Sagsnr.: |
190-2010-10228 |
Åbent punkt |
|
Dokumentnr.: |
190-2011-151055 |
|
|
Sagsfremstilling
Børne- og Skoleudvalget orienteres kvartalsvis om seneste prognose på dagtilbudsområdet. Aktuelt viser prognosen et behov for at se nærmere på udnyttelsen af kapaciteten.
Dagtilbudsprognose
Pladsanvisningen har i samarbejde med områdelederne gennemgået de fysiske rammer og foretaget justeringer af kapaciteten på afdelingsniveau. Justeringen er medregnet i den sidste nye prognose (se bilag). Prognosen er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen. På mødet vil en konsulent fra Dynasoft være til stede og forklare, hvordan prognosen udarbejdes.
Daginstitutionsprognosen er opdelt i to dele, en analysedel og en prognosedel. Analysedelen indeholder faktiske tal og historiske data. Prognosedelen viser det forventede behov i de næste tre år.
Analysedelen
De aktuelle dækningsprocenter, dvs. hvor stor en andel af børnene i målgruppen, som er indmeldt i et pasningstilbud, er:
Børnehave: 96
Vuggestue: 94
De aktuelle tal vedrørende frit valg af børnepasning over kommunegrænsen fremgår nedenfor.
Furesøbørn i andre kommuner: 18
Børn fra andre kommuner: 20
Analysen af de aktuelle tal viser, at udviklingen i antallet af 0-årige (årgang 2011) stort set svarer til den vedtagne befolkningsprognose – der er opdateret med 2 børn. For de 1-5 årige har der været en tilflytning på 27 børn, hvilket er lidt højere end forventet, og der opjusteres derfor med 9 børn. Dermed opjusteres prognosen samlet med 11 børn.
Prognosedelen
På trods af opjusteringen i behovet er der i 2011 fortsat kapacitet til at rumme børnene. For kommunen samlet set er der for øjeblikket tale om en fysisk overkapacitet på 125 pladser målt på det tidspunkt af året, hvor der er den største belægning. Den overskydende kapacitet findes på institutionerne i Farum – primært i form af børnehavepladser, mens specielt Værløse-delen oplever pladsudfordringer.
Det skal bemærkes, at personalenormeringen løbende tilpasses antallet af børn, og derfor er der kun tale om en bygningsmæssig overkapacitet.
Kapacitetsudnyttelse i Syd
Justeringen af kapaciteten på afdelingsniveau, hvor der er fastsat et fysisk maksimum for antallet af børn i hver institution, har i høj grad dækket behovet for en bedre udnyttelse af kapaciteten i Furesø Syd.
Endvidere har forvaltningen i samarbejde med områdelederne inden for de politisk fastlagte rammer præciseret procedurerne for overflytningen af børn fra børnehave til FFO. Procedurerne er også forelagt skoleledere og FFO-ledere. Fremadrettet overflyttes børnene som hovedregel pr. 1. februar, 1. april og 1. maj i den udstrækning, der er behov for det. Behovet defineres af hvor stor efterspørgsel, der er på vuggestuepladser. Overflytning pr. 1. januar vil fremadrettet kun blive benyttet, hvis der ikke ses andre muligheder.
Kapacitetsudnyttelse i Nord
I Furesø Nord har forvaltningen drøftet mulighederne for at indskrænke kapaciteten med områdelederne. I midten af 2014 viser prognosen en stigning i børnetallet i Furesø Nord, hvorfor forvaltningen ikke kan anbefale at reducere den fysiske kapacitet med alle de 125 pladser, der aktuelt er for meget.
Det foreslås, at der reduceres med 70 børnehavepladser i Farum.
Forvaltningen vil drøfte den praktiske gennemførelse af denne reduktion med områderne og fremlægge forslag til konkret udmøntning af ændringerne i november 2011.
Åbning af ventelister
I forbindelse med punkt om lukning af ventelisten på septembermødet, blev forvaltningen bedt om at redegøre for konsekvenserne ved at holde ventelisten åben, eventuelt bare i dele af kommunen. Forvaltningen har følgende bemærkninger:
Gennem årene har interessen for at søge en institutionsplads på tværs af kommunegrænsen primært været rettet mod Hareskovområdet. Aktuelt optager Furesøborgere selv alle pladser i dette område, hvorfor det vurderes at være en serviceforringelse for Furesøs borgere, hvis adgangen til institutionerne i Hareskov blev åbnet for borgere uden for Furesø. I Nord, hvor kommunen aktuelt har overskydende kapacitet, har der ikke i nyere tid været henvendelser fra borgere uden for kommunen om muligheden for at blive optaget på venteliste.
Aktuelt vurderes det, at der ikke vil være nogle fordele ved at åbne ventelisten. Til gengæld kan der peges på følgende ulemper:
- Så længe Furesøs dagtilbud er ’i balance’, når vi har imødekommet behov fra egne borgere, vil en åbning af ventelisten betyde, at vi skal ansætte personale, vi forpligter os overfor, i fald vores dagtilbud søges af borgere fra andre kommuner
- Reglerne for mellemkommunal afregning på dette område bevirker, at vi ikke får bygningstilskud fra de kommuner, hvis borgere går i vores dagtilbud.
- I øjeblikket betyder den årlige skolestart at dagtilbudsområdet gennemløber ret store fluktuationer hen over året. Hvis en åbning af ventelisten skal være en fordel for kommunen, forudsætter det, at vi kan planlægge åbning og lukning af venteliste i takt med børnetallets fald og stigninger. En sådan styring er næppe mulig på et område, hvor selv små udsving i prognoserne, kan være afgørende.
Lovgrundlag
Dagtilbudsloven
Økonomiske konsekvenser
Udgifter til de bygningsmæssige ændringer i forbindelse med tilpasningen af den fysiske kapacitet er medtaget i budget 2012.
Borgerinddragelse
De relevante områdeledere vil løbende orientere og inddrage deres områdebestyrelser samt eventuelle berørte parter.
Det videre forløb
Konkret plan fremlægges på Børne og Skoleudvalgets møde i november.
Indstilling
Forvaltningen indstiller at Børne- og Skoleudvalget godkender, at
· forvaltningen arbejder videre med at afklare mulighederne for at reducere kapaciteten i den nordlige del af Furesø Kommune med 70 pladser.
Bilag
Dagtilbudsprognose september 2011.PDF |
Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget, den 5. oktober 2011:
Ikke til stede: Ingen
Axel Borch, Dynasoft redegjorde for prognosematerialet.
Godkendt.
Sagsnr.: |
190-2007-68929 |
Åbent punkt |
|
Dokumentnr.: |
190-2011-142287 |
|
|
Sagsfremstilling
Lukkedage
I henhold til Byrådets beslutning om op til 5 årlige lukkedage, skal
udvalget beslutte hvilke dage, der skal være lukkedage i ferieåret 2012/2013
gældende for dagtilbud og FFO’er i Furesø Kommune.
Som led i kommuneaftalen for 2009 har regeringen og Kommunernes Landsforening aftalt, at løsrevne lukkedage i dagtilbud skal afskaffes. Det betyder, at dagtilbuddene kun kan holde lukket på dage, hvor fremmødet af børn er lavt. Børne- og Skoleudvalget besluttede på møde den 15. september 2010, at kriterierne for lavt fremmøde er, når under 35% af børnene kan forventes at have et pasningsbehov. Kommunernes Landsforening har den 7. juni 2011 udsendt ”Revideret vejledningstekst vedrørende lukkedage.” Det er forvaltningens vurdering, at Furesø Kommune efterlever den reviderede vejledning, idet Furesø Byråd har defineret begrebet ”lavt fremmøde”, og idet der stilles alternativt pasningstilbud til rådighed.
Mulighed for op til 5 ekstra lukkedage på dage med lavt fremmøde
Den 15 september 2010 besluttede Byrådet, at give områdeinstitutionen kompetence til, i samarbejde med områdebestyrelsen, at fastsætte yderligere max. 5 lukkedage på dage med lavt fremmøde (når under 35% af børnene forventes at have et pasningsbehov). Områdeinstitutionen er i så fald forpligtet til at anvise alternativ pasning.
På ekstra lukkedage kan personalet indkaldes til drøftelse af pædagogisk udvikling m.m.
Forvaltningen foreslår følgende lukkedage for 2012:
Kommunen er forpligtet til at tilbyde pasning til de børn, der har behov for det på lukkedagene. Hvis der viser sig et behov, vil der blive åbnet en institution i Furesø Syd og en i Furesø Nord.
Det er endvidere fastsat i
Kommuneaftalen mellem KL og regeringen, og med de faglige organisationer, at
alle dag- og fritidsinstitutioner holder lukket på følgende dage.
· 5. juni 2012 (grundlovsdag)
· 24. december 2012 (juleaftensdag)
· 31. december 2012 (nytårsaftensdag)
Ved en sammeligning med omkringliggende kommuner ligger Furesø Kommune under gennemsnittet i antallet af centralt fastsatte lukkedage.
Lovgrundlag
Dagtilbudsloven.
Orienteringsbrev fra Kommunernes Landsforening ”Revideret vejledningstekst vedr. lukkedage af 7. juni 2011”.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Borgerinddragelse
Det videre forløb
Forældrene informeres via institutionerne. Herudover informeres via presse og hjemmeside.
Indstilling
Forvaltningen indstiller:
- at der holdes lukket i dag- og fritidstilbud på følgende dage i ferieåret 2012/2013:
Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget, den 5. oktober 2011:
Ikke til stede: Ingen
Godkendt.
Sagsnr.: |
190-2011-39774 |
Åbent punkt |
|
Dokumentnr.: |
190-2011-138771 |
|
|
Sagsfremstilling
Udvalget skal godkende rammeaftalen for 2012 på det specialiserede socialområde.
Kommunerne har i fællesskab overtaget ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde, herunder udarbejdelsen af en årlig styringsaftale og en udviklingsstrategi.
KKR anbefalede den 26. august 2012 rammeaftalen til godkendelse i kommunernes kommunalbestyrelser/byråd.
Formålet er, at styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år, for de omfattede tilbud i kommunerne og i regionen.
Indførelsen af styringsaftaler har til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af, at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne.
Styringsaftalen i Hovedstaden er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i Hovedstaden, og som også anvendes af Region Hovedstaden ved salg af pladser. Takstmodellen er justeret flere gange, senest med virkning for 2011. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne.
Ændringer i styringsaftalen
Styringsaftalen adskiller sig fra takstmodellen på to punkter:
1) Styringsaftalen skal indeholde principper for håndtering af driftsherrens udgifter forbundet med oprettelse og lukning af tilbud og pladser. I Hovedstadens hidtidige takstmodel har dette ikke været adresseret. Praksis har dog været, at der ikke er blevet eftersendt regninger til andre kommuner ved lukning af tilbud eller ved store ekstraudgifter ved eksisterende tilbud. Denne praksis indskrives nu i styringsaftalen, så princippet er, at alle udgifter ved lukning af et tilbud påhviler driftsherren, og at udgifterne ved omlægning kan indregnes i taksterne fremadrettet efter gældende takstregler, således at de takstændringer dette må medføre, er kendte på forhånd. Der kan ikke ske en eftersendelse af regninger til brugerkommunerne som følgende af uventede ekstraudgifter eller lavere belægningsprocenter end forventet. Princippet er baseret på at brugerkommunerne varsler om markante ændringer i forbrugsmønster, som giver udbyderen mulighed for at tilpasse kapacitet og indhold i tilbuddet.
2) Ændring af afsnit om efterregulering, så afvigelser inden for 5 % af budgettet afholdes af driftsherren. Afvigelser over +/- 5 %. indregnes i taksten to år efter. Ændringen er en tilpasning til bekendtgørelsen om omkostningsbaserede takster. I en overgangsordning efterreguleres taksterne for 2012 på baggrund af afvigelser i den faktiske belægningsprocent på mere end +/- 5 %. i 2010. Der udarbejdes yderligere beskrivelse af overgangsordningen til drøftelse med kommunaldirektørkredsen i efteråret 2011.
Aftale om takstudvikling 2012
KKR Hovedstadens aftale om takstudviklingen i 2012, indgår i styringsaftalen. KKR indgik i 2011 en aftale om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Aftalen indebar 2 % reduktion før pris- og lønregulering. KKR’s opfølgning i februar 2011 viste, at kommunerne samlet set har nået en reduktion i 2011, som er betydeligt højere end målet om 2 %. Der er således sket et samlet fald på mellem 2,6 og 3,3 % afhængigt af, om der vægtes med takstgrundlaget eller antal pladser. De kommuner, som ikke nåede den fulde reduktion, blev opfordret til at arbejde for at nå målet i 2012.
KKR Hovedstaden aftalte i juni 2011 følgende anbefaling for fastsættelsen af taksterne i 2012:
• At kommunerne i 2012 fastholder taksterne på niveauet for 2011, før pris- og lønregulering og inden for rammerne af styringsaftalen
• At de kommuner, som har reduceret med mindre end 2 % fra 2010 til 2011, arbejder videre for at nå målet i 2012.
Formålet med udviklingsstrategien er:
• At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af kommunegrænser, så alle kommuner til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer
• At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet, behov for pladser samt takst- og udgiftsudvikling
• At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt.
Den 24. februar 2010 godkendte Byrådet en delegationsbeføjelse fra Byrådet til fagudvalgene, så fremtidige redegørelser til Det Regionale Udviklingsråd og Regionsrådet behandles og godkendes i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Forvaltningen fortolker denne delegationsbeføjelse således, at denne redegørelse i forbindelse med rammeaftalen på det sociale område og specialundervisningsområdet til Region Hovedstaden samt selve rammeaftalen ligeledes skal behandles og godkendes i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 205 af 13. marts 2011 om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.
Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud efter lov om social service samt efter § 105, stk. 2, og § 185 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., der ligger i regionen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Borgerinddragelse
Forvaltningen har været i dialog med Handicaprådet.
Høring af Handicaprådet og Ældrerådet.
Det videre forløb
Beslutning kommunikeres til rammeaftalesekretariatet.
Indstilling
Forvaltningen indstiller:
- at udvalget godkender rammeaftalen for 2012 herunder styringsaftalen og udviklingsstrategien.
Bilag
Styringsaftale 2012.pdf |
|
Udviklingsstrategi 2012.pdf |
|
Høringssvar fra Handicaprådet til SSU om Rammeaftale 2012, oktober 2012 |
Beslutning truffet af Social- og Sundhedsudvalget, den 3. oktober 2011:
Ikke til stede: Sabine Dedlow
Høringssvar fra Handicaprådet gennemgået.
Udvalget godkendte rammeaftalen for 2012.
Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget, den 5. oktober 2011:
Ikke til stede: Ingen
Høringssvar fra Handicaprådet uddelt på mødet.
Godkendt.
Sagsnr.: |
190-2010-15835 |
Åbent punkt |
|
Dokumentnr.: |
190-2011-143505 |
|
|
Sagsfremstilling
Børne- og Skoleudvalget skal drøfte opfølgningsredegørelsen for Kvalitetskontraktens mål på udvalgets serviceområde og videresende redegørelsen til byrådets vedtagelse den 26. oktober.
Kvalitetskontraktens baggrund og indhold
I juni 2010 vedtog byrådet kommunens første kvalitetskontrakt, som blev offentliggjort på www.brugerinformation.dk 1. juli 2010. Kvalitetskontrakten er et led i regeringens kvalitetsreform, der pålægger byrådet at offentliggøre en kvalitetskontrakt, der beskriver, hvordan kvaliteten i den kommunale opgavevaretagelse skal udvikles. Kommunens kvalitetskontrakt indeholder en række kvantificerbare mål på kommunens forskellige serviceområder.
I henhold til lovgivningen skal byrådet hvert år, senest samtidig med vedtagelsen af årsbudgettet, udarbejde en opfølgningsredegørelse. Der er således krav om en opfølgningsredegørelse senest i oktober 2012. I opfølgningsredegørelsen skal byrådet følge op på, hvor langt kommunen er nået med at opfylde de enkelte fastsatte mål. Samtidig skal det angives, hvordan kommunen fremadrettet vil følge op i forhold til målopfyldelsen af de fastsatte mål.
Kvalitetskontraktens mål på Børne- og Skoleudvalgetsudvalgets område
På Børne- og skoleudvalgets område er der indenfor 5 serviceområder opstillet i alt 6 kvantificerbare mål, som der skal laves opfølgningsredegørelse for. I vedlagte bilag 1 er redegjort for status i forhold til de enkelte mål, ligesom det er angivet, hvordan den fortsatte indsats i forhold til målet tænkes tilrettelagt. Målene er,
- at 80% af alle forældre bliver tilbudt screening for fødselsreaktion ved barnets 2. måned,
- at cariesmængden i mælketandsættet for Furesøs børn kommer under regionsgennemsnittet.
- at der i alle fritidstilbud etableres og aktivt arbejdes med lektiestøtte
- at færre end 5% af eleverne i 1. klasse er usikre læsere og at gennemsnitskarakteren ved folkeskolens afgangsprøve i læsning ligger min. 10% over landsgennemsnittet
- at der afholdes forældremøder i alle klasser 5. og 7. klassetrin med fokus på forældrevalgte indsatsområder
- at der gennemføres forældresamtale og udarbejdes individuel lærerplan for børn i dagtilbud
Overordnet kan det siges, at opfyldelsen af målene har udviklet sig positivt, og at målene er helt eller delvist opfyldt inden for alle 5 serviceområder, idet
- 100% af familierne er tilbudt 2. månedersbesøg med screening for fødselsreaktion
- mængden af caries i mælketandsættet hos børn i Furesø Kommune er under regionsgennemsnittet
- alle fritidstilbud i Furesø Kommune har arbejdet aktivt med lektiestøtte
- andelsen af usikre læsere i 1. klasse ligger på 4,5% i maj 2011 gennemsnitskarakteren ved folkeskolens afgangsprøve i læsning var 6,8 mod landsgennemsnittet på 6,1
- alle klasser på 7. klassetrin har gennemført forældremøder mens 5 ud af 8 møder er afholdt på 5. klassetrin
- 95-98% af børn i dagtilbud er gennemgået, og der er efterfølgende udarbejdet individuel læreplan for børn, der har behov for en særlig indsats.
Proces for opdatering af kvalitetskontraktens mål
I foråret 2012 vil der blive iværksat en opdatering af kvalitetskontaktens fastsatte indsatsområder og mål på de enkelte udvalgsområder. Formålet vil være at sikre, at arbejdet med kvalitetskontrakten fremadrettet bliver integreret i kommunens øvrige arbejde.
Opdateringen skal derfor sikre, at de opstillede mål i kvalitetskontrakten afspejler de indsatsområder og konkrete effektmål, som der opstilles i kommunens nye Vision Furesø, i de reviderede områdepolitikker for kommunen og i centerchefernes nye aftaler med direktionen indenfor det nye aftalestyringskoncept fra 1. januar 2012.
Kommunens kvalitetskontrakt vil således efter opdateringen i 2012 rumme de effektmål og indsatsområder, som der også er sat fokus på og arbejdes ud fra i kommunens daglige virke. De nye indsatsområder og mål vil blive fremlagt til politisk drøftelse og godkendelse.
Lovgrundlag
Lov nr. 136 af 24. februar 2009 om ændring af lov om kommunernes styrelse m.v.
Bek. nr. 1309 af 15. december 2009 om kommunal kvalitetskontrakt og opfølgningsredegørelse.
Økonomiske konsekvenser
De beskrevne indsatsområder og mål afspejler kommunens prioriteringer og fremtidige indsats, hvorfor indsatsen er indarbejdet i kommunens nuværende budgetter.
Borgerinddragelse
Kvalitetskontrakten er offentliggjort på www.brugerinformation.dk, hvor også opfølgningsredegørelsen skal offentliggøres. Kvalitetskontrakten er borgernes mulighed for at danne sig et indtryk af kommunens indsatsområder og arbejdet med at realisere de opstillede mål.
Det videre forløb
Alle fagudvalg behandler på oktobermøderne opfølgningsredegørelse for kvalitetskontraktens opstillede mål på de enkelte udvalgsområder. Der vil efterfølgende blive udarbejdet en samlet opfølgningsredegørelse for kommunen, som fremlægges for Økonomiudvalget og efterfølgende til godkendelse på byrådets møde den 26. oktober.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
Bilag
Bilag 1. Opfølgningsredegørelse for Børne- og Skoleudvalgets mål i kvalitetskontrakten |
Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget, den 5. oktober 2011:
Ikke til stede: Ingen
Opfølgningsredegørelse drøftet og anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: |
190-2011-41421 |
Åbent punkt |
|
Dokumentnr.: |
190-2011-148474 |
|
|
Sagsfremstilling
Børne- og Skoleudvalget skal sende kvalitetsrapporten for Furesø Kommunes skolevæsen for skoleåret 2010 – 2011 i høring. I denne sag redegøres for indholdet i kvalitetsrapporten og forvaltningens anbefalinger af de særlige fokusområder i indeværende og kommende skoleår, som Børne- og Skoleudvalget kan indstille til Byrådet.
Kvalitetsrapporten for skoleåret 2010 – 2011 består af en hovedrapport for Furesø Kommunes skolevæsen, delrapporter for hver af de syv grundskoler og én for 10. klasses skolen, samt en bilagsdel.
Kvalitetsrapporten indeholder både en evaluering af de foregående skoleår, og en planlægning af skolernes arbejde med de fælleskommunale mål i skoleåret 2011 - 2012. Dermed fungerer kvalitets-rapporten både som et evaluerings- og dokumentationsredskab for de forgangne skoleår og som et planlægningsredskab for det nuværende og kommende skoleår.
Det er forvaltningens vurdering på baggrund af det tilgængelige materiale, at Furesø Kommunes skolevæsen er kendetegnet som værende stærkt og attraktivt.
Evaluering af de seneste skoleår
Skolernes mål for perioden 2008 til 2011 er målene i den af Byrådet vedtagne skolepolitik. Der er udpeget tre fokusområder (faglighed, trivsel og inklusion), og der er opstillet tre fælleskommunale mål for hvert fokusområde. Alle skoler skal i løbet af den treårige periode arbejde med de ni mål. Det er op til den enkelte skole, hvor mange mål den ønsker at arbejde med det enkelte skoleår. Det fremgår af de vedlagte rapporter for de enkelte skoler, hvilke skolepolitiske mål der er arbejdet med.
På mødet i Byrådet den 16. december 2009 blev følgende fokusområder anbefalet:
Forvaltningens vurdering af indsatsen i forhold fokusområderne fremgår af hovedrapporten.
Resultater og indsats
I forhold til de anbefalede fokusområder, kan der opsummerende redegøres for nedenstående resultater og indsats:
Resultater
Andelen af usikre læsere er de forløbne skoleår nedbragt fra 7,0 % i 2008 til 4,5 % i 2011, mens andelen af hurtige og sikre læsere er steget fra 88 % i 2008 til 89,2 % i 2011. Dermed har skolerne nået målet om, at færre end 5 % af eleverne er usikre læsere.
Indsats
Læsetest ved udgangen af 1. og 3. klasse skal dokumentere indsatsen. Resultaterne og de reflektioner resultaterne har givet anledning til, bliver inddraget i planlægningen af den fremtidige læseindsats. Læsekonsulenten og den enkelte skoles læsevejleder vurderer elevernes resultater og fremlægger en strategi for det kommende års indsats for skolens ledelse og relevante medarbejdere.
Resultater
Der er ikke udviklet en særlig metode, som kan fastsætte resultaterne af faglig læsning. Men læse-resultaterne på de relevante klassetrin indikerer, at Furesø Kommune er relativt højt placeret på samtlige skoler og over landsgennemsnittet.
Indsats
Der er sat fokus på, at alle lærere tænker læsning ind i deres fag, og Undervisningsministeriets ”Læsning i fagene” er blevet benyttet som en hjælp til faglærere. Indsatsen i forhold til faglig læsning skal medvirke til, at eleverne har en forforståelse af, hvad det er, de skal lære af en given tekst, hvilke fagfaglige ord det er relevant, at eleven kender på forhånd, og hvilket formål er der med læsningen.
De enkelte skoler har arbejdet intensivt med at udvikle begrebet faglig læsning og styrke lærernes kompetence. Eksempelvis er der arrangeret oplæg for alle lærerteam, og læsevejlederne har bestemte opgaver med at implementere faglig læsning i alle fag. De pædagogiske udviklingsgrupper har fokus på området, og emnet er på dagsordenen ved teamsamtaler mellem ledelse og lærere.
3. Folkeskolens afgangsprøve
Resultater
Ser man på elevernes afgangsprøvekarakterer i 2011, er der fortsat stor forskel mellen gruppen af tosprogede elever og den samlede elevgruppe. Forskellen er størst i dansk – læsning (3,2) og matematik – færdighed (2,8). For andre fag svinger afstanden mellem 2,4 og 1,0. Forskellen er mindst i dansk – mundtlig (0,6). For tosprogede elever henvises til prøvekarakterer 2011 i bilagsdelen. 78 udaf 676 elever på 9. årgang var registrerede som tosprogede ved skoleårets afslutning.
Der er som for andre elevgrupper stor forskel på resultaterne de enkelte elever imellem - nogle elever klarer sig meget godt, andre elever klarer sig mindre godt.
Indsats
De to fagkonsulenter for dansk som andetsprog har i foråret 2010 og vinteren 2010-2011 aflagt besøg på skolerne. Her har der været særligt fokus på de tosprogede elevers afgangsprøvekarakterer og de tiltag, der fremadrettet kan tages, for at styrke de tosprogede elevers udbytte af undervisningen
4. Fravær
Resultat
Det samlede sygefravær hos medarbejderne er generelt lavt, nemlig 4,2 %. Der er sket et klart fald i sygefraværet i løbet af de sidste par år, hvor det samlede sygefravær i skoleåret 2008 – 2009 var på 5,4 % og 6,2 % i skoleåret 2007 – 2008. Det er især andelen af korttidssygdom, som er faldet.
Der er en lille stigning i elevernes fravær, som i 2010 – 2011 er på 6,2 %, hvor det samlede fravær de seneste år har ligget stabilt på mellem 5,6 % og 5,8 %. Stigningen i det samlede elevfravær skyldes en stigning i elevernes sygefravær.
Indsats
Der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe medarbejdernes og elevernes fravær.
Der er forskelle mellem de enkelte skoler, for så vidt angår både elevernes og medarbejdernes fravær, og forvaltningen er i dialog med de skoler, hvor fraværet er forholdsvist højt for at vurdere, om der er årsager til fraværet, i forhold til hvilke der skal iværksættes særlige foranstaltninger. Hidtil har forvaltningen dog ikke fundet det nødvendigt. Både elev- og medarbejderfravær indgår i det løbende tilsyn, som forvaltningen har med alle skolerne.
Planlægning af det fremadrettede arbejde
I planlægningen af det fremadrettede arbejde i skoleåret 2011 – 2012 har forvaltningen og skolerne aftalt, at tage udgangspunkt i de tre fokusområde (faglighed, trivsel og inklusion) fra skolepolitikken for 2008 – 2011. Skolernes arbejde med de tre fokusområder fremgår af de enkelte skolers rapporter. I skrivende stund er skolepolitikken ved at blive reformuleret, og den vil formentligt få virkning fra 1. april 2012. Skolerne vil derfor tage udgangspunkt i den nye politik i forbindelse med planlægningen af skoleåret 2012 – 2013.
Mål for perioden 2011/2012 til 2013/2014
På baggrund af de kommunale målsætninger og målopfyldelsen vil forvaltningen anbefale, at der som udgangspunkt arbejdes med følgende mål for perioden 2011/2012 til 2013/2014:
Målet er fortsat aktuelt, og forvaltningen anbefaler at fortsætte den strategi, der er fulgt gennem de sidste par år, hvor der er satset på den tidlige indsats over for alle børn. Endvidere foreslår forvaltningen, at den tidlige læseindsats fastholdes i hele indskolingen.
2. Faglig læsning
Der er en udfordring i at dokumentere resultaterne af indsatserne i forhold til faglig læsning. Forvaltningen vil derfor anbefale følgende mål:
3. Folkeskolens afgangsprøve
Forvaltningen anbefaler, at målet om at forbedre resultaterne særligt for tosprogede elever fastholdes.
4 Fravær
Forvaltningen ønsker at fastholde fokus på både medarbejder- og elevfraværet med udgangspunkt i og som indikation for medarbejderes og elevers trivsel.
Lovgrundlag
Folkeskolelovens § 40 a.
Ifølge Folkeskoleloven (§ 40 a) skal der udarbejdes en kvalitetsrapport for kommunes skolevæsen, som giver byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om eventuel opfølgning herpå.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Borgerinddragelse
Kvalitetsrapporten sendes i høring i skolebestyrelserne og i FællesMED Skole i perioden fra den 6. oktober 2011 til den 11. november 2011.
Det videre forløb
Efter endt høring genbehandler Børne- og Skoleudvalget kvalitetsrapporterne på mødet den 7. december 2011. Byrådet godkender kvalitetsrapporterne og beslutter fokusområderne for skolernes arbejde i skoleåret 2011 – 2012, efter indstilling fra Børne- og Skoleudvalget, på mødet den 21. december 2011.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at:
- Børne- og Skoleudvalget sender vedlagt kvalitetsrapporter i høring i skolebestyrelserne og Fælles MED skole i perioden 6. oktober 2011 – 11. november 2011.
Bilag
Bilagsdel Kvalitetsrapport 2010 2011 Høringsmateriale |
|
Egeskolen Kvalitetsrapport 2010 2011 høringsmateriale |
|
Hareskov Skole kvalitetsrapport 2010 2011 høringsmateriale |
|
Hovedrapport 2010 2011 høringsmateriale |
|
Lille Værløse Skoles kvalitetsrapport 2010-2011 høringsmateriale |
|
Lyngholmskolens kvalitetsrapport 2010-2011 høringsmateriale |
|
Solvangskolens kvalitetsrapport 2010 2011 høringsmateriale |
|
Stavnsholtskolens kvalitetsrapport 2010 2011 høringsmateriale |
|
Syvstjerneskolens kvalitetsrapport 2010 2011 høringsmateriale |
|
Søndersøskolens kvalitetsrapport 2010 2011 høringsmateriale |
Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget, den 5. oktober 2011:
Ikke til stede: Ingen
Godkendt med enkelte redaktionelle ændringer.
Sagsnr.: |
190-2010-4957 |
Åbent punkt |
|
Dokumentnr.: |
190-2011-148740 |
|
|
Sagsfremstilling
I forbindelse med effektiviseringsindsatsen i 2010 blev det besluttet at erstatte Microsoft Office med Open Office på elevmaskinerne på skolerne. Udgiften til Microsoft Office var på det tidspunkt ca. 360.000 kr. om året.
På samrådsmødet for skole og FFO den 29. august blev forvaltningen bedt om at undersøge muligheden for at genindføre Microsoft Office på skolerne. Skolernes anvendelse af Open Office, angives at give problemer i samarbejdet med forældre og forvaltning på trods af, at Open Office burde være konvertibel med andre office-programmer.
Forvaltningen har indhentet tilbud på Microsoft Office, at det vil medføre en årlig udgift på ca. 160.000 kr. at genindføre programmet på elevmaskinerne. Den kraftigt reducerede pris skyldes en omlægning af prispolitikken fra Microsofts side, hvor prisniveauet nu fastsættes ud fra antal medarbejdere i skolen og ikke ud fra antallet af maskiner.
Der er samtidig fra elev-side givet udtryk for, at Open Office er en forringelse i forhold til Microsoft Office, og derudover giver programmet fortsat problemer i forbindelse med anvendelsen af CD-ORD, som er et program til at støtte læse- og skriveprocessen for børn med vanskeligheder i den sammenhæng.
Det er forvaltningens vurdering, at det med en fortsat indsats vil være muligt at anvende Open Office med et fagligt forsvarligt resultatet, men at prisniveauet på Microsoft Office nu er sådan, at det skal overvejes, om besparelsen opvejer de vanskeligheder, der skal overvindes.
På den baggrund er det forvaltningens indstilling, at skolerne får mulighed for at genindføre Microsoft Office under forudsætning af, at det finansieres inden for skolens samlede driftsramme.
Lovgrundlag
Folkeskoleloven
Økonomiske konsekvenser
Skolerne er blevet hørt i forbindelse med finansieringen af en eventuel genindførelse af Microsoft Office. På baggrund af skolernes tilbagemeldinger vurderer forvaltningen, at det er en prioritering, som skolerne ønsker at foretage, og at det kan rummes ved en omprioritering af skolernes samlede ressourcer til it og software.
Borgerinddragelse
Ingen bemærkninger
Det videre forløb
Hvis skolerne får mulighed for at genindføre Microsoft Office, vil det kunne gennemføres meget hurtigt, da programmerne i givet fald udrulles automatisk fra Skole-IT.
Indstilling
Forvaltningen indstiller:
- At skolerne gives mulighed for at anvende Microsoft Office
- At finansieringen af Microsoft Office i givet fald sker inden for skoleområdets samlede driftsramme
Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget, den 5. oktober 2011:
Ikke til stede: Ingen
Godkendt.
Sagsnr.: |
190-2010-7799 |
Åbent punkt |
|
Dokumentnr.: |
190-2011-142352 |
|
|
Sagsfremstilling
Medlem af skolebestyrelsen ved Søndersøskolen, Henriette Mabeck og Niels Nehrkorn har ved mails af den 12.9.2011 anmodet om at udtræde af skolebestyrelsen på grund af stærkt stigende arbejdspres.
1. suppleant Christian Beiter indtræder som medlem i bestyrelsen.
Lovgrundlag
For valg til forældrebestyrelsen gælder samme regler som ved valg til kommunalbestyrelsen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Borgerinddragelse
Ingen
Det videre forløb
Ingen
Indstilling
Forvaltningen indstiller
- at ansøgningerne imødekommes
Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget, den 5. oktober 2011:
Ikke til stede: Ingen
Godkendt.
Sagsnr.: |
190-2011-38391 |
Åbent punkt |
|
Dokumentnr.: |
190-2011-147194 |
|
|
Sagsfremstilling
Børne- og Skoleudvalget skal indstille præmisserne for suppleringsvalg til Søndersøskolen til Økonomiudvalget og Byrådet.
Efter Henriette Mabeck og Niels Nehrkorns udtræden af skolebestyrelsen på Søndersøskolen er der ikke suppleanter, som kan træde ind i skolebestyrelsen, hvorfor der skal afholdes supppleringsvalg.
Forvaltningen indstiller, at dato for suppleringsvalget fastsættes til den 30.1.2012, sammen med suppleringsvalget til Lille Værløse Skole, samt at opstilling af kandidater kan besluttes på et forældremøde.
Forvaltningen foreslår endvidere, at valgbetyrelsen består af skolens leder som formand, formanden for skolebestyrelsen samt en forældrevalgt repræsentant fra skolebestyrelsen.
Tidsplan for suppleringsvalget vedlægges til godkendelse.
Lovgrundlag
Skolebestyrelsesbekendtgørelsen
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Borgerinddragelse
Ingen
Det videre forløb
Videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet
- at dato for suppleringsvalg godkendes
- at opstilling af kandidater kan besluttes på et forældremøde
- at valgbestyrelsen med skolens leder som formand godkendes
- at tidsplanen godkendes
Bilag
Tidsplan for suppleringsvalg til skolebestyrelsen ved Søndersøskolen |
Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget, den 5. oktober 2011:
Ikke til stede: Ingen
Anbefales, idet udvalget anmoder om at få delegeret beslutningskompetencen til Børne- og Skoleudvalget for lignende sager.
Sagsnr.: |
190-2010-31726 |
Åbent punkt |
|
Dokumentnr.: |
190-2011-150444 |
|
|
Sagsfremstilling
Forvaltningen indstiller, at udvalget sender Plan- og Agenda 21-strategien til vedtagelse i Byrådet med efterfølgende offentliggørelse af strategien. Strategien går på tværs af kommunes arbejdsområder og fremlægges derfor parallelt i alle fagudvalg.
Byrådet skal offentliggøre sin strategi for kommuneplanlægningen i første halvdel af valgperioden. Byrådet vedtog den 26. januar et kommissorium og en tidsplan for udarbejdelse af strategien. Byrådet vedtog samtidig, at Kommuneplanstrategien og Agenda 21-strategien udarbejdes som en samlet strategi og at strategien skal indeholde de to tværgående temaer ”bæredygtighed” og ”livskvalitet”.
Plan- og Agenda 21-strategien er den samlende og tværgående strategi for kommunens fysiske udvikling og kommunens arbejde med en bæredygtig udvikling. Plan- og Agenda 21-strategien udmøntes dels i den kommende kommuneplan for 2013, dels i andre faglige planer.
Plan- og Agenda 21-strategien adskiller sig fra den forrige Plan- og Agenda 21-strategi ved i højere grad at sætte den fremtidige udvikling af Furesø Kommune i forhold til Region Hovedstaden. Årsagen er dels, at den regionale konkurrence er øget i takt med den økonomiske afmatning, dels at flere kommende, regionale infrastrukturprojekter vil påvirke kommunerne i området.
Med udgangspunkt i kommissoriet er Plan- og Agenda 21-strategien opbygget med de to tværgående temaer ”bæredygtighed” og ”livskvalitet” og følgende underliggende fagtemaer:
· Regionale perspektiver
· Byer og lokalområder
· Klima og energi
· Rammer for velfærd
· Erhverv
Fagtemaerne beskriver status på området, strategi for det kommende arbejde og de elementer, der skal indgå i den kommende kommuneplan.
Plan og Agenda 21-strategien lægger op til en fortsat byfortætning og udvikling af de centrale dele af Farum og Værløse samt videreudvikling af de allerede udlagte nye bydele (Farum Kaserne, Laanshøj og på længere sigt Flyvestation Værløse). Plan- og Agenda 21-strategien peger ikke på udlæg af nye områder til bebyggelse.
Derudover indeholder Plan- og Agenda 21-strategien en række mål fra kommunens strategiske energiplan, kommunens klimahandlingsplan, kommunens regnvandsstrategi, kommunens erhvervspolitik m.v., som er udarbejdet siden Furesø Kommuneplan 2009.
Planudvalget og Miljø, - Teknik og Erhvervsudvalget har fået forelagt udkast til tre af fagtemaerne på møder i maj 2011. På planudvalgsmødet blev det besluttet, at flyvestationen skulle behandles under det bredere tema ”Regionale perspektiver”. Temaerne ”Børn og unge” og ” Seniorer” er under udarbejdelsen slået sammen til ét tema ”Rammer for velfærd” og suppleret med tekst om kulturområdet.
Forslag til Plan- og Agenda 21-strategien er udarbejdet på baggrund af drøftelserne på udvalgsmøderne i maj, i relevante fagcentre, og på et Miljørådsmøde.
Det er forvaltningens vurdering, at planstrategien ikke er omfattet af lov om miljøvurdering.
Lovgrundlag
Planloven.
Økonomiske konsekvenser
Kommuneplanstrategien og Agenda 21-strategien har ikke direkte økonomiske konsekvenser.
Borgerinddragelse
Plan- og Agenda 21-strategien er udarbejdet på baggrund af drøftelser og kommentarer fra Miljørådet og de enkelte fagcentre.
Forvaltningen foreslår, at Plan- og Agenda 21-strategien fremlægges i offentlig høring i 9 uger fra den 8. november 2011 til den 18. januar 2012, og at der holdes et offentligt møde om strategien primo januar 2012.
Det videre forløb
Plan - og Agenda 21-strategien forelægges enslydende til behandling i alle fagudvalg på deres ordinære møder i oktober 2011 med henblik på en endelig vedtagelse af Byrådet i oktober 2011.
Sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Indstilling
Forvaltningen indstiller,
- at udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet
1) at vedtage Plan- og Agenda 21-strategien.
2) at sende strategien i offentlig høring i 9 uger i perioden den 8. november til den 18. januar 2012.
3) at afholde et borgermøde om strategien primo januar 2012.
Bilag
Plan- og Agenda 21-strategi 2012 |
Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget, den 5. oktober 2011:
Ikke til stede: Ingen
Anbefales, at Plan- og Agenda 21-strategien vedtages med henblik på at sagen sendes i høring.
Sagsnr.: |
190-2011-41073 |
Åbent punkt |
|
Dokumentnr.: |
190-2011-156429 |
|
|
Sagsfremstilling
I henhold til styrelseslovens § 41a skal der i forbindelse med budgettet udarbejdes en takstoversigt, som skal besluttes af Byrådet.
Takstfastsættelsen foregår hvert år i forbindelse med udarbejdelse af budgettet.
Taksterne for 2012 vedrørende Økonomiudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget samt Planudvalget forelægges til godkendelse. I bilag 1, Takstbladet, er angivet alle takster, og i bilag 2-6 er opridset baggrunden for de enkelte takster fordelt på de seks udvalgsområder.
Forvaltningens forslag tager udgangspunkt i, at taksterne kan fastsættes ud fra tre overordnede principper.
På de fleste områder er der gennemført en generel prisfremskrivning i henhold til KL’s skøn over pris- og lønudviklingen. Undtaget er områder, hvor der jf. lovgivningen skal ske en anden prisregulering. Endelig er der på enkelte områder udeladt prisregulering af hensyn, som vil fremgå af det følgende.
Børne- og Skoleudvalget
På Børne- og Skoleudvalgets område er der beregnet takster for dagtilbud 0-6 år, herunder dagplejen, FFO I-II-II, Ungehuset samt Børnehaven for Specialgruppen. Taksterne er beregnet jf. Dagtilbudsloven, den tilhørende bekendtgørelse og vejledning (nr. 1 – 5), Folkeskoleloven og den tilhørende bekendtgørelse (nr. 6 og 7), KKR styringsaftalen 2012 for det specialiserede socialområde samt hidtidig praksis.
Dagtilbudsområdet
Taksterne for dagtilbud følger dagtilbudslovens bestemmelser. Her er reglen, at forældrenes egenbetaling højst må udgøre 25 pct. af bruttodriftsudgifterne. Det betyder, at forvaltningen hvert år genberegner taksterne på dagtilbudsområdet.
Den årlige takst afhænger således af, hvad dagtilbudsområdets bruttodriftsudgifter er det pågældende år. Det betyder, at taksten kan variere fra år til år. I de følgende sammenligninger er både 2011 og 2012 taksterne i 2012-prisniveau.
At taksten for en dagplejeplads stiger mere end taksten for en vuggestueplads skyldes, at udgifterne til dagpleje pr. barn er steget mere end udgifterne til vuggestue pr. barn.
Taksten for Ungehuset er fastholdt på 2011-prisniveau jf. Byrådets tidligere
beslutning om at sikre en lavere takst for tilbuddet.
Børnehaven for Specialgruppens takst for 2012 falder i forhold til 2011, hvilket skyldes lavere udgifter til rengøring.
Væsentlige udsving i de nyeste børnetal for området kan medføre, at det er nødvendigt at regulere taksterne (jf. tidligere års principper) efter budgetvedtagelsen. Såfremt dette er tilfældet, vil taksterne blive forelagt på møde i november.
I bilag 2 fremgår beregningsgrundlaget samt de konkrete takster.
FFO-området
På FFO-området fastsættes taksterne ud fra folkeskoleloven, hvor Byrådet kan beslutte niveauet for forældrenes egenbetaling.
Taksterne på FFO I- og FFO II-området foreslås øget med henholdsvis 170 kr. og 95 kr. Takststigningen begrundes, som det er redegjort for i budgetforslag BSU1, med, at kommunens takster ligger 33 pct. under det gennemsnitlige niveau i sammenligningsgruppen. Efter takststigningen vil kommunens FFO I-takst stadig ligge lavest under forudsætning af, at de øvrige kommuners takster ikke falder markant. FFO II-taksten vil ligge i den midterste del af feltet. FFO III-taksten er uændret.
En del af takststigningen på FFO-området dækker, at der samtidig med takststigningen indføres søskenderabat på FFO II og FFO III. Det har hidtil kun været gældende for FFO I. Det skal bemærkes, at forældre med børn i private institutioner og puljeordninger i henhold til lovgivningen gives søskenderabat. Derfor tilbydes forældre til børn i kommunens FFO’er ligeledes søskenderabat i både FFO I, FFO II og FFO III.
Lovgrundlag
Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven
Økonomiske konsekvenser
De budgetmæssige konsekvenser af taksterne er indarbejdet i budget 2012.
Borgerinddragelse
Efter godkendelse i Byrådet offentliggøres taksterne på www.furesoe.dk og i det trykte budget 2012. Enkelte takster offentliggøres også via lokalavisen.
Det videre forløb
Byrådet godkender taksterne den 12. oktober sammen med budgetvedtagelsen.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Børne- og Skoleudvalget tager taksterne til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Notat - Takster 2012 Børne- og Skoleudvalget |
|
Bilag 2: Takstoversigt Børne- og Skoleudvalget |
|
Bilag 3: BSU 1: Forhøjelse af forældrebetalingen i FFO I og FFO II (efter Økonomiudvalgsmøde den 3. oktober 2011) |
Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget, den 5. oktober 2011:
Ikke til stede: Ingen
Taget til efterretning.
Sagsnr.: |
190-2011-13 |
Åbent punkt |
|
Dokumentnr.: |
190-2011-141111 |
|
|
Sagsfremstilling
Den økonomiske status for september for Børne- og Skoleudvalgets budgetområde fremlægges til efterretning. Økonomiopfølgningen tager udgangspunkt i budget og forbrug pr. ultimo september 2011.
Forbruget pr. ultimo september kan først trækkes i økonomisystemet primo oktober, og det er derfor ikke muligt at medsende en økonomirapport til dette dagsordenspunkt. Økonomirapporten vil blive omdelt på udvalgsmødet.
Budgetopfølgning III, som forelægges til politisk behandling på november-mødet, vil tage udgangspunkt i samme forbrugsrapport, og den vil indeholde en uddybende økonomisk status for udvalgets område.
Lovgrundlag
Furesø Kommunes "Principper for økonomistyring" (version 1.0 pr. 17. maj 2010), afsnit 5.2
Økonomiske konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser af dette punkt. De økonomiske konsekvenser af Budgetopfølgning III pr. 30. september vil fremgå af dagsordenspunktet på næste udvalgsmøde.
Borgerinddragelse
Der er ingen borgerinddragelse.
Det videre forløb
Økonomiopfølgningen videresendes ikke.
Indstilling
Forvaltningen indstiller,
- at Børne- og Skoleudvalget tager økonomiopfølgningen pr. ultimo september 2011 til efterretning.
Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget, den 5. oktober 2011:
Ikke til stede: Ingen
Økonomirapporten blev omdelt på mødet.
Taget til efterretning.
Sagsnr.: |
190-2008-37795 |
Åbent punkt |
|
Dokumentnr.: |
190-2011-146902 |
|
|
Sagsfremstilling
Børne- og skoleudvalget orienteres i denne sag om disponeret økonomi samt anbringelsesstatistik på området for børn og unge med særlige behov.
Oversigten over disponeret økonomi indeholder budget, disponeret beløb og afvigelse mellem budget og disponeret beløb. Budgetrammen for børn og unge med særlige behov under et udgør 114.547.000 kr. I forbindelse med budgetopfølgning II, er området tilført 3.000.000 kr. fra puljen vedr. overførsler fra 2010 (jf. indstilling fra Børne og Skoleudvalget, pkt. 76 på mødet d. 17. august 2011).
På baggrund af det aktuelle forbrug på området er der en økonomisk udfordring i forhold til budgetrammen på 1.971.000 kr.
Den økonomiske udfordring på 1.971.000 kr., er der taget hånd om i forvaltningens handleplan for overholdelse af budgetrammen på området. Med forbehold for nytilkomne borgere med behov for omkostningskrævende foranstaltninger forventes en generel nedgang af forbruget.
Forvaltningen følger udviklingen nøje med henblik på at sikre den fornødne ledelsesmæssige og faglige omprioritering for at overholde budgettet på området for børn med særlige behov.
For hver paragraf er beskrevet status for området – herunder en beskrivelse af de indsatser, der er iværksat for at overholde budgettet.
Anbringelsesstatistikken viser et netto uændret antal af anbringelser fra august 2011 til september 2011. Der er sket én tilgang på ”døgninstitutioner” og én afgang på ”opholdssteder”. Antallet af anbringelser, som er uden samtykke fra forældremyndigheden, er faldet med 1. De øvrige anbringelsestyper er talmæssigt uændrede. Der arbejdes fortsat på at nedbringe antallet af anbragte børn.
Status på økonomistyring
Byrådet godkendte den 29. juni 2011 oplæg til direktionens bemanding og opgavefordeling. I forbindelse med etablering af velfærdsdirektørens ansvarsområde, blev det samtidig besluttet at nedsætte en koordinationsgruppe med særligt fokus på de styringsmæssige initiativer for det specialiserede socialområde særligt med baggrund i de økonomiske udfordringer i 2011.
Gruppens overordnede formål er at overvåge området og sætte koordinerende og nødvendige styringsmæssige tiltag i værk, der sikrer en sammenhæng mellem faglig kvalitet og de økonomiske rammebetingelser for området.
Koordinationsgruppen har afholdt de første møder og tilrettelagt indholdet i gruppens opgaver, som bl.a. vil være at:
Lovgrundlag
Serviceloven og folkeskoleloven
Økonomiske konsekvenser
Opgørelsen viser, at der fortsat er behov for skærpet opmærksomhed på budgettet for børn og unge med særlige behov.
Borgerinddragelse
Ingen.
Det videre forløb
Fortsat månedlige opfølgninger.
Indstilling
Forvaltningen indstiller:
- til efterretning.
Bilag
Økonomibilag til udvalg oktober 2011.xls |
|
Anbringelsesstatistik_oktober_2011.xls |
Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget, den 5. oktober 2011:
Ikke til stede: Ingen
Oversigt over antal anbringelser fra 2009-2011 uddelt på mødet.
Taget til efterretning.
Sagsnr.: |
190-2010-34384 |
Åbent punkt |
|
Dokumentnr.: |
190-2011-148495 |
|
|
Sagsfremstilling
Den 10. september var Børne- og Skoleudvalget værter for en workshop med 130 deltagere. Deltagerne var forældre, unge, medarbejdere, ledere, faglige organisationer og interesseorganisationer fra hele børne- og ungeområdet. På workshoppen kom deltagerne med input til målsætninger for den kommende børne- og ungepolitik.
Den 22. september mødtes referencegruppen for at sammenfatte alle de input, der var resultatet af workshoppen den 10. september. Referencegruppen består af 1 områdeleder, 1 FFO-leder, 1 skoleleder, 1 repræsentant fra Center for Børn og Familie, 1 repræsentant fra Center for Dagtilbud og Skole og 1 repræsentant fra FUUA.
Den 29. september mødtes repræsentanter fra hele børne- og ungeområdet igen. Denne gang handlede workshoppen om at omsætte målsætningerne for børne- og ungeområdet til delmål for de forskellige børne- og ungealdersgrupper.
En skriftlig opsamling på resultatet af de to workshops fremsendes til udvalget tirsdag den 4. oktober 2011.
Lovgrundlag
Dagtilbudsloven, Folkeskoleloven, Lov om social service, Bekendtgørelse om standarder for sagsbehandling nr. 614 af 15. juni 2006, Anbringelsesreformen (1. januar 2006) og Barnets Reform (1. januar 2011).
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser
Borgerinddragelse
Se procesplan i kommissoriet behandlet på Børne- og Skoleudvalget den 17. august 2011.
Det videre forløb
Se procesplan i kommissoriet.
Indstilling
Forvaltningen indstiller:
- til efterretning
Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget, den 5. oktober 2011:
Ikke til stede: Ingen
Opsamling på workshops blev uddelt på mødet.
Taget til efterretning.
Sagsnr.: |
190-2009-35141 |
Åbent punkt |
|
Dokumentnr.: |
190-2011-110732 |
|
|
Børne- og Skoleudvalget orienteres om ungeområdet.
Ungeområdet er organisatorisk forankret i Ungehuset, Ungeenheden (FUUA), SSP og Kultur, Fritid og Idræt.
Ungehuset
Ungehusets fremtid er p.t. uafklaret. Der udarbejdes status snarest muligt.
Ungeenheden (FUUA)
Ungeenhedens mål er, at 95% af en ungdomsårgang i Furesø skal have en ungdomsuddannelse eller være i beskæftigelse som en forudsætning for, at de unge kan træde ind i voksenlivet, som deltagende og demokratiske samfundsborgere, der kan forsørge sig selv og deres familie
Den enkelte unge er i centrum for indsatsen og indsatsen skal være effektiv, sammenhængende og fokusere på de unge, som er i risiko for at miste tilknytningen til uddannelsessystemet.
Operationaliserede målsætninger for Ungeenheden:
Ungeenheden er organiseret i 3 team bestående af 4 tværfagligt sammensatte medarbejdere (socialrådgiver, 1 medarbejder fra den tidligere ungerådgivning, 1 jobkonsulent samt en mentor).
Visitationen er åben i kommunens åbningstider, og de unge kommer til med det samme, når de kommer.
De matches i henhold til målgruppe indenfor følgende målgrupper:
Mange unge vil falde indenfor en eller flere karakteristika, og matches i forhold til den problematik, der vurderes at udgøre den primære barriere i forhold til målene.
De 3 team i Ungeenheden specialiserer sig indenfor 2-3 målgrupper og arbejder med forandringsteori. En teori om, hvordan den tilstræbte forandring for målgruppen skal nås, en metode til at skabe forandring hvor mål, resultater, aktiviteter, ressourcer beskrives.
Antal sager i Ungeenheden
I Furesø kommune er der i alt 4.235 unge i alderen 15- 24 år. Knap 5% er på offentlig ydelse, hvilket svarer til landsgennemsnittet.
Ungeenheden pr. |
6. juni 2011 |
23. august 2011 |
Unge i alt |
209 (heraf 185 mellem 18-24 år og 24 mellem 15-17 år) |
127 (heraf 117 mellem 18-24 år og 10 mellem 15-17 år) |
Antal i matchgruppe 1 |
51 |
43 |
Antal i matchgruppe 2 og 3 |
129 |
65 |
Råd og vejledningssager |
5 |
9 |
SSP
Den forebyggende indsats
Opgørelsen over den forebyggende indsats i Furesø kommunes skoler for skoleår 2010/11:
Der er forberedt tre intromøder for lærere og klubpædagoger fra henholdsvis 5., 6. og 7. kl. årgange sidst i august og starten af september for at kickstart indsatsen i skoleår 2011/12.
Det opsøgende arbejde.
Det opsøgende arbejde i sommerhalvåret startede 1. maj og kører frem til 1. oktober. I modsætningen til vinterhalvåret så går der opsøgende medarbejdere fra Ungehuset fra kl. 19.30 – 00.30 både fredag og lørdag i hele kommunen. På andre tidspunkter går der opsøgende i Farum Midtpunkt lejlighedsvis eller efter behov/opkald. Perioden har været rimelige stille, men niveauet af henvendelser fra institutionerne har været lidt højere end de foregående år. Det kan skyldes en reel stigning i antal af unge, som benytter institutionernes legepladser, men det kan også være fordi, det er blevet mere kendt, at det opsøgende team kan kom forbi efter behov. Der foreligger en opgørelse over henvendelser både fra institutionerne og via den opsøgende telefon, som betjenes af Ungehuset.
Sjove lørdage
Der har været afholdt Sjove Lørdage i Bybækhallen (okt. 2010 – maj 2011), Sommersjove Lørdage ved Bybækskolen (maj og juni 2011) og Sjove Lørdage i Søndersøhallen (marts-maj 2011).
Konklusionerne er at Sjove Lørdage i Bybækhallen i vinterhalvåret er en succes og påtænkes fortsat i det nuværende regi som partnerskab mellem kommunen (SSP og Fritid og Kultur), idrætsforeninger og Furesø Boligselskabet. De andre to initiativer viste, at der ikke har været behov for indsatserne pga. for ringe fremmøde.
Se http://www.ssp.furesoe.dk/Indsatser/Indsatseroverforgrupper/Bymidteindsats.aspx og
http://www.ssp.furesoe.dk/Indsatser/FarumMidtpunkt.aspx
”Plads til alle”
SSP har deltaget i opstarten på projektet ”Plads til alle” som er et 4-årigt projekt, som hører under Kultur, Fritid og Idræt. Projektets sigte er at støtte unge, som er foreningsløse til at deltage i foreningslivet. Blandt andet ved brug af det såkaldte ”fritids-pas”, som giver økonomisk støtte til medlemskabet af en forening. SSP-konsulenten har været med i arbejdet med at udforme projektets fokus, og er placeret i følgegruppen for projektet.
Kriminelle unge
I sidste status blev omtalt to gruppering, som på daværende tidspunkt (februar 2011) fyldte meget. Begge grupperinger er gået lidt fra hinanden. Den ene gruppering i Farum Midtpunkt (13-15 årige) er gået fra hinanden hovedsagelig på grund af at flere af de unge har begået alvorlige kriminalitet i form af bank røverier og andet røveri. Fire fra denne gruppering sidder enten varetægtsfængslet eller har fået en frihedsberøvende dom. Resterne af gruppen er blevet meldt ind i Ungehuset.
Den anden gruppering (Værløse Bymidte) er hovedsagelig gået fra hinanden pga. intern splittelse. Dog er enkelte personer fra grupperingen stadig en udfordring. Derudover er der en gruppe Drenge i 7./8. kl. (fem/seks stykker) som kan betegnes som en ”hænge ud” gruppe i Værløse, som laver ikke decideret kriminalitet, men som fra tid til anden foretager handlinger, som er både grænseoverskridende og risikofyldt.
Konfliktmægling
Der har været en enkelt konfliktmægling i perioden, men konfliktmæglingssystemet i Furesø Kommune mangler stadig sager til de uddannede mæglere, som er klar til at tag fat. På den kommende SSP konference i kommunen den 24. november 2011, vil der bliver sat fokus på genoprettende retfærdighed (som konfliktmægling er en del af), og hvordan det kan implementeres i hverdagen i Furesø Kommune blandt unge og andre.
Lovgrundlag
Ingen
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Borgerinddragelse
Ingen
Det videre forløb
Ingen
Indstilling
Forvaltningen indstiller
- til efterretning
Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget, den 5. oktober 2011:
Ikke til stede: Ingen
Taget til efterretning.
Sagsnr.: |
190-2009-51341 |
Åbent punkt |
|
Dokumentnr.: |
190-2011-138534 |
|
|
Sagsfremstilling
Mødekalender og opgaveoversigt 2011.
Møder i 2011
BSU-møde 5. oktober kl. 19.00
Fællesmøde for alle skolebestyrelser og 10. oktober kl. 18.00 – 19.30
Samarbejdsudvalg på skoleområdet
Fællesmøde BSU og BIU – forebyggelsesstrategi 13. oktober kl. 19.00 – 21.00
BSU-møde 9. november kl. 19.00
Samråd for dagtilbudsområdet 16. november kl. 18.00 – 19.30
Skolesamråd 16. november kl. 19.30 – 21.00
BSU-møde 7. december kl. 19.00
Julemøde Udvalget fastlægger dato
Møder i 2012
KL’s Børnetopmøde 2.-3. februar
Lovgrundlag
Ingen
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Borgerinddragelse
Ingen
Det videre forløb
Ingen
Indstilling
Forvaltningen indstiller
- til efterretning
Bilag
Børne- og Skoleudvalgets opgaver i 2011 |
Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget, den 5. oktober 2011:
Ikke til stede: Ingen
Julemødet fastsættes til den 14.12.2011 kl. 18.00.
Taget til efterretning.
Sagsnr.: |
190-2009-51337 |
Åbent punkt |
|
Dokumentnr.: |
190-2011-138530 |
|
|
Sagsfremstilling
Formanden og Centrene orienterer om aktuelle sager:
Opfølgning på Samråd : open source, Selvejende inst. betaling for kursus, bygningsvedligeholdelse
Lille Bjørn.
Forvaltningen orienterer om processen med ny skolestruktur.
Lovgrundlag
Ingen
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Borgerinddragelse
Ingen
Det videre forløb
Ingen
Indstilling
Forvaltningen indstiller
- til efterretning
Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget, den 5. oktober 2011:
Ikke til stede: Ingen
Taget til efterretning.