapråd.

 

DGNB er et system af kriterier for bæredygtighed i bygninger, og i byområder. DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen. Systemet er udviklet til danske forhold af Statens Byggeforskningsinstitut, Byggesocietetet, Naturstyrelsen og danske aktører i byggebranchen.

 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Miljø-, Plan- og Teknikudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet

7.      at vedtage Krav til bæredygtighed i lokalplaner samt i kommunalt byggeri, kommunalt støttet byggeri og kommunalt salg af fast ejendom, med de fremhævede korrektioner

8.      at beslutte, hvorvidt der også skal vedtages krav om at etablere anlæg til opsamling af tagvand til toiletskyl og eventuelt tøjvask i maskine, eventuelt afgrænset til bygninger større end 500 kvadratmeter, i det omfang det i øvrigt er tilladt eller kan tillades.

 

 

Beslutning truffet af Miljø-, Plan- og Teknikudvalget, den 5. oktober 2016:

Ikke til stede: Preben Sandberg Pettersson (A)

 

Drøftet og udsat.

Supplerende sagsfremstilling

Miljø-, Plan- og Teknikudvalget drøftede på møde den 5. oktober 2016 de enkelte forslag til bæredygtighedskrav. Forvaltningen har revideret bæredygtighedskravene ud fra udvalgets ønsker, jf. bilag 1. Det er gjort mere klart, at Furesø Kommune i den konkrete lokalplan skal vurdere, i hvilket omfang hvert af de foreslåede krav til bæredygtighed er relevante, og det er tydeliggjort, at der for flere krav er tale om eksempler.

 

Forvaltningen har desuden udarbejdet et notat om, hvorfor udvendige bygningselementer af zink og kobber kan udgøre et miljøproblem. Notatet er vedhæftet som bilag 6.

 

Endvidere er varmepumper tilføjet under Ressourcer, punktet om forsyning med vedvarende energi.

 

Forvaltningen anbefaler at udelade tidligere forslag om at genanvende regnvand til toiletskyl og eventuelt tøjvask. Dette indgår således ikke i bilag 1, og derfor er bilag 4 ikke længere relevant for den politiske behandling af dette dagsordenspunkt. Anbefalingen ligger i forlængelse af byrådets beslutning den 30. november 2016, om ikke at stille krav om opsamling af regnvand til toiletskyl og tøjvask, i lokalplan for Sydlejren og i lokalplanforslag for dele af Laanshøj.

 

De reviderede bæredygtighedskrav vil medføre de økonomiske konsekvenser for kommunen, som er beskrevet ovenfor under økonomiske konsekvenser.

 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Miljø-, Plan- og Teknikudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet

·        at vedtage Krav til bæredygtighed i lokalplaner samt i kommunalt byggeri, kommunalt støttet byggeri og kommunalt salg af fast ejendom

 

 

Beslutning truffet af Miljø-, Plan- og Teknikudvalget, den 18. januar 2017:

Ikke til stede: John Ingemann Allentoft (C)

 

Udsat.

 

 

Supplerende sagsfremstilling

Miljø-, Plan- og Teknikudvalget drøftede på møde den 18. januar 2017 forvaltningens forslag til bæredygtighedskrav. På den baggrund har forvaltningen justeret kravene, som er vedhæftet i et justeret bilag 1, hvor ændringerne er fremhævet, i forhold til den udgave, der blev fremlagt 18. januar.

 

Det er indledningsvist forklaret, at det i den enkelte lokalplan skal vurderes, hvilke krav der er relevante. Nogle krav kan eksempelvis være relevante i boligområder, men ikke i erhvervsområder.

 

Desuden er krav om at genanvende tagvand til genbrug til toiletskyl og eventuelt tøjvask ført ind igen, begrænset til bygninger over 500 m². Således er bilag 4 igen relevant for den politiske behandling.

 

Derudover er nogle af kravene blødt op. Blandt andet indgår der nu ikke krav om adgang til køkkenhave, og det er præciseret at forbud mod at etablere skorstene på nye boliger alene omfatter byzone.

 Forvaltningen har kontaktet Frederiksberg Kommunes ejendomskontor og Region Nordjylland, som har fået udført DGNB certificerede byggerier. Det er deres erfaring, at der bliver fulgt op på overholdelse af DGNB kriterierne. Eksempelvis har Region Nordjylland oplevet krav om, at der skulle kompenseres for mangelfuldt isoleringsmateriale i et DGNB byggeri, ved f.eks. at anvende vinduer med endnu bedre isoleringsevne.

 

Generelt er erfaringerne med DGNB certificering, at det indledningsvist kræver væsentligt mere omtanke, og dermed mere tid. Men, at byggeprocessen efterfølgende glider betydeligt lettere, fordi systemet indebærer, at mange problemstillinger bliver afvejet på forhånd.

 

Det kan tilføjes til de økonomiske konsekvenser, at COWI i en rapport fra 2015, om en DGNB certificeret tilbygning på en skole på Frederiksberg, konkluderer, at DGNB certificeringen er tjent ind på cirka fem år, og ender med en besparelse på ca. 1 mio. kr. på 10 år.

 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Miljø-, Plan- og Teknikudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet

·        at vedtage Krav til bæredygtighed i lokalplaner samt i kommunalt byggeri, kommunalstøttet byggeri og kommunalt salg af fast ejendom.

·        at beslutte, hvorvidt der også skal vedtages krav om at etablere anlæg til opsamling af tagvand til toiletskyl og eventuelt tøjvask i maskine, eventuelt afgrænset til bygninger større end 500 kvadratmeter, i det omfang det i øvrigt er tilladt eller kan tillades.

 

 

Bilag

Bilag 1: Forvaltningens forslag til bæredygtighedskrav IV

190-2017-19328

Bilag 2: Høringssvar

190-2016-165419

Bilag 3: Høringssvar - Resume med forvaltningens bemærkninger

190-2016-165547

Bilag 4: Notat - genanvendelse af regnvand

190-2016-168661

Bilag 5: Notat - DGNB

190-2016-168736

Bilag 6: Notat - Zink og kobber i miljøet

190-2016-205996

 

 

Beslutning truffet af Miljø-, Plan- og Teknikudvalget, den 5. april 2017:

Ikke til stede:  

 

Tiltrådt, idet det for punkt 1 vedtages, at DGNB-kriterierne skal gælde for byggeri over 500 m². Punkt 2 vedtages, idet kravet gælder for bygninger med fælles vandforsyning større end 1000 m².

Bilagsnr

 

Beslutning truffet af Økonomiudvalget, den 19. april 2017:

Ikke til stede: Preben Sandberg Pettersson (A), Susanne Mortensen (C)

 

Øjvind Vilsholm (Ø) foreslår, at der som udgangspunkt stilles krav om genanvendelse af regnvand til toiletskyl (og tøjvask) til alt nybyggeri, hvor lovgivningen tillader det.

For: Ø
Imod: A, V og B

 

Øjvind Vilsholm (Ø) foreslår subsidiært, at der stilles krav om genanvendelse af regnvand til toiletskyl (og tøjvask) til nybyggeri på mindst 500 m².

For: Ø
Imod: A, V og B

 

Øjvind Vilsholm (Ø) foreslår, at forbuddet mod etablering af skorstene skal gælde ved alle former for nybyggeri, hvorfor det selvfølgelig skal gælde i landzone.

For: Ø
Imod: A, V og B

 

Øjvind Vilsholm (Ø) forslår, at DGNB-kriterierne skal gælde for byggeri over 250 m².

For: Ø
Imod: A, V og B

 

Forvaltningens indstilling blev herefter tiltrådt med samme bemærkning som i Miljø-, Plan- og Teknikudvalget.