8.     Vand og Naturplaner - forhøring

Sag 306-2009-227475

Dok. 306-2010-78530

Initialer: EFR

Åbent

 

 

Sagens opståen

Natur og Miljø har fremsendt forhøringssvar på udkast til natur- og miljøplaner til Miljøcenter Roskilde.

 

Sagsfremstilling

Kvaliteten af Danmarks vand og natur skal forbedres. Det er et led i EU's indsats for at sikre og forbedre natur- og miljøtilstanden i hele Europa.

 

Der skal derfor udarbejdes såkaldte Vand- og Naturplaner, som skal sikre en god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde samt gunstig bevaringsstatus i vores naturområder.

 

By- og Landskabsstyrelsen har sammen med Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet forslag til vand- og naturplanerne.

 

Disse skal sendes i forhøring hos berørte myndigheder inden forslag til planerne sendes i offentlig høring. Udkastene har været sendt i høring frem til den 11. marts 2010.

 

Natur og Miljø har deltaget i møder i Miljøcentret i januar måned, hvor det blev præciseret, at der i forhøringen ønskes en tilbagemelding på fejl og mangler i forhold til aktuelle forhold.

 

På denne baggrund er der udarbejdet et teknisk høringssvar, hvor fokus har været at komme med bemærkninger indenfor temaerne grundvand, vandløb, kystvande og spildevand.

 

I høringssvaret til Miljøcentret er der gjort opmærksom på, at kommunen tager stilling til nedenstående områder i den offentlige høringsfase:

 

-      Omkostningseffektivitet

-      Badevand

-      Etablering af vådområder

-      Sammenhæng med Kommuneplanlægning

-      Tidsplan

-      Natura 2000

 

Lovgrundlag

Miljømålsloven.

 

Økonomiske konsekvenser

Det er på nuværende tidspunkt ikke klart, hvorledes udgifterne til de enkelte såkaldte ’virkemidler’ (tiltag) fordeles mellem myndighederne. Implementeringen af loven må dog forventes at medføre betydelige udgifter for kommunen.

 

Der skal i de kommende år afsættes flere midler til natur og miljøområdet, til planlægning af aktiviteter samt pleje- og genopretningstiltag, hvis målene i vand- og naturplanerne skal kunne nås inden 2015.     

 

Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser

Målet med vand- og naturplanerne er at sikre, at alt grundvand, vandløb, søer og fjorde skal have opnået en god økologisk og kemisk tilstand, og der i Natura 2000 områderne er ”gunstig bevaringsstatus” for udpegningsgrundlaget.

 

Efter endelig vedtagelse af vand- og naturplanerne senere på året, skal kommunen udarbejde handleplaner for vand- og natur i løbet af 2011.

 

I årene frem til 2015 skal tiltagene i disse handleplaner iværksættes, og målene i vand- og naturplanerne skal være nået i 2015.

 

Udtalelser og høring

Orienteringssagen fremsendes til Grønt Råd.

 

Administrativ indstilling

Direktøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

     

 

Bilag

306-2010-59474

Høringssvar fra Odsherred Kommune

306-2010-32684

Officielt forhøringsbrev vedr. Vand- og Natura 2000 planer

 

Bilagsnr

 

Beslutning fra GRO Grønt Råd Odsherred 2010

Dato: 14. april 2010

Sted: Administrationscenter Fårevejle, Rådhusvej 75, 4540 Fårevejle - Mødelokale 1-2

Fraværende: Brian Jensen, Ole S. Hansen, René Larsen, Rudy Rune

 

 

Centerchef Henriette Gerlach redegjorde for sagen.

På grund af meget stramme tidsfrister, har forhøringsperioden været koncentreret om tekniske rettelser af Miljøcentrets data. Først i den senere offentlighedsfase vil kommunen fremkomme med kommentarer og bemærkninger på en lang række områder. GRO vil blive inddraget i dette arbejde.

 

Gunni Ærtebjerg havde udarbejdet et indlæg vedrørende vandplanerne, som han gennemgik i hovedtræk. GRO besluttede at vedlægge indlægget til dette referat, men dette har ikke været teknisk muligt, hvorfor det er indsat nedenfor:

 

 

Jeg er stort set enig i kommunens forhøringssvar.

 

Forslag og kommentarer i øvrigt:

Generelt: I Vandplanerne er behovet for reduktion af kvælstof sat 15 % lavere for lukkede fjorde som Isefjorden, 25 % lavere for mere åbne områder som Sejerø Bugten og ingen krav til reduktion kræves for åbne kyster som Kattegatkysten i første planperiode, dvs. senest i 2015, i forhold til, hvad det reelle behov for kvælstofreduktion er opgjort til.

 

Undskyldningen er ”mangel på viden”, hvilket efter min mening ikke er korrekt for lukkede eller mere åbne kystvande. Man lader usikkerheden på opgørelserne komme økonomien til gode, ikke miljøet. Samme undskyldning er brugt for alle ikke målsatte vandløb og søer og hovedparten af grundvandsmagasinerne. For alle disse områder har man centralt besluttet, at målsætningen om mindst ”God økologisk tilstand” ikke skal opfyldes i første planperiode frem til og med 2015.

 

Men indenfor EU’s 3 x 6 års planperioder skal målsætningerne opfyldes, hvis Danmark ikke vil stilles for EU domstolen. Dvs. der vil komme yderligere krav om reduktion i fosfor- og kvælstofudledninger inden for de næste 5-10 år. Hvis Odsherred Kommune kan tage højde for dette, samt effekterne af klimaudviklingen, allerede i de første handlingsplaner for implementering af Vand- og Naturplanerne, vil det være langt mere kost-effektivt end at vente, og kommunen vil fremstå som fremsynet på miljøområdet.

 

Specifikke kommentarer.

 

Spildevand: Kommunens kloakerings- og spildevandsplaner har en tidshorisont på mere end 30 år til 2042 mod Vand- og Naturplanernes 6 år til 2015, evt. 3 x 6 års planperioder til 2027. Fint at der startes med udledningerne til Isefjorden og Sejerø bugten, hvor meget vil være gennemført inden for de to første planperioder. Fint at det nye, store rensningsanlæg i Tengslemark skal udlede til Kattegat, blot det ikke påvirker Habitatområdet Ebbeløkke Rev og Natura 2000 området Hundested - Rørvig. Udledningen fra det andet store anlæg i Fårevejle bør ændres fra Lammefjorden til ud i Storebælt uden for Natura 2000 området Sejerø Bugt m.m. eller til Kattegat. Der skal etableres tilstrækkeligt store bassiner til regnvand i forbindelse med spildevandsanlæggene, der også bør tage højde for klimaændringer. Billigst at gøre det i første hug.

 

Grundvand: BLST har åbnet op for byudvikling i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (ODS). Ifølge EU skal der ved vandindvinding ikke bare vurderes for konsekvenser for vandløb og søer, men også for tilgrænsende biotoper afhængige af tilgangen til grundvand. Dette er stort set ikke inddraget i Vand- og Naturplanerne, men bør indgå i vurderingerne.

 

Vandløb: Alle offentlige vandløb bør indgå i Vand- og Naturplanerne. De i Vandplanerne foreslåede og yderst fornuftige tiltag bør indføres i alle vandløb i kommunen, ikke bare i de få målsatte. Det vil lette og forenkle kommunens arbejde med vandløbene til gavn for miljøet. De dele af Vandmiljøplan 3, som endnu ikke er implementeret som forudsat, bl.a. etablering af 10 m randzoner om vandløb og søer skal også iværksættes. Hvordan går det med det i kommunen?

 

Vådområder: Der bør selvfølgelig også etableres vådområder i Vandopland Kalundborg. I Vandopland Isefjord bør der etableres et meget større vådområde tæt på Audebodæmningen i den inddæmmede Lammefjord, der er en af hovedkilderne til kvælstofbelastningen af Isefjorden. Vådområdet skal ligge tæt bag udledningen for at få maksimal effekt. Dette er også et problem i Sidinge Fjord, hvor hovedparten af de foreslåede, pænt store vådområder ligger inderst på den inddæmmede del af fjorden.

 

Jeg har forstået, at etableringen af vådområder og oversvømmede ådale i høj grad skal bygge på frivillighed fra lodsejernes side. Det har i tidligere handlingsplaner vist sig ret ineffektivt. Har kommunen en plan B, hvis det ikke lykkes? F.eks. inddragelse eller ekspropriering af såkaldte lavbundsjorde?

 

Kystvande: Jeg kan se positive effekter af vandmiljøplanerne i den våde del af Lammefjorden, og i de øvrige danske farvande, fra ca. 1990 til i dag, og håber Vandplanen kan få miljøforholdene op på et niveau, der opfylder EU’s Vandrammedirektiv og Miljømålsloven. For mig at se, er en af de største trusler i Isefjorden mod dette, at effekten af yderligere reduceret næringsstofudledning bliver modvirket af muslingeskrab. I Vandplanen er det forudsat, at muslingeskrab skal foregå på stadig dybere vand, efterhånden som ålegræs kan brede sig til større dybder. Erfaringen viser, at fjorden flyder med friskt ålegræs, når muslingefiskerne har været forbi. Ålegræs dybdeudbredelse er det vigtigste kriterium for, at miljømålene er opfyldt. Hvis dybdegrænsen sættes af muslingefiskerne er vi på herrens mark.

 

Men min væsentligste anke mod muslingeskrab er, at det fundamentalt ændrer miljøforholdene på havbunden. Fjernelse af sten og ophvirvling af sediment forhindrer populationer af større alger i at vokse op, og bunddyrssamfundet bliver forarmet og reduceret. Dette resulterer i hurtigere omsætning af planteplankton og næringssalte og giver i sidste ende en dårligere vandkvalitet med større planktonalgekoncentration, mere uklart vand og mindre dybdeudbredelse af ålegræs. Dvs. en positiv effekt af reduceret næringsstofudledning kan helt blive overskygget af effekter af muslingeskrab. Derfor bør der presses på for at få stoppet muslingeskrab i Isefjorden og indført linedyrkning af muslinger i stedet.

 

 

Natura 2000 områder

 

Jeg er enig i, at de marine dele af Natura 2000 områderne ”Hundested – Rørvig” og ”Sejerø Bugt ” primært skal opnå ”Bevaringsværdig status” gennem vandplanerne. Vurdering af de landbaserede dele af områderne må jeg overlade til andre.

 

Natura 2000 området Hov Vig er ikke målsat i Vandplanen for Isefjord-Roskilde Fjord. Burde det ikke være det, så indsatsen kan konkretiseres?

 

 

Mvh.

Gunni Ærtebjerg