Sagstype.:

Byrådet

Sagsid.:

1123111

Dok.nr.:

1225845

Åben sag

1. Godkendelse af indkaldelse af stedfortræder for Svend-Erik Hermansen til Byrådets møde 25.04.2006


 

Sagsfremstilling:

Byrådsmedlem Svend-Erik Hermansen har meddelt forfald på grund af ferie til Byrådets møde 25.04.2006, og Jette Højerup er indkaldt som stedfortræder. Byrådet skal tage stilling til om betingelserne for indkaldelsen af stedfortræderen er opfyldt.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Den kommunale styrelseslov § 15 og styrelsesvedtægten for Høje-Taastrup Kommune § 20.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Det vurderes at betingelserne for at indkalde stedfortræder er til stede, samt at Jette Højerup er rette stedfortræder og valgbar.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at Jette Højerup kan indtræde som stedfortræder for Svend-Erik Hermansen i Byrådets møde 25. april 2006.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede, at Jette Højerup kan indtræde som stedfortræder for Svend-Erik Hermansen i Byrådets møde 25. april 2006.

 

 

 

Sagstype.:

Byrådet

Sagsid.:

1123111

Dok.nr.:

1231021

Åben sag

2. Godkendelse af indkaldelse af stedfortræder for Annette Johansen til Byrådets møde 25.04.2006


 

Sagsfremstilling:

Byrådsmedlem Annette Johansen har meddelt forfald på grund af sygdom til Byrådets møde 25.04.2006, og Naja Menne er indkaldt som stedfortræder. Byrådet skal tage stilling til om betingelserne for indkaldelsen af stedfortræderen er opfyldt.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Den kommunale styrelseslov § 15 og styrelsesvedtægten for Høje-Taastrup Kommune § 20.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Det vurderes at betingelserne for at indkalde stedfortræder er til stede, samt at Naja Menne er rette stedfortræder og valgbar.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at Naja Menne kan indtræde som stedfortræder for Annette Johansen i Byrådets møde 25.04.2006.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede, at Naja Menne kan indtræde som stedfortræder for Annette Johansen i Byrådets møde 25.04.2006.

 

 

 

Sagstype.:

Byrådet

Sagsid.:

1149315

Dok.nr.:

1187832

Åben sag

3. Forslag fra Venstre om ældreboliger ved Mølleholmen


 

Sagsfremstilling:

Venstre foreslår, at der i samarbejde med et boligselskab etableres ældreboliger på en del af arealet langs Mølleholmen.

 

Forslaget skal ses i lyset af udviklingen af demografien på ældreområdet og sikre, at kommunen er på forkant med denne udvikling.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet kan principielt tilslutte sig forslaget, og besluttede at oversende sagen til behandling i Plan - og Miljøudvalget og Ældreudvalget. A ønsker tilføjet, at de gerne ser ældreboliger som støttet byggeri.

 

 

Sagstype.:

Byrådet

Sagsid.:

1149315

Dok.nr.:

1204444

Åben sag

4. Forslag fra F om det videre arbejde i Taastrupgård


 

Sagsfremstilling:

SF ønsker under henvisning til Styrelsesloven § 9 en temadebat om hvordan Taastrupgård kan komme videre. Målet er bl.a. at bebyggelsen bliver endnu mere velfungerende og at alle lejligheder bliver udlejet.

 

Begrundelse: Borgmester Michael Ziegler har i marts måned boet i Taastrupgård, det har givet en del positiv medie omtale. Men hvordan kommer vi videre. SF ønsker en positiv diskussion om et kæmpe boligområde i vores kommune.

 

SF ønsker desuden en redegørelse fra Borgmesteren om hans oplevelser under opholdet i Taastrupgård.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at sende sagen til behandling i Fritids- og Kulturudvalget, Boligsocialt udvalg og Arbejdsmarkedsudvalget, idet A og Fs bemærkninger inddrages i sagen.

 

Bilag:

Forslag fra F om det videre arbejde i Taastrupgård (1204436)

 

 

Sagstype.:

Økonomiudvalget I

Sagsid.:

418225

Dok.nr.:

1187396

Åben sag

5. Afrapportering af brug af sociale klausuler i perioden 01.03.2005 - 28.02.2006


 

Sagsfremstilling:

Byrådet har ønsket at få en afrapportering af brugen af de sociale klausuler.

 

På ejendomsvedligehold er følgende tilkendegivet: Den ene af leverandørerne har i perioden beskæftiget 2 lærlinge på prøve. Den første kunne ikke indfinde sig til mødetiderne og stoppede. Den anden lærling var rimelig god, når han kom, men opsagde selv sin lærekontrakt for ca. en måned siden. Hos den anden leverandør er der ansat en tømmerlærling, som fortsat er i lære. Hos den tredje leverandør er der ansat en murerlærling pr. 01.01.2004, som fortsat er i lære.

 

På tolkeområdet har leverandøren tilkendegivet, at man har en personalepolitik der betyder, at leverandøren i flere tilfælde har indgået i såvel fleksjobordninger som ordninger omkring praktikpladser for både kontanthjælpsmodtagere og langtidsledige.

 

På havepasningsområdet har gartneren oplyst, at de ikke har haft nogen i jobtræning eller uddannelse det forgangne år, idet de ikke har fået nogen henvendelser fra EUC. I rapporten fra sidste år var noteret, at der kun var en person ansat. Det var imidlertid ikke rigtigt sidste år ej heller i år.

I højsæsonen har 10-11 personer været fastansatte. I vinterperioden er 1 fastansat og øvrige løs-ansatte afhængig af vejret.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Byrådets beslutning.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Resultater pr. 01.03.2006: alle kontraktsbestemmelser om sociale klausuler anses for opfyldt.

 

Andre relevante sager:

Sagsnr. 418225.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at afrapporteringen tages til efterretning.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 2)

Udvalget indstiller, at afrapporteringen tages til efterretning.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

Sagstype.:

Økonomiudvalget I

Sagsid.:

1190894

Dok.nr.:

1190895

Åben sag

6. Frigivelse af midler til ekstraordinær bygningsvedligeholdelse


 

Sagsfremstilling:

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2006, er der afsat en bevilling til ekstraordinær vedligeholdelse af kommunens bygninger i 2006 på 3.000.000 kr. ex. moms.

Den ekstraordinære pulje til vedligeholdelse er afsat på baggrund af et generelt vedligeholdelsesefterslæb på kommunens bygninger.

 

Ejendomscenteret har derfor i samarbejde med fagcentrene vurderet de eksisterende vedligeholdelsesplaner, og fremlægger forslag til hvilke vedligeholdelsesaktiviteter der ekstraordinært foreslås udført i 2006.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

De berørte institutioner informeres om den ekstraordinære vedligeholdelse. Orientering bringes desuden på kommunens hjemmeside.

 

Vurdering:

Administrationen vurderer at gennemførelsen af de valgte aktiviteter medvirker til at nedbringe efterslæbet på vedligeholdelse af kommunens bygninger, og at den valgte prioritering sikrer at der udføres nødvendige arbejder på bygningernes klimaskærm.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller at bevilling på 3 mio. kr. frigives til gennemførelse af ekstraordinære bygningsvedligeholdelsesarbejder på kommunens bygninger i henhold til vedlagte bilagsliste.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 4)

Udvalget indstiller at bevilling på 3 mio. kr. frigives til gennemførelse af ekstraordinære bygningsvedligeholdelsesarbejder på kommunens bygninger i henhold til vedlagte bilagsliste.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

Bilag:

Oplæg til prioritering af ekstraordinære vedligeholdelsesmidler 2006 (1201563)

 

 

Sagstype.:

Økonomiudvalget I

Sagsid.:

187037

Dok.nr.:

1176734

Åben sag

7. Flønghjemmet - ombygning af toilet


 

Sagsfremstilling:

I forbindelse med, at daghjemmet for demente flyttede til Flønghjemmet primo 2003, oplevede personalet at der var behov for et selvstændigt indgangsparti til daghjemmet. Formålet var, at borgerne i daghjemmet ikke skulle forstyrre beboerne på Flønghjemmet og omvendt.

 

På den baggrund bevilgede Byrådet 26.10.2004 103.000 kr. til etablering af nyt indgangsparti på Flønghjemmet. Udgiften blev finansieret af puljen til uforudsete anlægsudgifter. Beløbet er efterfølgende overført til 2005.

 

Siden er der fra ledelsens side arbejdet med samarbejdet mellem personalet i henholdsvis daghjemmet og på Flønghjemmet. Der er efterhånden opstået et godt samarbejde mellem de to personalegrupper, som i dag hjælper hinanden på tværs.

 

Efter ønske fra personalet foreslår administrationen derfor, at de midler, der blev afsat til etablering af selvstændigt indgangsparti til daghjemmet, i stedet anvendes til renovering af et toilet ved hovedindgangen til Flønghjemmet, således at der etableres bademuligheder i rummet. Dette vil give mulighed for, at daghjemsgæsterne kan få et bad. Desuden er der i forvejen begrænsede bademuligheder på Flønghjemmet i dag.

 

Det aktuelle toilet er forholdsvist stort og handicapvenligt, og det vil være muligt at indrette en bruseniche i rummet. Bruseniche med det nødvendige inventar kan etableres inden for det afsatte beløb på 103.000 kr.

 

Udgiften til renovering af toilet samt etablering af bruseniche kan afholdes inden for det mindreforbruget der var i 2005 103.000 kr. til etablering af nyt indgangsparti på Flønghjemmet.

 

Økonomi:

Der er ikke i budget 2006 mulighed for at finansierer etablering af bruseniche med det nødvendige inventar. Det vil derfor være nødvendigt at overføre mindreforbruget på 103.000 kr. fra budget 2005 til budget til 2006.

 

Retsgrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Administrationen vurderer, at såvel brugerne af daghjemmet for demente samt beboerne på Flønghjemmet vil have gavn af ekstra bademuligheder på Flønghjemmet. Nyt indgangsparti til daghjemmet er overflødiggjort efter forbedring af samarbejdet mellem de to personalegrupper på henholdsvis daghjemmet og Flønghjemmet.

 

Andre relevante sager:

Sags id. 323103

 

Indstilling:

 

Administrationen indstiller,

·               at der ikke som besluttet af Byrådet den 26.10.2004 etableres nyt indgangsparti på Flønghjemmet,

·               at der etableres bademuligheder i toilet ved hovedindgangen til Flønghjemmet.

·               der overføres 103.000 kr. på bevilling 990 fra 2005 til 2006

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 5)

Udvalget indstiller,

·               at der ikke som besluttet af Byrådet den 26.10.2004 etableres nyt indgangsparti på Flønghjemmet,

·               at der etableres bademuligheder i toilet ved hovedindgangen til Flønghjemmet.

·               der overføres 103.000 kr. på bevilling 990 fra 2005 til 2006

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagstype.:

Økonomiudvalget I

Sagsid.:

1199479

Dok.nr.:

1199484

Åben sag

8. Skattecenter København Vest regnskab 2005


 

Sagsfremstilling:

Skattecentrets opgaver samt skattecentrets medarbejdere og inventar flyttede 01.11.2005 til staten, jævnfør bestemmelserne i skatteforvaltningsloven. Skattecenter København Vest er herefter uden aktivitet.

 

Skattecentrets bestyrelse besluttede 28.03.2006 at indstille til kommunernes kommunalbestyrelser, at selskabet opløses i overensstemmelse med aftalens § 10.6. Det fremgår af bestemmelsen, at kommunerne kan ophæve selskabet, såfremt de tre kommunalbestyrelser er enige herom. På samme møde vedtog bestyrelsen selskabets driftsregnskab for 2005 samt status pr. 31.12.2005.

 

Selskabets egenkapital pr. 31.12.2005 deles mellem de tre kommuner i henhold til vedtægterne således:

Albertslund

1.023.208 kr.

Høje-Taastrup

1.492.131 kr.

Ishøj

754.105 kr.

I alt

3.269.444 kr.

 

Indtægter og udgifter i likvidationsperioden (efter 1.1.2006) deles mellem kommunerne i henhold til aftalens § 7 om husleje, løn m.v. Nettobeløbet forventes at udgøre mindre end 25.000 kr.

 

Økonomi:

Opløsningen i sig selv medfører ingen udgifter.

 

Retsgrundlag:

Byrådets beslutning.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Administrationen vurderer, at regnskabet og delingen af egenkapitalen kan godkendes uden bemærkninger.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller at:

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 6)

Udvalget indstiller at:

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagstype.:

Økonomiudvalget I

Sagsid.:

1172188

Dok.nr.:

1216584

Åben sag

9. Forslag til Grøn Politik 2006


 

Sagsfremstilling:

Sagen er behandlet sideløbende i Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget.

 

Byrådet vedtog i marts 1996 Høje-Taastrup Kommunes politik for de rekreative områder og i maj måned samme år besluttede Byrådet at kommunens rekreative arealer skulle udvikles og forvaltes i overensstemmelse med de opstillede målsætninger og langsigtede handlingsplaner. Den rekreative politik har siden dannet grundlaget for planlægning, udvikling og forvaltning af Høje-Taastrup Kommunes grønne områder.

 

Høje-Taastrup Kommunes politik for de rekreative områder foreslås revideret og fornyet, så kommunen får en tidssvarende grøn politik. Den reviderede politik navngives Grøn Politik 2006.

 

Grøn Politik 2006 skal opstille visioner og målsætninger for udviklingen af de grønne områder og derved danne grundlag for anlægs- og driftsopgaver. En grøn politik skal også være en vision for hele kommunen og dens udvikling i retning af Den Blomstrende Kommune med en veludviklet grøn struktur og grønne områder tæt på boligen. Grøn Politik 2006 indarbejdes i den udviklingsstrategiske redegørelse og handlingsplan og vil på denne måde være med til at danne ramme for det grønne i byen i forbindelse med byudviklingen. Politikken vil blive fulgt op af handlingsplaner og på denne måde bliver Grøn Politik 2006 til et arbejdsredskab for administrationen af de grønne områder.

 

For realisering af den grønne politik anvendes en række planlægningsværktøjer, for eksempel det af administrationen udarbejdede forslag til et Grønt Atlas for Høje-Taastrup Kommune.

 

Grønt Atlas er en registrering og beskrivelse af grønne områder, parker og overordnede landskabelige træk i Høje-Taastrup Kommunes grønne struktur.

 

Grønt Atlas er således et idekatalog til brug i den fremtidige kommunale planlægning med henblik på at nå de mål, der er formuleret i Høje-Taastrup Kommunes politik for de rekreative områder fra 1996 og Grøn Politik 2006.

 

Fredskove registreres af Teknik- og Miljøcentret, og Driftsbyen har i den forbindelse en konsulentfunktion. Det er Driftsbyens opgave at udføre den nødvendige pleje af de kommunalt ejede arealer, således at engen ikke springer i skov, men forbliver en eng plejet efter ydelsesbeskrivelsen.

 

Grønt Atlas vil til information for kommunens borgere og andre interesserede blive lagt på kommunens hjemmeside.

 

Kontraktstyring, plejeniveauer og ydelsesbeskivelser er andre værktøjer, som gør det muligt at realisere målene i parkpolitikken.

 

Grøn Politik 2006 udløser ikke i sig selv ændrede anlægs- og driftsudgifter. De overordnede intentioner i politikken kan søges opfyldt inden for rammerne af den almindelige drift i kontraktstyringsregi. Projekter i overensstemmelse med de opstillede målsætninger kan udarbejdes og fremlægges for udvalget med de nødvendige økonomiske overslag.

 

Forslag til Grøn Politik 2006 sendes efter Byrådets behandling ud i offentlig høring 01.05-01.08.2006 og kan her indgå i en debat med lokale interesseorganisationer med henblik på at få udarbejdet den bedst mulige politik med lokal opbakning.

 

Herefter vil høringssvarene blive behandlet og eventuelt indarbejdet i Forslag til Grøn Politik 2006, som herefter kan fremlægges til endelig behandling i oktober måned 2006.

 

Sagen fremlægges sideløbende i Teknisk Udvalg og i Plan og Miljøudvalget.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Byrådets beslutning.

 

Plangrundlag:

Kommuneplan og regionplan.

 

Information:

Forslag til Grøn Politik 2006 sendes i offentlig høring fra 01.05.2006, via lokalavisen og kommunens hjemmeside.

 

Vurdering:

Høje-Taastrup Kommune vil med Grøn Politik 2006 kunne profilere sig skarpere som Den Blomstrende Kommune og politikken vil i højere grad blive forankret i den offentlige bevidsthed. Grøn Politik 2006 vil blive indarbejdet i den udviklingsstrategiske redegørelse og handlingsplan og vil således kunne danne baggrund for en grøn byudvikling.

 

Andre relevante sager:

Sags Id: 1119877

Sags Id: 1145355

Sags Id: 1172188

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at Grøn Politik 2006 godkendes foreløbig og sendes i offentlig høring.

 

Teknisk Udvalg 04-04-2006 (sag 10)

Udvalget indstiller, at Grøn Politik 2006 godkendes foreløbig og sendes i offentlig høring.

 

Plan- og Miljøudvalget 04-04-2006 (sag 13)

Udvalget indstiller, at Grøn Politik 2006 godkendes foreløbig og sendes i offentlig høring.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 7)

Udvalget indstiller, at Grøn Politik 2006 godkendes foreløbig og sendes i offentlig høring.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagstype.:

Økonomiudvalget I

Sagsid.:

1217708

Dok.nr.:

1217744

Åben sag

10. Årlig redegørelse til Regionsrådet om Høje-Taastrup Kommunes behov for tilbud i 2007-2010


 

Sagsfremstilling:

Sagen er behandlet sideløbende i Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget samt Ældreudvalget.

 

Høje-Taastrup Kommune skal hvert år inden 01.05.2006 indsende en redegørelse om tilbud, behov for pladser, udviklingsønsker mv. til regionen.  Redegørelsen indsendes med henblik på, at der indgås en rammeaftale senest 15.10.2006. Aftalen har virkning fra den efterfølgende 01.01.2007.

 

Redegørelsen skal indeholde oplysninger om:

·        Høje-Taastrup Kommunes behov for og forventede brug af sociale tilbud i regionen efter i lov om social service, fordelt på målgrupper, samt en beskrivelse af de indholdsmæssige krav til tilbuddene.

·        Høje-Taastrup Kommunes behov for og forventede brug af almene ældreboliger i regionen efter lov om almene boliger m.v., fordelt på målgrupper, samt en beskrivelse af de indholdsmæssige krav til boligerne.

·        En angivelse af prisniveauet for de regionale almene ældreboligers anskaffelsessum, herunder huslejeniveau.

·        Oplysninger om, hvad Byrådet har af forebyggende foranstaltninger eller opgaver, som de selv løser eller planlægger at løse på de områder, der er omfattet af regionens forsyningspligt eller andre kommuners forsyningspligt inden for regionen.

·        Andre oplysninger, som efter Byrådets opfattelse er vigtige for regionens forsyningspligt, herunder køb af pladser i tilbud beliggende i andre regioner.

 

Redegørelsen skal omfatte 2007, samt de efterfølgende tre budgetoverslagsår.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen, skal der ske en inddragelse af handicapråd og relevante brugerorganisationer. Administrationen har derfor fremsendt redegørelsen til Handicaprådet.

 

Administrationen har med udgangspunkt i det vedtagne budget for 2006 og de efterfølgende tre budgetoverslagsår, udarbejdet en redegørelse til regionsrådet. Redegørelsen tager udgangspunkt i det nuværende forbrug af pladser i regionen og andre kommuner, samt i Høje-Taastrup Kommunes nuværende kapacitet (produktion af pladser).

 

Der er taget udgangspunkt i det nuværende budget for 2006 og de efterfølgende tre budgetoverslagsår´s vedtagne aktivitetsniveau. Redegørelsen indeholder således ikke yderligere merudgifter, udover hvad kommunalreformen i forvejen medfører.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Lov om Social Service.

Almenboligloven.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

Vejledning om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Administrationen vurderer at redegørelsen giver et retvisende billede af Høje-Taastrup Kommunes behov for og forventede brug af sociale tilbud i regionen efter i lov om social service, fordelt på målgrupper, samt en beskrivelse af de indholdsmæssige krav til tilbuddene.

 

Som udgangspunkt er der kun anmeldt det behov for pladser, som er finansieret i budgetoplæg 2007 -2010. Der er således ikke i redegørelsen indregnet en eventuel afvikling af ventelister, samt konsekvenser af ændret demografi.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at redegørelsen godkendes.

 

Social- og Sundhedsudvalget 04-04-2006 (sag 3)

Udvalget indstiller, at redegørelsen godkendes. 

 

Børne- og Ungdomsudvalget 05-04-2006 (sag 3)

Udvalget indstiller, at redegørelsen godkendes.

 

Ældreudvalget 04-04-2006 (sag 3)

Udvalget indstiller, at redegørelsen godkendes.

 

Der blev udleveret høringssvar fra Ældrerådet.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 8)

Udvalget indstiller, at redegørelsen godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

Bilag:

Redegørelse til Region Hovedstaden 2006 (1208359)

Tal til den årlige redegørelse (1208608)

 

 

Sagstype.:

Økonomiudvalget I

Sagsid.:

1217708

Dok.nr.:

1217784

Åben sag

11. Ekstern konsulentundersøgelse af SSP-strukturen i Høje-Taastrup Kommune


 

Sagsfremstilling:

Sagen er behandlet sideløbende i Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget.

 

Efter ønske fra borgmesteren fremlægges der sag om gennemførelse af en ekstern konsulentundersøgelse af kommunens SSP-struktur.

Baggrund
Kommunen har igennem længere tid gjort sig overvejelser om en ny SSP-struktur, der i højere grad kan matche den udvikling, der har været i udfordringerne på SSP-området og de politiske krav til indsatsen, end den nuværende struktur formår. Som følge heraf har Familie- og Socialcentret gennem det seneste års tid arbejdet på en justering af mål og rammer for en fremtidig SSP-struktur, og forslag hertil blev behandlet på Børne- og Ungdomsudvalgets møde i november 2005, hvor sagen blev udsat og sendt til høring.

 

Borgmesteren ønsker imidlertid, at igangsætte en ekstern konsulentundersøgelse af SSP-strukturen.

 

Formålet med undersøgelsen er således at få en ekstern vurdering af:

·        Den nuværende SSP-strukturs fordele og ulemper mv.

·        Den foreslåede nye SSP-struktur

·        Samt at komme med anbefalinger til den optimale fremtidige organisering, sammensætning og opgavevaretagelse.

 

Jævnfør kommissoriet skal ovenstående SSP-undersøgelse endvidere suppleres med en undersøgelse af hele det forebyggende børnearbejde. Denne del af undersøgelsen skal fokusere på den overordnede struktur og sammenhæng i kommunens forebyggende, tidligere indsats. Formålet hermed er, at den forebyggende indsats og SSP-indsatsen understøtter hinanden.

 

På baggrund af ovenstående har administrationen kontaktet forskellige konsulentfirmaer med henblik på at få det mest kvalificerede konsulentfirma til at løse opgaven. Vi afventer tilbud fra KL og PLS Rambøll.

 

Da der er tale om en relativ bred undersøgelse, skal konsulentfirmaets kompetencer naturligvis afspejle dette. Konsulentfirmaet bør derfor have viden om det kriminalpræventive arbejde, organisationsteori – herunder tværfaglig og tværsektoriel organisering, det særlige børneområde, det ’normale’ børneområde, herunder viden om klub, skole og daginstitution samt voksenområdet i forhold til at sikre SSP + samt de unges videre forløb.

 

Økonomi:

Den forventede udgift til gennemførelse af undersøgelsen er 485.000 kr. der skal finansieres via en tillægsbevilling.

 

Retsgrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Det er administrationens vurdering, at det kan kvalificere det videre arbejde med en fremtidig SSP-struktur og sammenhæng i det forebyggende børnearbejde, at et eksternt konsulentfirma gennemgår den eksisterende struktur og kommer med forslag til en fremtidig organisering af indsatsen.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at der bevilliges 485.000 kr. som tillægsbevilling i 2006 til gennemførelse af en ekstern konsulentundersøgelse af SSP området suppleret med en undersøgelse af hele det forebyggende børnearbejde.

 

Social- og Sundhedsudvalget 04-04-2006 (sag 4)

Udvalget indstiller, at der bevilliges 485.000 kr. som tillægsbevilling i 2006 til gennemførelse af en ekstern konsulentundersøgelse af SSP og SSP + området suppleret med en undersøgelse af hele det forebyggende børne- og ungearbejde.

Undersøgelsen skal tillige inddrage eksterne samarbejdspartnere.

 

Børne- og Ungdomsudvalget 05-04-2006 (sag 4)

Udvalget indstiller, at der bevilliges 485.000 kr. som tillægsbevilling i 2006 til gennemførelse af en ekstern konsulentundersøgelse af SSP og SSP + området suppleret med en undersøgelse af hele det forebyggende børne- og ungearbejde.

Undersøgelsen skal tillige inddrage eksterne samarbejdspartnere.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 9)

Udvalget indstiller, at der bevilliges 485.000 kr. som tillægsbevilling i 2006 til gennemførelse af en ekstern konsulentundersøgelse af SSP og SSP + området suppleret med en undersøgelse af hele det forebyggende børne- og ungearbejde.

Undersøgelsen skal tillige inddrage eksterne samarbejdspartnere.

Desuden inddrages den boligsociale indsats i undersøgelsen.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

Bilag:

Udkast til kommissorium for undersøgelsen (1200028)

 

 

 

 

 

Sagstype.:

Økonomiudvalget I

Sagsid.:

1217708

Dok.nr.:

1220595

Åben sag

12. Høring om forslag til ændring af lov om valg til Folketinget


 

Sagsfremstilling:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har 06.04.2006 fremsendt høringsskrivelse vedrørende forslag til ændring af lov om valg til Folketinget. Forslaget er primært en konsekvens af kommunalreformen, således at der gennemføres en ændring af kredsinddelingen.

 

Efter forslaget inddeles landet i 3 landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. Landsdelene inddeles i 10 storkredse – i dag er der 17 amts- og storkredse. Hver storkreds inddeles igen i et antal valgkredse, i alt 93.

 

Overordnet får dette betydning for fordelingen af kredsmandater. Der er i dag gennemsnitlig 8,3 kredsmandater pr. stor- eller amtskreds udenfor Bornholm. Efter forslaget vil antallet være 14,8. Denne forøgelse indebærer, at det bliver lettere for et parti eller en kandidat udenfor partierne at få et kredsmandat med deraf følgende adgang for et parti til at deltage i fordelingen af tillægsmandater.

 

Der er samtidig iværksat et udredningsarbejde med henblik på evt. at ændre princippet for fordeling af kredsmandater, idet det overvejes at skifte (tilbage) til den d’Hondske metode i stedet for at fortsætte med at anvende ”den modificerede Sainte-Laguës metode”, hvor divisorerne er 1, 4, 3, 5, 7 osv. Resultatet af udredningsarbejdet forventes at foreligge omkring 01.05.2006. Resultatet heraf vil indgå i overvejelserne omkring lovændringens endelige udformning.

 

Konkret for Høje-Taastrup Kommune betyder en vedtagelse af lovforslaget, at Høje-Taastrup bliver kredskommune i Københavns Omegns Storkreds. Kredsen får navnet ”Taastrupkredsen”, og kommer til at omfatte Høje-Taastrup og Albertslund kommuner.

 

Der skal i hver kommune vælges medlemmer til en valgbestyrelse, således at hver af kommunerne vælger 4 medlemmer. Borgmesteren i kredskommunen er formand for valgbestyrelsen, og byrådet i kredskommunen vælger en næstformand blandt kommunens medlemmer af valgbestyrelsen. Næstformanden varetager formandshvervet hvis formanden har forfald.

 

På det administrative niveau indebærer det at være kredskommune bl.a. varetagelsen af fintællingen og indrapportering af valgresultatet til statsforvaltningen i København.

 

Endelig skal kommunen forholde sig til, hvorvidt den ændrede kredsinddeling giver anledning til ændring af valgdistrikter.

 

Loven får virkning for Folketingsvalg som afholdes efter 01.01.2007.

 

Økonomi:

Efter bemærkninger i lovforslaget skulle gennemførelse ikke medføre økonomiske ændringer for kommunerne. Fællesudgifter afholdt af en kredskommune, fordeles mellem kommunerne i kredsen efter folketallet i de pågældende kommuner.

 

Retsgrundlag:

Lov om valg til Folketinget.

 

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Lovændringen er primært en konsekvens af kommunalreformen. De reelle ændringer for Høje-Taastrup Kommune ligger på det praktisk-administrative plan, hvor kommunen fremover skal skaffe lokale til, at der samtidig kan ske fintælling for de to kommuner i kredsen. Det vurderes ikke at være noget problem.

 

Når loven er vedtaget skal der foretages valg til kredsvalgbestyrelsen. Mødesag herom vil fremkomme i forbindelse med vedtagelsen af loven.

Forholdene omkring ændringer mht. kreds- og tillægsmandater giver ikke administrationen anledning til bemærkninger.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at det meddeles Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at Byrådet i Høje-Taastrup Kommune har noteret sig, at kommunen efter 01.01.2007 er kredskommune, og at lovforslaget i øvrigt ikke giver Byrådet anledning til bemærkninger.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (tillægsdagsorden)

A og F indstiller, at det meddeles Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at Byrådet i Høje-Taastrup Kommune har noteret sig, at kommunen efter 01.01.2007 er kredskommune, og at lovforslaget i øvrigt ikke giver Byrådet anledning til bemærkninger.

 

B, C, O og V tager forbehold.

 

Byrådet 25-04-2006

A og F stemte for at det meddeles Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at Byrådet i Høje-Taastrup Kommune har noteret sig, at kommunen efter 01.01.2007 er kredskommune, og at lovforslaget i øvrigt ikke giver Byrådet anledning til bemærkninger.

 

B, C, O og V stemte imod.

 

Forslaget er hermed bortfaldet.

 

Herefter stemte B, C, O og V for at:

Høje-Taastrup kommune foretrækker, at Københavns Omegns Storkreds inddeles i 7 kredse således:

Lyngby kredsen (= Lyngby Kommune):                            38.194 vælgere

Gladsaxe kredsen (= Gladsaxe Kommune):                      44.908 vælgere

Gentofte kredsen (= Gentofte Kommune):  49.573 vælgere

Ballerup-Herlev kredsen:                                                  53.414 vælgere

Taastrup-Ishøj-Vallensbæk kredsen:                                54.146 vælgere

Hvidovre-Brøndby kredsen:                       60.355 vælgere

Rødovre-Glostrup-Albertslund kredsen:                           61.451 vælgere

 

Såfremt det fastholdes, at der skal være 8 kredse i Københavns Omegns Storkreds foretrækker Høje-Taastrup kommune følgende kredsinddeling:

 

Ballerup Kredsen:                                      33.885 vælgere

Hvidovre kredsen:                                      36.166 vælgere

Lyngby kredsen:                                         38.194 vælgere

Gladsaxe kredsen:                                      44.908 vælgere

Rødovre-Herlev kredsen:                           46.504 vælgere

Gentofte kredsen:                                       49.573 vælgere

Taastrup-Ishøj-Vallensbæk kredsen:          54.146 vælgere

Brøndby-Glostrup-Albertslund kredsen:     58.665 vælgere

 

A og F stemte imod, og ønskede deres indstilling sendt med i høringssvaret.

 

Bilag:

Fællesudtalelse (1221330)

 

 

Sagstype.:

Teknisk Udvalg I

Sagsid.:

155886

Dok.nr.:

1195653

Åben sag

13. Frigivelse af midler til ekstraordinær vejvedligeholdelse


 

Sagsfremstilling:

I budget 2006 blev afsat 2 mio. kr. til ekstraordinær vejvedligeholdelse. Ved genåbningen af budgettet februar 2006 blev 3 mio. kr. budgetmæssigt omplaceret fra drifts- til anlægsmidler. I nærværende mødesag søges frigivelse af de 3 mio. kr.

 

Administration har indhentet underhåndstilbud, og planlægger at acceptere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Rent praktisk har administrationen udarbejdet en bruttoliste over veje, hvor det kan være aktuelt at udlægge overfladebehandling eller slidlag med almindelig asfalt. De bydende skal tilbyde en løsning til 3 mio. kr., hvor kommunen får mest for pengene.

 

Økonomi:

Der søges frigivelse af 3 mio. kr. til ekstraordinær vejvedligeholdelse.

 

Retsgrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Tidspunktet for kontraktindgåelse er optimalt for vejarbejder, der skal gennemføres i 2006.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at der frigives 3 mio. kr. til ekstraordinær vejvedligeholdelse.

 

Teknisk Udvalg 04-04-2006 (sag 5)

Udvalget indstiller, at der frigives 3 mio. kr. til ekstraordinær vejvedligeholdelse.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 10)

Udvalget indstiller, at Teknisk Udvalgs indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

Bilag:

Bruttoliste over veje med brug for nyt slidlag i varm asfalt eller OB (1183223)

 

 

Sagstype.:

Teknisk Udvalg I

Sagsid.:

1190523

Dok.nr.:

1190528

Åben sag

14. Kloaksanering - Ansøgning om frigivelse af anlægsbevilling


 

Sagsfremstilling:

Et kloaksystem skal som de fleste andre anlægsaktiver løbende vedligeholdes for at bevare sin værdi og funktion.

 

Det er den almindelige antagelse, at kloakanlæg har en levetid på omkring 100 år. Indtil for ca. 15 år siden, bestod vedligeholdelsen af de offentlige kloakker i udbedring af fejl, når systemet var ophørt med at fungere.

 

Efter den almindelige udbredelse af kloak-TV, og med den stigende bevidsthed om de forureningsmæssige konsekvenser ved fejl i kloakkerne, er det almindeligt anerkendt, at kloakker løbende skal vedligeholdes, således at et fornuftigt kvalitetsniveau hele tiden er opretholdt.

 

I Høje-Taastrup Kommune startede det systematiske arbejde med kloaksanering i 1988. I 2001 var TV-inspektioner af hele spildevandssystemet og fællessystemet (ledninger hvor både spildevand og regnvand løber til), som er udført før 1985 gennemført. Som alle andre steder er der et efterslæb af vedligeholdelse som skal udføres for at man kan tale om et rimeligt kvalitetsniveau.

 

Hvert år i den forløbne tid, er der investeret i undersøgelser og udbedringer. Siden 1998 er der hvert år udarbejdet en oversigt for kloaksaneringen med angivelse af kendte, nødvendige udbedringstiltag, deres pris og en prioriteret rækkefølge for udførelsen.

 

Hvert år fratrækkes de arbejder, der er udført i årets løb, mens der tillægges de nye arbejder, man har fået kendskab til ved TV-undersøgelser mm.

 

Ved geninspektion af nogle områder er det konstateret, at nedslidningen af ledningerne er gået hurtigere end forudsat ved udarbejdelsen af renoveringsplan 1994-2009.

 

For at sikre gennemførelsen af renoveringsplanen for 1994-2009 har Byrådet i 2004 øget budgettet med 3 mio. kr. for perioden 2005-2009. Forøgelsen af budgettet betyder, at kommunen efter 2009 for separate spildevandsledninger og fællesledninger vil blive udbedret svarende til den årlige nedslidning af systemet.

 

I 2006 anbefales indsatsen fortsat rettet mod de særligt belastede fælleskloakerede oplande mest i Hedehusene, Fløng og få steder i Taastrup.

 

I forbindelse med kloaksanering i 2006 anbefales følgende indsats:

 

Planlagte renoveringer:

Opland

Tilstand

Renoveringstiltag

Økonomi

Opland D:

Møllevej, Fløng Byvej, Nørrekær og Østerled.

forskudte samlinger, brud, rødder og korrosion

Strømpeforinger og rørsprængninger

1.000.000 kr.

Opland E: Kallerupvej, Thorstensvej, Frihedsvej og Græshøjvej.

 

forskudte samlinger, brud, rødder og korrosion

Strømpeforinger, opgravninger og rørsprængninger

1.500.000 kr.

Opland N:

Egevangshusene

Korrosion og indsivning

Strømpeforing

200.000 kr.

Opland T:

Pile Allé og Østerparken

rødder forskudte samlinger, korrosion og brud

opgravninger eller strømpeforinger

600.000 kr.

Opland U:

Grønhøjgårdsvej, Piletoften, Havetoften og Lindetoften.

Lunke, korrosion, forskudte samlinger, brud og udfældninger

opgravninger eller strømpeforinger

1.500.000 kr.

Opland V:

Slettetoften, Lindetoften, Løvtoften, Søndertoften, Højgårdstoften.

Lunke, korrosion, forskudte samlinger, brud og udfældninger

Opgravninger eller strømpeforinger

2.500.000 kr.

Opland Y:

Spjeldager, Vintoften og Engbrinken..

Lunker, forskudte samlinger, åben samlinger og brud

Opgravninger eller strømpeforinger

1.000.000 kr.

Sum saneringsentrepriser

 

 

8.300.000 kr.

Herudover er der omkostninger til:

 

 

 

Retablering af veje i opland E, T, U og V

 

 

300.000kr.

TV-inspektioner på hovedledninger

 

 

400.000 kr.

Øvrige omkostninger herunder kapacitetsberegninger

 

 

2.000.000 kr.

Sanering af offentlige stikledninger opland E, D, T, U, V og Y

 

 

1.500.000 kr.

TV-inspektioner på stikledninger

 

 

200.000 kr.

Omkostninger i alt

 

 

12.7000.000 kr.

 

Strømpeforing: man lægger en fleksibel polyesterledning i den eksisterende ledning, som hærdes via damp eller luft, som derefter tilpasser sig til den eksisterende ledning.

 

Rørsprængning: der graves et hul på hver side af strækningen. Den eksisterende ledning slås i stykker ved et sprænghoved, som også udvider hullet, hvor efter det nye plastrør trækkes igennem.

 

Økonomi:

I den godkendte investeringsplan for 2006 er der afsat et rådighedsbeløb på 11.087.300 kr. til kloaksanering af hovedledninger og kloaktekniske anlæg samt 1.710.300 kr. til sanering af offentlige stikledninger samt rådgivningsbistand til institutioner og grundejerforeninger ved inspektion og renovering.

 

Retsgrundlag:

Byrådets beslutning.

 

Plangrundlag:

Spildevandsplan 2004-2007.

 

Information:

Sker ved annoncering og individuelle breve til berørte grundejere.

 

Vurdering:

Administrationen vurderer, at de nævnte strækninger er de, der trænger mest til renovering.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at rådighedsbeløbene i 2006 på 11.087.300 kr. til generel sanering af ledninger og kloaktekniske anlæg samt 1.710.300 kr. til sanering af offentlige stikledninger samt rådgivningsbistand til institutioner og grundejerforeninger ved inspektion og renovering frigives.

 

Teknisk Udvalg 04-04-2006 (sag 6)

Udvalget indstiller, at rådighedsbeløbene i 2006 på 11.087.300 kr. til generel sanering af ledninger og kloaktekniske anlæg samt 1.710.300 kr. til sanering af offentlige stikledninger samt rådgivningsbistand til institutioner og grundejerforeninger ved inspektion og renovering frigives.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 11)

Udvalget indstiller, at Teknisk Udvalgs indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagstype.:

Teknisk Udvalg I

Sagsid.:

783662

Dok.nr.:

1192134

Åben sag

15. Frøgård Allé- frigivelse af anlægsbevilling for 2006


 

Sagsfremstilling:

Byrådet vedtog i 2002 at anlægge Frøgård Allé - 2. etape med bidrag fra de tilstødende grundejere i henhold til kendelse herom.

 

Vejanlægget var og er en væsentlig forudsætning for realiseringen af den vision, der er udtrykt i Kommuneplan 2000, hvor Byrådet indenfor plantemaet fysisk planlægning tilkendegiver: at ville arbejde for at ”skabe mulighed for at opføre boliger af særlig høj kvalitet vest for Høje- Taastrup landsby”

 

Som adgangsvej til området fra det overordnede vejnet er Frøgård Allè, sammen med byrådets vedtagelse af lokalplanerne 2.24 og 2.27 nødvendig for at realisere visionen.

 

Med henblik på færdiggørelse af anlægget i løbet af 2006 indstiller administrationen frigivelse af en anlægsbevilling på 4.165.700 kr.

 

Økonomi:

Rådighedsbeløbet for 2006 er overført fra 2005, hvor der kun var ringe aktivitet på anlægsarbejdet.

 

Retsgrundlag:

Lov om offentlige veje

Lov om grundejerbidrag til offentlige veje

 

Plangrundlag:

Lokalplan 2.24

Lokalplan 2.27

Lokalplan 2.27.1

Lokalplan 2.04.1

Trafikforsynings- og parkplanen for Høje-Taastrup Landsby Vest, Kragehave

 

Information:

Ingen bemærkninger

 

Vurdering:

Administrationen vurderer at byggemodnings- og byggearbejderne på de tilstødende arealer i løbet af året vil være så langt fremskredne, at det er hensigtsmæssigt at færdiggøre anlægget med stier, færdselsregulerende foranstaltninger, belysning og beplantning. Eventuelt må udlæg af slidlag på kørebanen udsættes til 2007.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at der til færdiggørelse af anlæg af Frøgård Allé 2. etape frigives rådighedsbeløb på i alt 4.167.500 kr. finansieret af overført rådighedsbeløb overført fra 2005 til 2006.

 

Teknisk Udvalg 04-04-2006 (sag 8)

Udvalget indstiller, at der til færdiggørelse af anlæg af Frøgård Allé 2. etape frigives rådighedsbeløb på i alt 4.167.500 kr. finansieret af overført rådighedsbeløb overført fra 2005 til 2006.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 12)

Udvalget indstiller, at Teknisk Udvalgs indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagstype.:

Teknisk Udvalg I

Sagsid.:

1031932

Dok.nr.:

1193408

Åben sag

16. Taastrup Bymidte- Byporte på Taastrup Hovedgade- frigivelse af anlægsbevilling


 

Sagsfremstilling:

Som et led i ombygningen af Taastrup Hovedgade skal der opstilles byporte på Taastrup Hovedgade i den nordlige ende ved Vesterparken/ Parkvej og i den sydlige ende ved Høje-Taastrupvej/Skolevej.

Byportene består af belyste søjler svarende til de to ”Megaspikes” på pladsen foran Taastrup ret, men de er projekteret slankere og lysere.

 

Projektet er behandlet af Styregruppen, der blandt flere alternativer har valgt ovennævnte projekt til gennemførelse.  Planlægning og projektering er nu så langt fremme, at der er et tilstrækkeligt grundlag for at kunne søge frigivelse af en anlægsbevilling på 900.000 kr.

 

På Investeringsoversigt 2006- 2009 er til vejanlæg i Taastrup Bymidte afsat en anlægsramme i 2006 på 13.754.000 kr. Heraf har Byrådet frigivet 1.900.000 kr. til anlæg af pladsen foran Medborgerhuset.

  

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Kommunalt ejet areal.

 

Plangrundlag:

Lokalplan 1.56 for Taastrup bymidte.

 

Information:

Berørte grundejere orienteres om projektet, i øvrigt orienteres løbede på Kulturringens hjemmeside.

 

Vurdering:

Administrationen vurderer, at byportene som markeringer af indkørslen til centerområdet er væsentlige elementer i den helhedsorienterede byfornyelse af Taastrup Bymidte. Frigivelse af anlægsbevillingen er en nødvendig forudsætning for anlægget.

 

Andre relevante sager:

Sagsid. 882741

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at der til anlæg af byporte på Taastrup Hovedgade frigives et rådighedsbeløb på 900.000 finansieret fra bevillingen i 2006 til vejanlæg i Taastrup Bymidte. 

 

Teknisk Udvalg 04-04-2006 (sag 7)

Udvalget besluttede at ændre sagen til en afgørelsessag, idet den blev udsat med henblik på yderligere oplysninger.

 

Teknisk Udvalg 25-04-2006 (ekstraordinært møde sag 1)

Udvalget indstiller, at der til anlæg af byporte på Taastrup Hovedgade frigives et rådighedsbeløb på 900.000 kr. finansieret fra bevillingen i 2006 til vejanlæg i Taastrup Bymidte. 

 

Økonomiudvalget 25-04-2006 (ekstraordinært møde sag 1)

Udvalget indstiller at Teknisk Udvalgs indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

 

 

Sagstype.:

Teknisk Udvalg I

Sagsid.:

1197102

Dok.nr.:

1199628

Åben sag

17. Overflytning af gårdmandsordningen til Driftsbyen


 

Sagsfremstilling:

EUCs administration foreslår, at gårdmandsordningen nedlægges i EUC regi og i stedet overgår opgaverne til Driftsbyen fra 01.05.2006.

 

Ud af gårdmandsordningens omkostning på 3.200.000 kr. vil der kun blive overført 50 % til Driftsbyen, da de resterende 50 % er statsrefusion, som man ikke kan modtage i Driftsbyen.

Hvis man beslutter at overføre gårdmandsordningen fra EUC til Driftsbyen uden fuld økonomisk dækning vil det kræve en omprioritering inden for Driftsbyens opgaver.

 

Forventningen er, at der bliver flyttet fire mand fra EUC til Driftsbyen og der skal minimum seks mand til at løse opgaven.

 

Til varekøb vil der ikke være nogen økonomisk dækning.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Byrådets beslutning.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Informationsannonce i lokalaviserne og kommunens hjemmeside.

 

Vurdering:

Det vil kunne lade sig gøre, at Driftsbyen får overdraget opgaven med vedligeholdelsen af børneinstitutionerne, men konsekvensen vil blive en synlig forringelse af plejen på de grønne områder og på rabatterne. Borgerne bør informeres omkring den ændrede pleje.

 

For at løse de nødvendige opgaver på institutionerne skal der prioriteres arbejdskraft fra kerneydelserne (grønne områder og rabatter) til institutionerne. Dette behov vil være størst i forår og sommerperioden, da plejen er størst der, derfor foreslår administrationen, at:

 

 

Det vil give en økonomisk besparelse i 2006 på de grønne områder, som kan overføres til institutionerne, samtidig kan arbejdsopgaverne bedre prioriteres til den aktuelle arbejdsstyrke og tage hensyn til sæsonudsvingene i vedligeholdelsen.

 

Administrationen vil dog sørge for, at de oversigtsmæssige forhold i forbindelse med trafik bliver tilgodeset.

Det mindre varekøb på grønne områder kan løses ved, at man ikke indkøber borde/bænke og skraldespande i 2006.

 

Disse tiltag og besparelser på de grønne områder og rabatter vil give mulighed for at løse opgaverne på institutionerne på et rimeligt niveau, men ikke tilfredsstillende, dog vil sikkerhed på legepladsen få topprioritet. Kommunens borgere vil til gengæld opleve en forringelse af plejen i de grønne områder og på rabatterne, men ikke noget som der ikke kan rettes op på i 2007 (forudsat uændret budget på grønne områder og rabatter).

 

I 2007 skal budgetterne korrigeres, så niveauerne på skoler og børneinstitutioner bliver ens.

 

Andre relevante sager:

Sags Id: 877161

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at gårdmandsordningen bliver overført til Driftsbyen pr. 01.05.2006.

 

Teknisk Udvalg 04-04-2006 (sag 9)

Udvalget besluttede at ændre sagen til en afgørelsessag, idet man ønskede at afvente Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling og derfor udsatte sagen til behandling på ekstraordinært møde 18.04.2006.

 

Teknisk Udvalg 25-04-2006 (ekstraordinært møde sag 2)

Udvalget indstiller:

 

Økonomiudvalget 25-04-2006 (ekstraordinært møde sag 2)

Udvalget indstiller at Teknisk Udvalgs indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

Bilag:

Overdragelse af gårdmandsordning til Driftsbyen (1204131)

 

 

Sagstype.:

Teknisk Udvalg I

Sagsid.:

108048

Dok.nr.:

1216877

Åben sag

18. Brev til Folketinget vedrørende liberalisering af vandsektoren


 

Sagsfremstilling:

På mødet den 04.04.2006 besluttede Teknisk Udvalg at bede administrationen udarbejde forslag til brev til Folketinget med Byrådets betragtninger i relation til det forslag, regeringen kom med i oktober 2005, om modernisering af vandsektoren. Regeringens idéoplæg, ”Serviceeftersyn af vandsektoren”, indeholder forslag til initiativer, der ifølge forslaget kan iværksættes for at opnå øget omkostningseffektivitet og konkurrence i sektoren.

 

Regeringen forhandler aktuelt med de miljøpolitiske ordførere om vandsektorens fremtid.

 

De initiativer, der nævnes i forslaget, er:

 

Blandt forslagene er, at omdanne kommunale vandforsyninger til aktieselskaber, som skal kontrolleres af et statsligt vandtilsyn. Det statslige vandtilsyn skal ifølge forslaget fastlægge vandprisen for alle vandforsyninger, idet der etableres en prisreguleringsmyndighed.

 

Hidtil er prisfastsættelsen i vandsektoren sket efter ”hvile-i-sig-selv-princippet”. Dette princip bygger på, at der ikke skal tilgodeses krav fra ejere om overskud og forrentning af investeret kapital. Det sikrer dels forbrugerne mod overpriser for vandet, fordi ingen skal tjene penge på vandet.  Dels bliver det forbrugerne, og ikke ejerne, der får gavn af de effektiviseringer, som de enkelte vandforsyninger tilvejebringer. Samtidig understøttes det nærdemokratiske princip om lokalt forankret kontrol med vandpriserne, i og med at det er Byrådet der godkender takstblade for vandforsyningerne.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Ingen bemærkninger

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger

 

Information:

Ingen bemærkninger

 

Vurdering:

Høje-Taastrup Kommune har i flere år deltaget i benchmarking med andre kommuner på vandforsyningsområdet. Det giver de deltagende kommuner et grundlag for at optimere vandforsyningen, ved at benytte benchmarkingens resultater til forbedringer. På landsplan viser opgørelsen af resultaterne fra benchmarking af vandforsyningerne i perioden 2002-2004 således, at udgifterne til drift og vedligehold er sænket med 9 %. Dette delforslag vurderes at være et positivt skridt til sikring af at vandforsyningerne til stadighed har fokus på drifts- og økonomioptimering.

 

I 2000 blev el-sektoren liberaliseret. Det har ifølge administrationens oplysninger efterfølgende betydet en prisstigning for danske virksomheder på 25 % mere pr. kilowattime. Selvom der ikke kan fortages en direkte sammenligning til vandsektoren, fordi den enkelte forbruger ikke frit kan vælge mellem forskellige vandværkers leverancer, vil en selskabsgjort vandsektor, hvor ”hvile- i -sig – selv” princippet er fjernet, alt andet lige indebære åbning for udnyttelse af kommercielle interesser i vandsektoren. Omdannes vandforsyningerne til aktieselskaber, kan der være åbnet for privatisering af udnyttelsen af den fælles vandressource. I så tilfælde må det forventes, at der på et tidspunkt kommer et krav fra ejerkredsen om, at selskaberne skal drives med økonomisk overskud for øje.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at udvalget skriver til Folketinget og anbefaler følgende:

 

·        Forslaget om, at de kommunale vandværker udskilles i selvstændige aktieselskaber og at priserne på vand fastsættes centralt af en prisreguleringsmyndighed udgår i de videre drøftelser om vandsektorens fremtid.

·        ”Hvile- i- sig - selv- princippet” for de kommunale vandforsyninger bibeholdes, for at

            sikre lavest mulige vandpriser for forbrugerne

 

Teknisk Udvalg 25-04-2006 (ekstraordinært møde sag 3)

Udvalget indstiller, at udvalget skriver til Folketinget og anbefaler følgende:

 

·        Forslaget om, at de kommunale vandværker udskilles i selvstændige aktieselskaber og at priserne på vand fastsættes centralt af en prisreguleringsmyndighed udgår i de videre drøftelser om vandsektorens fremtid.

·        ”Hvile- i- sig - selv- princippet” for de kommunale vandforsyninger bibeholdes, for at sikre lavest mulige vandpriser for forbrugerne.

 

 

Økonomiudvalget 25-04-2006 (ekstraordinært møde sag 3)

Udvalget indstiller at Teknisk Udvalgs indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

Bilag:

Brev til Folketinget om bevaring af ansvaret for vandpriserne i kommunerne (1218133)

 

 

Sagstype.:

Plan- og Miljøudvalget   I

Sagsid.:

1188001

Dok.nr.:

1191172

Åben sag

19. Fastlæggelse af gebyr for opstilling af caféborde- og stole samt gadeudstillinger i Taastrup Bymidte


 

Sagsfremstilling:

”Regulativ for Facader og Skilte i Taastrup Bymidte” fastlægger i afsnittet gadeudstilling regler for opstilling af caféborde- og stole til udeservering samt gadeudstilling af varer i Taastrup Bymidte. Opstilles caféborde- og stole og udstilles der vare uden for en 1 meter bred zone langs facaden, skal Facaderådet for Taastrup Bymidte godkende dette, og der skal betales et gebyr for at benytte gadearealet. Opstilling inden for 1 meter zonen langs facaden er gebyrfri.

 

Byrådet opkræver afgiften for brug af byens pladser og torve samt gadeareal, der ligger ud over 1 meter zonen langs facaden. Facaderådet har indstillingsret over afgifternes anvendelse efter retningslinier, som er fastlagt af Byrådet.

 

Facaderådet foreslår, at der betales et gebyr på 500 kr. pr. sæson for et cafésæt, der består af bord og fire stole, omregnet 100 kr. pr. bord og 100 kr. pr. stol. Der betales et gebyr på 200 kr. pr. m² for vareudstilling pr. år. Facaderådet anmoder Byrådet om, at gebyrerne anvendes som tilskud ved facaderenovering som blandt andet skal omfatte, at den faste baldakin skal nedtages. Den årlige indtægt ved at opkræve gebyr anslås til 15.000 – 20.000 kr.

 

I en række kommuner opkræves der gebyr for at anvende gadeareal til vareudstilling og udeservering:

 

Ved den offentlige høring af regulativet for facader og skilte gjorde Lions Club Taastrup opmærksom på, at Lions Club står for fordeling og opkrævning af leje af de midlertidige stadepladser ved fest-og markedsdage i bymidten. Lejeindtægten tilfalder i dag Lions Club, som anvender indtægten til deres humanitære arbejde. Byrådet kan beslutte, at den praksis skal fortsætte, dog sådan, at det opkrævede beløb indgår på en kommunal konto, og beløbet videregives til Lions Club. Byrådet kan sætte som betingelse, at beløbet skal anvendes til Lions Clubs humanitære arbejde.

 

Der forventes en indtægt på 20.000 kr., som udbetales henholdsvis til Facaderådet for Taastrup Bymidte og Lions Club Taastrup. Sagen er derfor udgiftsneutral for kommunen. Beløbet skal opkræves af kommunen, og denne opgave kan kommunen ikke delegere bort.

 

Økonomi:

Der ønskes en indtægtsbevilling på 20.000 kr. og en udgiftsbevilling på 20.000 kr.

 

Retsgrundlag:

Planloven og lov om offentlig vej.

 

Plangrundlag:

Regulativ for Facader og Skilte i Taastrup Bymidte, vedtaget af Byrådet maj 2005 som bilag til lokalplan 1.56 for Taastrup Bymidte.

 

Vurdering:

Administrationen vurderer ud fra de erfaringer andre kommuner har gjort, at et gebyr på 500 kr. for et cafésæt, et bord og fire stole, ikke vil begrænse restaurations- og caféejernes brug af det offentlige rum. Opkrævning af gebyr kan forhåbentligvis bevirke, at både butiks- og caféindehaverne overvejer omfanget og kvaliteten af deres opstillinger i gadearealet. Da gebyret kanaliseres tilbage til bymidten, kan det medvirke til, at butiks- og cafeejerne accepterer gebyret, fordi gebyret går til et fælles formål; en forskønnelse af bymidten.

 

Administrationen vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at Lions Club står for opstilling og fordeling af de midlertidige stadepladser ved de særlige markedsdage og opkræver gebyr for dette under forudsætning af, at det opkrævede beløb går til organisationens humanitære arbejde i kommunen.

 

Andre relevante sager:

758212.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller følgende:

 

Plan- og Miljøudvalget 04-04-2006 (sag 14)

Udvalget indstiller følgende:

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 13)

Udvalget indstiller, at Plan – og Miljøudvalgets indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagstype.:

Plan- og Miljøudvalget   I

Sagsid.:

1179310

Dok.nr.:

1195395

Åben sag

20. Forslag til lokalplan 2.13.1.22 for en ejendom på hjørnet af Gadehavegårdsvej og Høje Taastrup Boulevard


 

Sagsfremstilling:

Byrådet vedtog 21.03.2006 principielt, at der kan udarbejdes ny lokalplan for ejendommen matr.nr. 8 as Høje Taastrup By, der ligger på hjørnet af Gadehavegårdsvej og Høje Taastrup Boulevard.

 

Ejendommen er i dag omfattet af lokalplan 2.13.1.16, der udlægger ejendommen til erhvervsformål med mulighed for at opføre ca. 15 boliger. Byrådet vedtog, at der kan udarbejdes ny lokalplan, der giver mulighed for at udnytte 2/3 af byggeretten til boligformål.

 

Administrationen har derfor i samarbejde med bygherren udformet forslag til lokalplan 2.13.1.22. Lokalplanen gør det muligt, at indrette 34-36 boliger eller 2900 m2 etageareal til boligformål og 1400 m2 etageareal til erhvervsformål.

 

Bebyggelsen opføres i 3 etager med altaner mod gade og gård, som nabobebyggelsen mod syd, Haslevhuse. Bebyggelsen opføres i gule mursten med tagbeklædning af sort eternitskifer.

 

I forslaget fremlægges to alternative løsninger til offentlig debat. Ved lokalplanens endelige vedtagelse vil Byrådet tage stilling til, hvilken af de to løsninger der skal gennemføres.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Planloven.

 

Plangrundlag:

Kommuneplan 2000. Lokalplan 2.13.1.22 erstatter den gældende lokalplan 2.13.1.16.

 

Information:

Lokalplanen fremlægges offentligt i mindst otte uger i henhold til planloven.

 

Vurdering:

Forslag til lokalplan 2.13.1.22 kan danne grundlag for udbygning af ejendommen. Derved opnås, at Høje Taastrup Boulevard som hovedgade i Høje Taastrup By færdiggøres på strækningen mellem Gadehavegårdsvej og stationen. Derved forbedres bymiljøet i denne del af byen, der får et mere færdigt udseende. Administrationen vurderer ikke, at dette specielle hensyn påvirker Høje Taastrup Bys status som regionalt knudepunkt for erhvervsudvikling.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at lokalplan 2.13.1.22 vedtages foreløbigt og fremlægges offentligt i henhold til planlovens bestemmelser.

 

 

 

Plan- og Miljøudvalget 04-04-2006 (sag 15)

Udvalget indstiller, at lokalplan 2.13.1.22 vedtages foreløbigt og fremlægges offentligt i henhold til planlovens bestemmelser.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 14)

Udvalget indstiller, at Plan- og Miljøudvalgets indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

Bilag:

Lokalplan 2.13.1.22 (1206301)

 

Sagstype.:

Plan- og Miljøudvalget I

Sagsid.:

1061987

Dok.nr.:

1206048

Åben sag

21. Forslag til lokalplan 2.13.1.23 for 14 boliger på Skagensgade 2, Høje-Taastrup


 

Sagsfremstilling:

Plan- og Miljøudvalget besluttede i marts 2006, at der kan udarbejdes ny lokalplan for en boligbebyggelse på 14 rækkehuse i to etager på Skagensgade 2. Endvidere besluttede udvalget at fastholde tidligere beslutning om, at diagonalstien fra Rådhuspladsen til Skagensgade kan nedlægges.

 

På baggrund af denne beslutning er der udarbejdet forslag til lokalplan 2.13.1.23 for en bebyggelse på 1.475 m² og som udvider den eksisterende lokalplans anvendelsesbestemmelser med boligformål. Planforslaget fastlægger herefter følgende anvendelse; butikker, kontorer, offentlige formål, mindre ikke-generende fremstillingsvirksomhed samt boliger.

 

Planforslaget fastlægger, at bebyggelsen skal udformes med samme afrundede hjørneløsning som de to eksisterende bebyggelser på Skagensgade, så disse kan danne en helhed. Endvidere fastlægges det, at bebyggelsen skal opføres af materialer som de omkringliggende bebyggelser i en gul teglsten med tagflade af sort eternit skifer. Bebyggelsen rykkes 2 meter ind fra fortovslinie for at give plads til karnapper og altaner mod gadesiden.

 

Etablering af 14 nye boliger i Høje Taastrup By er forelagt Skole- og Institutionscentret samt Økonomi- og Analysecentret med henblik på en vurdering af konsekvenserne for skolevæsnet og daginstitutionsområdet. En vurdering foreligger endnu ikke. Naboejendommen, BK3, konverteres ligeledes fra erhvervsformål til boligformål. BK3 rummer 34-36 boliger.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger

 

Retsgrundlag:

Planloven, kapitel 5

 

Plangrundlag:

Rammelokalplan 2.13.1 og lokalplan 2.13.1.19

 

Information:

Planforslaget offentliggøres og annonceres i den lokale presse den 3. maj 2006.

 

Vurdering:

Administrationen vurderer, at en boligbebyggelse på Skagensgade vil være attraktiv på grund af dens placering tæt på Høje Taastrup Station og de indkøbsmuligheder, der nu er belæg for kan etableres i Høje Taastrup By. Bebyggelsen danner sammen med den eksisterende boligbebyggelse på Skagensgade et harmonisk gaderum. Hertil kommer, at gadefacaderne har et åbent og imødekommende udtryk med små opholdspladser ved indgangsdørene og altaner på 1. sal, der indbyder til kontakt beboerne imellem, så gaderummet kan bruges som et aktivt mødested.

 

Andre relevante sager:

Dok.nr.: 1164092, 1125191 og 1198446

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at forslag til lokalplan 2.13.1.23 vedtages og sendes i offentlig høring i otte uger, som planloven foreskriver.

 

Plan- og Miljøudvalget 04-04-2006 (sag 16)

A indstiller, at

 

V indstiller, at forslag til lokalplan 2.13.1.23 vedtages og sendes i offentlig høring i otte uger, som planloven foreskriver.

 

F og O tager forbehold.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 15)

A indstiller, at

 

B, C, F, O og V indstiller, at forslag til lokalplan 2.13.1.23 vedtages og sendes i offentlig høring i otte uger, som planloven foreskriver.

 

Byrådet 25-04-2006

B, C, F, O og V stemte for at forslag til lokalplan 2.13.1.23 vedtages og sendes i offentlig høring i otte uger, som planloven foreskriver.

 

A stemte imod, idet diagonalstien ønskes bevaret.

 

Der behandles i juni-møderækken principsag om krydset.

 

Bilag:

Kortbilag - luftfoto af BK1 - Skagensgade 2 (1198446)

 

 

Sagstype.:

Plan- og Miljøudvalget   I

Sagsid.:

1033569

Dok.nr.:

1194015

Åben sag

22. Endelig vedtagelse af tillæg 2000.39 til Kommuneplan 2000 samt lokalplan 7.25 om etablering af vandværk på Agrovej, Klovtofte


 

Sagsfremstilling:

Byrådet har 24.01.2006 vedtaget forslag til tillæg nr. 2000.39 til Kommuneplan 2000 og lokalplan 7.25. Lokalplanforslaget omfatter et 4.750 m² stort areal i det åbne land, nord-vest for Motorring 4, med skel mod syd til Pometet (Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole). Lokalplanområdet har indkørsel fra Agrovej. Ifølge forslaget skal området fremover anvendes til kommunalt vandværk.

 

Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget har været i offentlig høring i perioden 31.01-28.03.2006. Administrationen har i høringsperioden modtaget følgende bemærkninger til planforslagene:

 

·        Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har vurderet planerne efter planlovens § 29, stk.2 og ud fra de trafikale interesser. HUR har ingen indsigelser eller bemærkninger til planforslagene

·        NESA oplyser, at der umiddelbart op til og inden for lokalplanens område er placeret 10 kV kabler. For at sikre kablernes uforstyrrede drift skal der indhentes ledningsoplysninger hos NESA inden gravearbejdet begynder. Bliver det nødvendigt at sikre elle omlægge kablerne skal NESA kontaktes.  

 

Administrationen har ikke som følge af de indkomne bemærkninger foretaget ændringer i planforslagene, men har i høringsperioden foretaget en række redaktionelle ændringer. Særligt er lokalplanens bilag blevet forbedrede.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Planloven § 13.

 

Plangrundlag:

Ejendommen er ikke i forvejen lokalplanlagt eller omfattet af rammebestemmelser i kommuneplanen.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Administrationen vurderer, at området er velegnet til at opføre et vandværk. Tilgængeligheden til området er god, og vandværket bliver ikke til gene for de omkringboende.

 

Det vurderes desuden, at byggeriet med lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser og beplantningsplan kan opføres uden at skæmme området.

 

Administrationen vurderer, at ingen af de indkomne bemærkninger giver anledning til ændringer i planforslagene. Tillæg nr. 2000.39 til Kommuneplan 2000 og lokalplan 7.25 kan derfor vedtages endeligt.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at tillæg nr. 2000.39 til Kommuneplan 2000 og lokalplan 7.25 vedtages endeligt.

 

Plan- og Miljøudvalget 04-04-2006 (sag 17)

Udvalget indstiller, at tillæg nr. 2000.39 til Kommuneplan 2000 og lokalplan 7.25 vedtages endeligt.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 16)

Udvalget indstiller, at Plan- og Miljøudvalgets indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagstype.:

Plan- og Miljøudvalget   I

Sagsid.:

1121542

Dok.nr.:

1170883

Åben sag

23. Tilsynsberetning 2005 og årsprogram 2006 for kommunens miljøindsats


 

Sagsfremstilling:

Byrådet skal hvert år udarbejde en beretning til offentligheden om kommunens miljøindsats. Grundlaget for beretningen er årsprogram 2005, som fastlægger målene for årets miljøindsats, og kommunens treårige miljøplan for 2004-2007. Indsatsen vedrører fem lovområder: Miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, vandforsyningsloven, vandløbsloven og lov om kemiske stoffer og produkter.

 

Tilsynsberetning 2005

Miljøindsatsen for 2005 var fastlagt på grundlag af Miljøstyrelsens temaer og Høje-Taastrup Kommunes mål for miljøindsatsen.

 

Miljøstyrelsens temaer for 2005 var:

 

Høje-Taastrup Kommunes planlagte mål for miljøindsatsen var:

 

Nye sager indkommet i 2005, der har medført sagsbehandling:

 

Årsprogram 2006

Årsprogram 2006 er tilrettelagt på grundlag af Miljøstyrelsens temaer og Høje-Taastrup Kommunens mål for miljøindsatsen. Det er væsentligt at bemærke, at årsprogrammet ikke kan tage højde for nye, indkomne opgaver (ansøgning om miljøgodkendelse, klager, forureningssager med videre). Derfor er årsprogrammet tilrettelagt således, at der for nogle opgaver kan ske en nedprioritering, hvorved opgaven vil komme til at strække sig over en længere periode, herunder blive overført til 2007.

 

Miljøstyrelsens temaer i 2006 er:

 

For Høje-Taastrup Kommunes miljøindsats foreslås følgende målsat:

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Miljøministeriets bekendtgørelse om tilsynsberetninger.

 

Plangrundlag:

Årsprogram 2005 er plangrundlag for beretningens resultatopgørelse. Årsprogrammet tilrettelægges således, at overordnede krav og interne mål indarbejdes i årsprogrammet. 

 

Information:

Miljøberetning 2005 og årsprogram 2006 publiceres på kommunens hjemmeside.

 

Vurdering:

 

Tilsynsberetning 2005

Som følge af omfanget og karakteren af de nye sager er der foretaget en omprioritering af opgaveløsningen i 2005. Disse foreslås overført til årsprogram 2006.

 

13 ud af 72 tilladelser er ikke som forventet påbegyndt i 2005. Opgaven vedrørende forbedret spildevandsrensning i det åbne land er kun i mindre omfang påbegyndt.

 

På øvrige områder er der ingen eller kun små afvigelser i forhold til det det planlagte program.

 

Miljøtilsynene på virksomhederne har vist, at mange virksomheder udfører et godt miljøarbejde. Der har dog også været grund til at meddele 135 henstillinger og 52 indskærpelser af miljøforhold ved tilsynene. Desuden er to virksomheder politianmeldt for overtrædelse af miljøbestemmelserne.

 

Årsprogram 2006

Årsprogram 2006 er tilrettelagt, således at Miljøstyrelsens tilsynsfrekvenser overholdes for alle virksomhedskategorier. I forbindelse med tilsynene foretages kategorisering af virksomhederne, ifølge Miljøstyrelsens tema. Endvidere målsættes, at der meddeles 13 tilslutningstilladelser.

 

Tilsynene på virksomheder, der reguleres via § 42 i miljøbeskyttelsesloven, og landbrug har vist en række uregelmæssigheder. Disse virksomheder kræver en opprioriteret tilsynsindsats for at sikre miljøbeskyttelsen.

 

Som følge af EU-direktiv skal genanvendelsesprocenten for emballageområdet opprioriteres. Kommunen deltager i et fælleskommunalt projekt, der er EU finansieret, og som drives af et privat konsulentfirma. Formålet er at sikre, at affaldsreglerne om sortering og bortskaffelse opfyldes på den økonomisk mest fordelagtige måde for virksomheden.

 

Jævnfør spildevandsplan 2004-2007 har Byrådet afsat 500.000 kr. til etablering af renseanlæg på ejendomme, hvor ejerne har ret til og ønsker at indtræde i den kommunale kloakforsyning. I lighed med anden opgaveløsning på kloakforsyningsområdet vil delopgaver blive løst ved hjælp af konsulenthjælp.

 

I 2006 skal overtagelsen af opgaver fra Københavns Amt forberedes. Der forventes afholdt møder med amtet om de kommende opgaver. Ligeledes forventes der en glidende inddragelse i opgaveløsningen på områder, som kommunen overtager fra amtet.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at miljøberetning for 2005 og årsprogram 2006 godkendes.

 

Plan- og Miljøudvalget 04-04-2006 (sag 18)

Udvalget indstiller, at miljøberetning for 2005 og årsprogram 2006 godkendes.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 17)

Udvalget indstiller, at Plan- og Miljøudvalgets indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

 

Bilag:

Årsberetning 2005 for miljøafsnittet (1184361)

Årsplan 2006 for miljøafsnittet (1133951)

Bilag 1. Sammenstilling af MST minimumsfrekvenser og tilsynsfrekvens baseret på kategoriseringer (1132148)

 

 

Sagstype.:

Plan- og Miljøudvalget   I

Sagsid.:

1151045

Dok.nr.:

1188033

Åben sag

24. Principiel drøftelse af ansøgning om at indpasse 137 seniorboliger i området mellem Oldenborg Allé og Spotorno Allé Høje Taastrup By


 

Sagsfremstilling:

Grundejeren, Danske Ejendomme har fremsendt ansøgning om at opføre 137 seniorboliger i området mellem Oldenborg Allé og Spotorno Allé i Høje Taastrup By etape 2, umiddelbart vest for City 2.

 

Ansøgeren har fremlagt skitser over et lejlighedsbyggeri i tre og fire etager med i alt 137 boliger med en gennemsnitsstørrelse på 92 m2. Desuden skitserer ansøger, at der senere kan bygges ca. 6.000 m2 kontorerhverv i boligbebyggelsens friareal ud mod Høje Taastrup Boulevard. Erhvervsbyggeriet er placeret i forbindelse med boligernes friareal, således at der ikke er adgang for biler.

 

Der vil blive tale om privat udlejningsbyggeri. Grundejeren foreslår, at boligerne forbeholdes mennesker over 50 år. Grundejeren tilbyder evt. at tinglyse deklaration vedrørende seniorgaranti, eller finde en anden måde, der kan sikre en beboergruppe over 50 år.

 

Høje Taastrup By er regionplanlagt som et erhvervsknudepunkt. Hensigten fra statens og de regionale myndigheders side i regionplanlægningen er at udvikle Høje Taastrup By som et knudepunkt for erhvervsudvikling i Københavns Omegn. Erhvervsknudepunktet i Høje Taastrup skal både fungere som et supplement til udviklingen i City og som et led i udviklingen af erhverv andre steder i Omegnen. Det er også en del af kommuneplanens strategi, at Høje Taastrup By skal udvikles som en erhvervsby.

 

Dette er baggrunden for de store investeringer i Høje Taastrup Banegård, og det er baggrunden for, at det er lykkedes at fastholde, at så godt som alle tog til og fra København H standser i Høje Taastrup.

 

Gennem de seneste år er boligbyggeboomet kommet til Høje Taastrup By. I mange projekter har der været et ønske om at ændre planlagt erhvervsbyggeri, som der for tiden ikke er tilstrækkelig efterspørgsel efter, til boliger. Dette ønske er imødekommet i en række mindre projekter, blandt andet i Haslevgade, hvor det af hensyn til at få skabt et mere færdigt bymiljø har været særlig vigtigt at fremskynde byggeriet.

 

Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med lokalplan 2.17 og 2.17.6 samt intentionerne i kommune- og regionplan.

 

Hovedstadens Udviklingsråd oplyser, at umiddelbart vurderet er det ansøgte i modstrid med bestemmelserne for erhvervslokalisering i Regionplan 2005. Hensigten med regionplanlægningen er at udvikle et regionalt knudepunkt for erhvervsudvikling i Høje Taastrup.

 

Ansøgeren viser erhvervsbyggeri som en del af det aktuelle projekt. Det er administrationens vurdering, at det med den viste udformning ikke er realistisk, at erhvervsdelen kan realiseres. Ansøgeren foreslår således, at erhvervsbyggeriet placeres i boligernes friareal, uden adgang for kørende trafik.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Planloven.

 

Plangrundlag:

Arealet er i dag omfattet af lokalplan 2.17.6, der udlægger arealet til 16.000 m2 kontor og 3.000 m2 boliger svarende til ca. 33-35 boliger. Kommuneplanens rammebestemmelser for område 227, der omfatter bydelen afgrænset af Halland Boulevard, Blekinge Boulevard, Carl Gustavs Gade og Skåne Boulevard, fastlægger byggeretten med ca. 69 % til erhverv(kontor og butik), ca. 13 % offentlige formål og ca. 18 % boliger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Byrådet vedtog i december 2005, at området syd for Skjebjerg Allé, hvor rammelokalplanen havde forudsat 25 % boliger og 75 % erhverv, skulle omdannes til et rent boligområde (Svea Parken). Administrationen vurderer, at bydelen vil være på vej til at ændre karakter fra et erhvervsområde til overvejende boligområde, hvis også den aktuelle ansøgning realiseres, hvilket indeholder spørgsmål af væsentlig strategisk betydning for Høje Taastrup By og kommunen.

 

Erfaringen viser, at et erhvervsknudepunkt skal have et vist omfang, før der opnås en selvbærende økonomisk udvikling. Det er vanskeligt at komme med et bud på størrelsen, idet mange andre forhold end størrelse spiller ind, men det er nærliggende at sammenligne Høje Taastrup By med Lautrupgård-området ved Ballerup. Begge områder er præget af finans- og IT-virksomheder. Begge områder blev påvirket kraftigt af tilbagegangen i 2000/2001. Ved Lautrupgård er udviklingen atter i fuld gang, mens Høje Taastrup By slås med tomme kontorlokaler.

 

Det er nærliggende at konkludere, at det endnu ikke er lykkedes, at udvikle et tilstrækkeligt robust og attraktivt erhvervsmiljø til at skabe en selvbærende udvikling i Høje Taastrup By. Hvis området ændres fra erhvervsområde til boligområde svækkes muligheden for at udvikle et tilstrækkelig stort regionalt erhvervsområde med en økonomisk selvbærende udvikling og dermed grundlaget for at opretholde Københavns Hovedbanegård, Vest.

 

Administrationen søger at vurderer de kommunaløkonomiske konsekvenser af at opføre 137 senior- eller almindelige boliger. Administrationen vurderer, at det er tvivlsomt, om det juridisk er muligt for kommunen at håndhæve en seniorgaranti.

 

Administrationen vurderer, at det ud over at være i strid med regionplanen er betænkeligt at reducere mulighederne for erhvervsudvikling i det ansøgte omfang. Det gælder specielt, når det som i det konkrete tilfælde gælder en af de mest velbeliggende erhvervsgrunde.

 

Administrationen vurderer derfor, at mulighederne for at bygge boliger kun bør øges, hvis det kan ske i overensstemmelse med regionplanens intentioner, det vil efter administrationens vurdering sige på en måde, så det samtidig forbedrer mulighederne for erhvervsudvikling i Høje Taastrup By.

 

I det konkrete tilfælde kunne det stimulere udviklingen i bydelen, hvis området omkring parken og pladsen fremtræder mere færdigt og indbydende. Ligesom det kan være hensigtsmæssigt at få anlagt selve parken og pladsen.

 

Plan- og Miljøudvalget kan overveje, delvist at imødekomme ønsket om at opføre flere boliger, såfremt byggeriet bruges til at afgrænse bydelens centrale plads. Udvalget kunne overveje, at flytte muligheden for at bygge boliger til arealet mellem Spotorno Allé og Holbergstien, således at erhvervsbyggeriet blev koncentreret mellem Holbergstien og Oldenborg Allé. Hvis erhvervsbyggeriet først bygges senere, kunne facaden mod pladsen markeres på anden måde, f.eks. med espalier, indtil markedet vender, og det igen er attraktivt at bygge erhverv i Høje Taastrup By.

 

For at gennemføre dette skal der udarbejdes ny lokalplan, og kommuneplanens rammebestemmelser skal ændres. Der skal muligvis gennemføres en debat om idégrundlaget. Justeringen af kommuneplanen kunne ske i forbindelse med den igangværende revision af kommuneplanen.

 

Andre relevante sager:

919631, 1198940, 1179310

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes delvist, idet der kan arbejdes videre med et samlet erhvervs- og boligbebyggelse, der gør det muligt at opføre boliger ud mod pladsen ved Høje Taastrup Boulevard i området mellem Spotorno Allé og Holbergstien. Hvis erhvervsbyggeriet ikke opføres samtidig med boligerne, skal pladsen i fortsættelse af boligbebyggelsen afgrænses af en let konstruktion f.eks. espalier eller pergola i træ for at skabe en midlertidig afrunding af pladsen mod Høje Taastrup Boulevard.

 

Plan- og Miljøudvalget 04-04-2006 (sag 19)

Et flertal bestående af A og F indstiller, at ansøgningen imødekommes delvist, idet der kan arbejdes videre med et samlet erhvervs- og boligbebyggelse, der gør det muligt at opføre boliger ud mod pladsen ved Høje Taastrup Boulevard i området mellem Spotorno Allé og Holbergstien. Hvis erhvervsbyggeriet ikke opføres samtidig med boligerne, skal pladsen i fortsættelse af boligbebyggelsen afgrænses af en let konstruktion f.eks. espalier eller pergola i træ for at skabe en midlertidig afrunding af pladsen mod Høje Taastrup Boulevard, idet det forudsættes, at bygherren sikrer, at det bliver for seniorer.

 

O og V indstiller at ansøgningen imødekommes delvist, idet der kan arbejdes videre med et samlet erhvervs- og boligbebyggelse, der gør det muligt at opføre boliger ud mod pladsen ved Høje Taastrup Boulevard i området mellem Spotorno Allé og Holbergstien. Hvis erhvervsbyggeriet ikke opføres samtidig med boligerne, skal pladsen i fortsættelse af boligbebyggelsen afgrænses af en let konstruktion f.eks. espalier eller pergola i træ for at skabe en midlertidig afrunding af pladsen mod Høje Taastrup Boulevard.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 18)

Udvalget indstiller, at

 

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede, at ansøgningen imødekommes delvist, idet der kan arbejdes videre med et samlet erhvervs- og boligbebyggelse, der gør det muligt at opføre boliger ud mod pladsen ved Høje Taastrup Boulevard i området mellem Spotorno Allé og Holbergstien. Hvis erhvervsbyggeriet ikke opføres samtidig med boligerne, skal pladsen i fortsættelse af boligbebyggelsen afgrænses af en let konstruktion f.eks. espalier eller pergola i træ for at skabe en midlertidig afrunding af pladsen mod Høje Taastrup Boulevard, idet bygherren opfordres til at få tinglyst en seniorklausul.

 

 

Bilag:

Notat om byggemuligheder på matr. nr. 4 da og 4 db HT (1201373)

Etablering af erhvervsknudepunkt med en selvbærende økonomisk udvikling (1190278)

 

 

Sagstype.:

 Plan- og Miljøudvalget   I

Sagsid.:

1061987

Dok.nr.:

1187658

Åben sag

25. Endelig vedtagelse af lokalplan 1.51.2 for et område syd for Vandmestervej, afgrænset af Hveen Boulevard og Taastrup Hovedgade


 

Sagsfremstilling:

Lokalplan 1.51.2 muliggør etablering af et bomiljø for hjemløse med 10 mobile enheder samt et mobilt fælleshus vest for kommunens familieinstitution, Taastrup Hovedgade 184. Forslaget blev vedtaget foreløbigt 20.12.2005 og herefter offentliggjort og sendt i høring i perioden 03.01.–22.02.2006.

 

Følgende bemærkninger er indkommet til planforslaget:

 

1. Hovedstadsregionens Naturgas, HNG, gør opmærksom på, at lokalplanområdet ikke er omfattet af et godkendt projektforslag for naturgasforsyning i henhold til varmeforsyningsloven. HNG gør opmærksom på, at selskabet ikke har forsyningspligt, dog er HNG indstillet på at naturgasforsyne området.

 

2. Bilforhandlings- og værkstedsvirksomheden Toyota, Taastrup Hovedgade 147 gør opmærksom på, at virksomheden tager forbehold over for gennemførelse af den private fællesvej, der skal trafikbetjene området. Forbeholdet er afhængigt af, om gennemførelse af adgangsvejen medfører indgreb på ejendommen, reducerer muligheden for at udnytte ejendommen og lægger uhensigtsmæssige begrænsninger for virksomheden. Hvis gennemførelsen af adgangsvejen medfører inddragelse af virksomhedens areal, bør virksomheden kompenseres ved enten tillæg af areal eller ret til at medregne byggeret på det inddragede areal. Virksomheden ønsker, at der snarest udarbejdes et oplæg til føring af adgangsvejen til planområdet med henblik på samarbejde om den endelige udformning.

 

3. Afdeling for Arkæologi, Museet Kroppedal, har en begrundet formodning om, at der er væsentlige fortidsminder til stede inden for planområdet, da der inden for tilgrænsende områder er registreret flere fund fra yngre bronzealder og ældre jernalder. Afdeling for Arkæologi ønsker derfor tilføjet et afsnit om, at der er stor sandsynlighed for, at der findes væsentlige fortidsminder inden for planområdet.

 

4. Ejendomsselskabet Voldbrohus A/S, som ejer det sydlige område, delområde C, beklager, at planforslaget ikke fastlægger den fremtidige anvendelse af delområde B og C. Ejendomsselskabet mener, at dette kan besværliggøre en udvikling af deres areal og påpeger, at planforslaget kan vedtages, uden at selskabet har mulighed for indsigelse, da den fremtidige anvendelse ikke er fastlagt. Ejendomsselskabet gør opmærksom på, at udlæg til støjvold langs Hveen Boulevard og Taastrup Hovedgade indskrænker den reelle udnyttelse af selskabets areal og foreslår, at støjvolden erstattes af en mindre pladskrævende støjafskærmning, eksempelvis en lydskærm.

 

5. Københavns Amt bemærker, at Taastrup Hovedgade 176, Toyota, er kortlagt på vidensniveau 1 i henhold til jordforureningslovens § 4, og derfor kræves der forudgående tilladelse fra amtet, hvis anvendelsen er bolig og andet følsomt formål. Amtets gør opmærksom på, at det ikke af lokalplanforslaget fremgår, at der er planlagt en regional hovedsti igennem området. Hovedsti 74, som er en sti mellem Hvidovre-Hedeland, er planlagt til at forløbe fra Sydskellet over lokalplanområdet og videre ad Sydvej. Amtet bemærker, at etablering af en støjvold langs Hveen Boulevard kræver dispensation fra vejbyggelinien på 20 meter fra vejskel mod Hveen Boulevard. Til den i planforslaget viste rundkørsel i krydset Hveen Boulevard og Sydvej bemærker amtet, at amtet ikke er bekendt med planer for amtsvejene om at placere en rundkørsel. Amtet anbefaler, at der forudgående foretages en analyse af trafikafviklingen i krydset Hveen Boulevard/Taastrup Hovedgade/Køgevej/Ishøj Stationsvej.

 

6. Hovedstadens Udviklingsråd, HUR, har ingen bemærkninger til planforslaget.

 

7. Kloakforsyningen bemærker, at hjemløseboligerne placeres på eksisterende kloakledninger, som er deklareret. Ifølge deklarationen må der ikke bygges på ledninger, da det begrænser kloakforsyningens adgang til ledningerne i forbindelse med drift- og vedligeholdelse samt renovering af disse. Hvis der besluttes, at placere bebyggelse på ledningerne skal der tilføjes i deklarationen, at udgifter til flytning af bebyggelsen eller dækning af skader på bebyggelsen i forbindelse med drift-og vedligeholdelse samt renoveringer af kloakledninger afholdes af grundejeren, det vil sige af kommunen.

 

8. Vandforsyningen bemærker, at forsyningen af de eksisterende ejendomme i området foretages af Ishøj Kommune. Der bør tages stilling hvem der vandforsyner områdets bebyggelse.

 

Udlæg til den regionale hovedsti Hvidovre-Hedeland ændres, så stien udlægges over delområde A mellem familiehuset og hjemløseboligerne og føres videre ad Sydvej, og ikke som forslaget viser ad Hveen Boulevard. Derudover er der foretaget mindre redaktionelle ændringer af planforslaget.

 

Ved realisering af lokalplanen nedlægges et offentlig vejareal litra ”l” fra stiudmundingen ved Vandmestervej til Hveen Boulevard efter Lov om offentlig vej, kapitel 9.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Planloven, kapitel 6.

 

Plangrundlag:

Kommuneplan 2000. Område 177A anvendes til byformål. Anvendelsen fastlægges konkret i forbindelse med retningslinierne i gældende regionplan. Område 177 B anvendes til grønt område.

 

Information:

Lokalplanen offentliggøres og annonceres i den lokale presse 10.05.2006.

 

Vurdering:

Ad 1: Der skal i forbindelse med detaillokalplanlægning af lokalplanens delområde B og C udarbejdes et projektforslag for varmeforsyning i henhold til varmeforsyningsloven. De 10 små flytbare beboelseshuse og fælleshus højisoleres og forsynes med El-varme, hvilket er mest hensigtsmæssigt set i forhold til husenes indretning og størrelse.

 

Ad 2: Når der forelægger en konkret plan for adgangsvejens placering og udformning, optages der forhandling med ejer af Toyota.  

 

Ad 3. Afdeling for Arkæologis bemærkninger tilføjes afsnittet om fortidsminder.

 

Ad 4. Kommuneplan 2000, der gælder på vedtagelsestidspunktet for lokalplanen, fastlægger anvendelsen af område C til grønt område. Med vedtagelsen af Regionplan 2005 inddrages område C til byformål og først med den forventede vedtagelse af Kommuneplan 2006 i juni 2006 kan der ske en fastlæggelse af områdets anvendelse til boligformål. Langs Halland Boulevard er der ud for de bebyggede arealer anlagt støjvolde og det er naturligt at forsætte volden langs lokalplanområdet. Støjvolde har en landskabelig værdi frem for støjskærme, og voldenes ”indersider” kan indgå i bebyggelsernes beplantningsplaner. Desuden markerer støjvolden langs Hveen Boulevard kommunens afgrænsning mod Ishøj.

 

Ad 5. Anvendelsen af Taastrup Hovedgade 176, Toyota, ændres ikke, og derfor er amtets bemærkning ikke aktuel. Amtets indsigelse til, at den regionale hovedti 74, Hvidovre-Hedeland, ikke er udlagt over lokalplanområdet, tages til efterretning. Der udlægges areal til hovedsti 74 over delområde A, så stien kan føres videre ad Sydvej. Hvad angår vejbyggelinien på 20 meter fra vejskel mod Hveen Boulevard, har amtet tidligere givet dispensation ved Torstorp bebyggelsen på betingelse af, at volden fjernes ved en vejudvidelse. Fra 2007 overtager kommunerne amtsvejene og er dermed myndighed hvad angår vejbyggelinier. Lokalplanen muliggør på sigt, at der etableres en rundkørsel til afløsning af det eksisterende T-kryds Hveen Boulevard/Sydvej, og som amtet ikke har planer om at etablere inden 2007. Herefter vil det være en kommunal opgave, hvis rundkørselen etableres.

 

Ad 7. Kloakforsyningens bemærkning tages til efterretning. Der udfærdiges en deklaration, at flytning eller skader på de flytbare huse i forbindelse med drift og vedligeholdelse af kloakforsyningens ledninger afholdes af ejeren, det vil sige af kommunen.

 

Ad 8. I forbindelse med byggemodning af område A, tilsluttes området kommunens vandforsyning.

 

Udlæg til hovedstien Hvidovre-Hedeland ændres, så stien udlægges over delområde A mellem familieinstitutionen og hjemløseboligerne og føres videre ad Sydvej og ikke som forslaget viser ad Hveen Boulevard. Derudover er der foretaget mindre redaktionelle ændringer af planforslaget.

 

Annoncering af nedlæggelse af offentlig vej fra Vandmestervejs stiforbindelse til Hveen Boulevard offentliggøres samtidig med offentliggørelse af vedtagelse af lokalplanen i henhold til lov om offentlig vej.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at lokalplan 1.51.2 vedtages endelig og offentliggøres i henhold til planlovens bestemmelser.

 

Plan- og Miljøudvalget 04-04-2006 (sag 20)

Udvalget indstiller, at lokalplan 1.51.2 vedtages endelig og offentliggøres i henhold til planlovens bestemmelser.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 19)

Udvalget indstiller, at Plan- og Miljøudvalgets indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

Sagstype.:

Plan- og Miljøudvalget I

Sagsid.:

1145718

Dok.nr.:

1216945

Åben sag

26. Høring af Miljøministeriets forslag til Landsplanredegørelse 2006


 

Sagsfremstilling:

Miljøministeriet har udsendt forslag til landsplanredegørelse i høring frem til fredag 21.04.2006.

 

De regionale rammer for kommunens planlægning er i dag fastlagt i regionplan 2005, som blev vedtaget af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) i oktober 2005.

 

Nye opgaver for kommunerne som følge af kommunalreformen

Med kommunalreformen får kommunerne nye kompetencer og nyt ansvar – kommunerne overtager en del af regionplanopgaverne, mens andre overgår til staten. Blandt andet overtager kommunerne planlægningen af det åbne land.

 

I Landsplanredegørelsen beskrives det, at det er vigtigt at administrationen af lovgivningen fremover sker ud fra samme grundprincipper, og at der sker en ensartet administration af reglerne. Samtidig er udviklingsbetingelserne forskellige i de forskellige egne af landet, og der skal derfor være lokalt spillerum til at tackle udfordringerne forskelligt. Landsplanredegørelsen er det første element i arbejdet med at definere denne balance mellem statslig styring og lokal kompetence. Efter reglerne i planloven skal miljøministeren sende redegørelsen til Folketinget.

 

Hvert fjerde år skal miljøministeren desuden offentliggøre en oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen. Denne oversigt er en rent formel beskrivelse af det overordnede regel- og plangrundlag, som kommuneplanlægningen skal overholde.

 

Med baggrund i landsplanredegørelsen og i den foretagne udmelding af statslige interesser i kommuneplanlægningen skal Miljøministeren fastlægge de overordnede regler for planlægningen i form af landsplandirektiver. Der udsendes dels landsplandirektiv om Hovedstadsområdets planlægning, og dels et landsplandirektiv om planlægningen i hele landet.

 

Landsplanredegørelsen er således første led i tilvejebringelsen af de landsplandirektiver, som til sin tid giver reglerne for kommunernes planlægning og som vil afløse regionplanerne.

Landsplandirektiverne er derfor en del af det regelgrundlag, som kommunens næstkommende kommuneplan skal overholde.

 

Med landsplanredegørelsen lægges op til styrket dialog mellem stat og kommuner på en række områder. Man fremhæver de gode erfaringer fra de tidligere gennemførte dialogprojekter. Der foreslås en række konkrete initiativer herom.

 

Landsplanafdelingen oplyser desuden, at der forventes afholdt en møderunde med kommunerne omkring indholdet af det kommende landsplandirektiv. Landsplanafdelingen opfordrer kommunerne til at samarbejde og udnytte kommunale fællesskaber i dialogen.

 

Det forventes at landsplandirektiv for Hovedstadsområdets planlægning vil komme i høring i perioden 15. august til 15. oktober, og at overblik over statslige interesser i den kommunale planlægning tilsvarende udsendes i eftersommeren 2006. Med baggrund heri forventes det et landsplandirektiv for Hovedstadsområdet kan træde i kraft 01.01.2007.

 

I landsplanredegørelsen beskrives det, at kommunerne kan forvente en ændret, mere smidig og øget brug af landsplandirektiver i forhold til det man tidligere har været vant til. Dette vil ske efter forudgående dialog med de berørte parter og direktiverne vil således være de endelige bindende konsensuspapirer, som er resultat af denne dialog.

 

Indholdet i forslag til landsplanredegørelse:

Forslag til landsplanredegørelse angiver en række overordnede krav, som den fysiske planlægning skal overholde for at drage nytte af de positive tendenser og bedst muligt afbøde de negative tendenser i voksende globalisering. Planlægningen kan på den måde give Danmark en god position i den internationale konkurrence:

 

* Byvækst med kollektive transportmuligheder skal fremmes i de store byregioner

* Stærkere byregioner til gavn for hele landet

* Respekt for naturen, miljøet og landskaberne

* Klar grænse mellem by og land

* sikre lokal identitet og særpræg

* Kvalitet i omgivelserne – i arkitektur, byplanlægning og fritidsaktiviteter.

 

Det foreliggende forslag til Landsplanredegørelse dækker hele landet, men rummer samtidig særskilte afsnit om Hovedstadsområdet og dets planlægning. Af særlig interesse for Høje-Taastrup Kommune kan fremhæves følgende:

 

4 udfordringer beskrives af ministeriet som de centrale for Hovedstadsområdet:

 

1. De trafikale udfordringer og den fremtidige byudvikling.

Centralt i dette område står princippet om stationsnær lokalisering. Det vurderes, at der er betydelige omdannelses- og udviklingspotentialer indenfor den eksisterende byafgrænsning, som skal udnyttes som første prioritet, frem for nyudlæg af byområde. På langt sigt tales der om forlængelse af byfingrene.

Ministeriet vurderer at der er behov for at samle viden om godstransportens struktur, for at kunne bruge denne bedre i den fysiske planlægning, bl.a. af infrastruktur på tværs af kommuner

 

2. Omdannelse af erhvervsområder.

Der er i hovedstadsområdet rigelige udlæg af områder til erhverv. Man skal dog være varsom med at nedlægge erhvervsområder, og på den måde presse de traditionelle erhverv ud fra de velbeliggende erhvervsområder i Hovedstadsregionen. Der åbnes dog op for at nogle erhvervsområder enten har behov for fornyelse, eller i visse tilfælde for omdannelse.

 

3. Boligbyggeri.

På trods af den store efterspørgsel på byggemuligheder til boligformål, er der stadig ca 80.000 uudnyttede byggemuligheder, ud over hvad der er udlagt med regionplan 2005. Som udgangspunkt er der derfor ikke det store behov for ny rummelighed til boliger.

 

4. Rekreative områder.

Kommunerne bør vægte hensynet til landskabs- natur og kulturværdier højt, da det er grundlaget for en konkurrencedygtig position i kampen for at tiltrække virksomheder, arbejdspladser og arbejdskraft.

 

På en række områder lægges der op til dialog, som kan have interesse for kommunen:

Man vil i samarbejde med de berørte kommuner og regioner undersøge potentialet ved en eventuel forlængelse af Roskilde-byfingeren mod Holbæk og Ringsted.

Man vil igangsætte en dialog med repræsentanter for kommuner og private aktører, for at skabe overblik over godstransportens struktur og udfordringerne på dette område fremover.

Endelig vil man nedsætte en arbejdsgruppe, der skal belyse barrierer for at omsætte regionplanens byggemuligheder til kommune- og lokalplan og til faktisk nybyggeri.

Man inviterer til dialog med de kommuner, der har behov for omdannelse af ældre erhvervsområder.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Planloven, som fastlægger, at Miljøministeren skal fastsætte regler om de overordnede principper for Hovedstadsområdets planlægning. Loven rummer en række nærmere retningslinier for dette.

Byrådet beslutter egne kommentarer som input til landsplanlægningen.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Forlængelse af byfingrene nævnes som en fremtidig mulighed. Kommunens interesse er i den forbindelse, at dette ikke sker på en måde, der konflikter med færdiggørelsen af Høje Taastrup By og den planlagte udbygning i Hedehusene Sydøst. Regionplan 2005 har allerede taget højde for mange års ekstra udvikling i regionens yderområder. Der er derfor pt behov for en afbalanceret udvikling indenfor selve Hovedstadsområdet ved at understøtte omdannelses- og udviklingsmulighederne i Omegnen. Når den tid kommer, kan man overveje at udnytte Roskilde-byfingeren bedre, eksempelvis ved et fremtidigt udlæg vest for Fløng.

 

Støjbelastning og forurening fra tung trafik fremhæves som et problem i storbyregionen. Høje-Taastrup Kommune kan bidrage til løsning af disse problemer, med udvikling af det regionale knudepunkt omkring Høje Taastrup station og af det regionale transportcenter i Høje Taastrup by. Arbejdet med at fastholde transportcentrets position og udvikle og udbygge denne bør derfor understøttes mest muligt. Det er således vigtigt at Høje-Taastrup Transportcenter indgår i den fremtidige planlægning af godstransportnettet.

 

Det beskrives at der sker en øget pendling – i mange tilfælde på kryds og tværs af byfingene. Behovet for at få fremmet en udbygning af infrastrukturen på tværs i Hovedstadsområdet bør fremhæves. Detailplanlægning og anlæg af forlængelser af Ring 5 bør fremmes, og der bør allerede nu tages hul på planlægning af en letbane som en ringforbindelse gennem Høje-Taastrup Kommune. Endelig er det vigtigt at de planlagte udvidelser af Holbækmotorvejen og kapacitetsforbedringer for jernbanen sker med et højt niveau for miljøsikring i forhold til de eksisterende og kommende byområder.

 

Stationsnær lokalisering fremhæves som overordnet princip for udviklingen. For at få det fulde udbytte af dette princip, kræves det, at den kollektive trafikbetjening af stationerne gøres tilsvarende optimal. Høje-Taastrup Kommune tager nu hul på udvikling af en ny stor bydel i Hedehusene sydøst – lige ved Hedehusene station, og forventer derfor, at alle involverede vil arbejde for at fremme den kollektive betjening af stationen.

 

Det er meget positivt at ministeriet lægger op til dialog på en række områder. Erfaringerne fra dialogprojektet om Vestegnens erhvervsområder har været gode, idet der er skabt ny forståelse for kommunernes ønsker til planlægningen. Kommunen bør tilbyde at deltage i arbejdsgrupper og kortlægninger indenfor følgende områder:

* Godstransport i Hovedstadsregionen

* Byudvikling og trafikal betjening i Roskildefingeren

* Barrierer for udnyttelse af den teoretiske rummelighed til boligbyggeri

* Omdannelse af ældre erhvervsområder

 

Kommunen deltager i det Planforum, som Vestegnens erhvervsknudepunkt har nedsat. Planforum har til opgave at arbejde for dialog med miljøministeriet omkring emner af fælles planmæssig interesse for kommunerne. Der bør arbejdes for at dialogen i så høj grad som muligt kan ske i regi af erhvervsknudepunktets Planforum.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at kommunen sender sit høringssvar til miljøministeren, med følgende synspunkter:

 

områder.

 

 

Plan- og Miljøudvalget 18-04-2006 (sag 1 ekstraordinært)

Udvalget indstiller at

 

 

 

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (tillægsdagsorden)

Udvalget indstiller, at Plan- og Miljøudvalgets indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at

 

 

 

Bilag:

Notat om sammenhængen mellem landsplanlægning og kommuneplan (1198828)

Sammenfatning, forslag til Landsplanredegørelse 2006 (1198922)

 

 

Sagstype.:

Social- og Sundheds-udvalget I

Sagsid.:

1108863

Dok.nr.:

1192901

Åben sag

27. Opfølgning på temakonference om sundhed


 

Sagsfremstilling:

Udvalget behandlede 07.03.2006 en sag om opfølgning på Byrådets temakonference 19.01.2006 om sundhedsområdet. Sagen blev udsat med henblik på en nærmere redegørelse for et forslag om at der udarbejdes en ny sundhedsprofil for Høje-Taastrup Kommune.

 

En ny sundhedsprofil

Med kommunalreformen får kommunerne hovedansvaret for det offentliges forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Det fremgår således af den nye sundhedslov, at kommunerne gennem deres opgavevaretagelse i forhold til borgerne skal skabe rammer for en sund levevis og at kommunen skal etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne. Regeringen har med sit program ”Sund hele livet” fra 2002 udpeget 8 store folkesygdomme. Med kommunalreformen og sundhedsloven er der opstillet forventninger til, at kommunerne formår at skabe et gennembrud i indsatsen i forhold til de store folkesygdomme.

 

Allerede af bemærkningerne til lovforslaget til sundhedsloven fremgår det, at kommunernes indsats bør baseres på dokumenterede metoder og aktiviteter samt en løbende kvalitetsovervågning. Efterfølgende tilkendegivelser fra centrale myndigheder har sendt et tydeligt signal om, at kommunerne forventes at dokumentere effekterne af indsatsen på området.

 

Administrationen anser det for en væsentlig forudsætning for det videre arbejde med at revideresundhedspolitikken i Høje-Taastrup Kommune, at der udarbejdes en decideret sundhedsprofil.

 

Den nye sundhedsprofil skal for det første bruges til at afdække hvor sundhedsproblemerne er i kommunen, og således danne prioriteringsgrundlag for indsatsen.

 

For det andet skal den bruges til at opstille konkrete, målbare mål og dermed danne grundlag for at måle effekterne af kommunens sundhedsfremmeindsats. At ændre sundhedstilstanden er et langsigtet projekt. Der vil være effekter af indsatsen, som kan måles umiddelbart (f.eks. om livsstilsvaner ændrer sig). Der vil være effekter, der kan måles inden for kortere tidshorisont (f.eks. stress-betinget sygelighed og  ny-registrerede hjerte-karsygdomme). Endelig vil der være effekter, der måske først kan måles om 15-20 år (f.eks.forekomsten af kræftsygdomme).

 

Sundhedsprofilen skal således bidrage til at skabe veldokumenteret viden om hvilke indsatser, der er virksomme og omkostningseffektive. Det følger heraf samtidig, at en sundhedsprofil skal gentages med jævne mellemrum.

 

Den foreliggende ”Sundhedsprofil for Københavns Amt” uarbejdet af Embedslægeinstitutionen i Københavns Amt baseret på tal fra frem til 2002, kan ikke anvendes til dette formål. Det skal uddybes i det følgende:

 

Generelt udarbejdes profiler af en befolknings sundhedstilstand på grundlag af to forskellige sæt data, nemlig registerdata og spørgeskemaundersøgelser.  

 

Embedslægeinstitutionens Sundhedsprofil for Københavns Amt, som også indeholder oplysninger om forskellige sundhedsforhold på kommuneniveau, er hovedsageligt baseret på oplysninger fra landspatientregistret, dødsårsagsregistret, cancerregistret og ulykkesregistret. Men det er ikke godt nok til at beskrive sundhedstilstanden.

 

Et eksempel: Det fremgår at Høje-Taastrup Kommune sammen med Glostrup, Albertslund, Brøndby og Ishøj kommuner havde et meget højt antal sygehusindlæggelser af 0-årige i årene 2000-2002. Men er det nu udtryk for en dårlig sundhedstilstand blandt de nyfødte i disse kommuner? Det kan man ikke slutte. Det høje indlæggelsestal kan lige så vel afspejle, at de nævnte kommuner ligger i nærheden af et sygehus, som på måletidspunktet havde en af landets måske mest velrenommerede børneafdelinger.

 

En given befolknings forbrug af sundhedsydelser (indlæggelser, ambulante besøg, besøg hos praktiserende læger etc.) påvirkes således ikke alene af sundhedstilstanden, men blandt mange andre faktorer også af hvor tæt man bor på et sygehus, på ventelister, på henvisende lægers praksis etc.

 

Et af de problemområder, som Embedslægeinstitutionens Sundhedsprofil tematiserer, er uligheden i sundheden i Københavns Amt, hvor billedet som bekendt er, at sundhedstilstanden i de nordlige kommuner er bedre end på vestegnen. Men profilens data foreligger alene på et overordnet niveau og kun med mulighed for opdeling på køns- og aldersgrupper. Det er utilstrækkeligt. Det er ikke alle faktorerne bag den socialt ulige fordeling af sundheden, en kommune kan ændre på, men hvis man skal arbejde med området, er det nødvendigt at vide noget om sundheden blandt f.eks. erhvervsaktive, faglærte, ufaglærte, arbejdsløse, pensionister, enlige etc.  Det vil Embedslægeinstitutionens Sundhedsprofil ikke kunne bidrage med.

 

Sidst, men ikke mindst, så har den foreliggende sundhedsprofil kun ganske få data om befolkningens sundhedsvaner, og de, der foreligger på kommuneniveau, er omregnede tal fra andre undersøgelser. Den eneste omlysning, der f.eks. forligger om rygning, er rygning blandt gravide, men uden at forklejne dette sundhedsproblem, så har oplysningen ingen værdi som måleparameter for en indsats for at reducere forekomsten af rygerlunger i kommunen.

 

Høje-Taastrup Kommune har gennem et samarbejde med Forskningscenter for Sundhed og Forebyggelse mulighed for at få udarbejdet en sundhedsprofil, hvor man kombinerer registeroplysninger med spørgeskemaoplysninger. Den indebærer at der sendes et spørgeskema ud til et repræsentativt udsnit af borgerne i kommunen.

 

Dette koncept giver mulighed for i anonymiseret form at koble oplysninger om brug af sundhedsvæsen, forskellige levevilkårsfaktorer og sundhedsadfærd, hvilket giver en kvalitativt langt bedre sundhedsprofil. Kombinationen åbner således mulighed for langt mere præcist end hidtil muligt, at identificere i hvilke grupper i befolkningen, de største sundhedsproblemer findes. Hvilke grupper ændrer ryge-motions-, kost- og alkoholvaner af sig selv? Hvor skal kommunen derfor koncentrere sin indsats? Og virker den? Det er sådanne spørgsmål, man skal bruge sundhedsprofiler, til at besvare.

 

Forskningscenter for Sundhed og Forebyggelse arbejder sammen med Statens Institut for Folkesundhed og andre på at det anvendte spørgeskema standardiseres, således at det er det samme, der anvendes overalt i landet. Det vil betyde, at de kommuner, der laver sundhedsprofiler efter dette koncept kan sammenligne sig med hinanden og de kan sammenligne med sig selv over tid.

 

Byrådets temakonference

Byrådet gennemførte 19.01.2006 en temakonference om sundhedsområdet. Konferencen var startskuddet til en proces, hvor Byrådet skal tage stilling til hvordan indsatsen på sundhedsområdet i Høje-Taastrup Kommune skal tilrettelægges de kommende år. Konferencen, som var et internt arrangement, indledtes med oplæg fra praktiserende læge, professor dr.med. Frede Olesen, Århus Universitet; konsulent og medlem af Børnerådet, Else Guldager og professor Jess Søgaard og projektleder Annegrete Juul Nielsen fra DSI, Dansk Institut for Sundhedsvæsen. Til brug for deltagerne havde administrationen desuden udarbejdet en materialesamling med bl.a. en kortlægning af kommunens nuværende aktiviteter på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet.

 

Som afslutning på konferencen havde byrådsmedlemmerne lejlighed til på tværs af partierne at drøfte sundhedsområdet og pege på emner og problemstillinger, som bør være i fokus i indsatsen i årene fremover. Nedenfor har administrationen sammenfattet de fremkomne synspunkter og tilkendegivelser. Det bemærkes at der ikke hermed er tilkendegivet nogen prioritering mellem områderne.

 

Indsatsområder og målgrupper: Ud over at motivere befolkningen til at kvitte tobakken eller lade være med at begynde at ryge, dyrke mere motion og spise sundere kost blev der peget på behovet for en indsats for at forebygge sygdomme i ryg- og bevægeapparatet samt stress. I forhold til børn og unge nævntes endvidere forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug. Ligeledes blev en indsats for at forebygge infektionssygdomme i institutioner (hygiejne) samt en indsats for at forebygge fedme blandt børn fremhævet.

 

Uanset det gennem en effektiv indsats lykkes at forebygge en yderligere udbredelse af de store folkesygdomme, undgår vi ikke, at antallet af kroniske patienter vokser de kommende år. Der vil således komme flere KOL-patienter (kronisk obstruktiv lungesygdom), diabetespatienter og astmapatienter. Det er forventningen, at kommunerne tager den opgave på sig, at blive omdrejningspunkt for rehabiliteringen og omsorgen for disse mennesker. Det blev i den forbindelse fremhævet som væsentligt at indsatsen understøtter den enkeltes egne ressourcer og evne til at mestre et liv med en kronisk sygdom. Ligeledes blev vigtigheden af at have et velfungerende samarbejde med praktiserende læger om indsatsen, herunder om visitationen til forskellige tilbud, sammenhængende patientforløb etc. nævnt.

 

Blandt andre målgrupper blev endvidere nævnt folk med forskellige (lettere) psykiske lidelser, sygedagpengemodtagere og grupper af førtidspensionister. Det blev i den forbindelse også nævnt, at det er vigtigt at komme ud over de barrierer af kulturel og sprogmæssig karakter, der gør sig gældende i en sundhedsfremmende og forebyggende indsats blandt etniske minoriteter.

 

Kommunen og sundhedsfremme: Kommunen driver allerede i dag en række forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud, herunder sundhedspleje, skolesundhedstjeneste, tandpleje mv. Hertil kommer en lang række øvrige aktiviteter, som beskrevet i baggrundsmaterialet til konferencen, jfr. ovenfor. Vigtigheden af at integrere sundhedsfremme bredt i kommunens forskellige virksomhedsområder blev fremhævet. Det handler således ikke om f.eks. at få lavet rygestopkurser, men om at tænke forebyggelse og sundhedsfremme ind i skolernes hverdag, i daginstitutioner, på miljøområdet, i den fysiske planlægning, i forhold til kommunen som ’arbejdsplads’ etc. Eksempellisten kan blive lang, men det kan handle om frugt og sund mad i skolerne i stedet for slik og sodavand; hvordan kan vi bevæge os mere, når vi er i skole eller på arbejde; hvordan organiserer vi arbejdet for at undgå stress osv.osv.

 

Det blev nævnt at det er vigtigt at inddrage familien i indsatsen. Ligeledes bør frivillige organisationer, idrætslivet, virksomheder og arbejdspladser m.fl. inddrages i arbejdet.

 

Samarbejdspartere: Samarbejdet med de frivillige, herunder patientforeninger, blev betonet. Der kan være mange ressourcer at mobilisere blandt ’efterlønnere’, førtidspensionister, ensomme ældre m.fl. Det kan have et selvstændigt sundhedsfremmende perspektiv, men også et perspektiv med hensyn til at fremme almindelig medmenneskelig omsorg og støtte. En mobilisering af den frivillige indsats vil kunne hjælpes godt på vej med organisatorisk støtte fra kommunen.

 

Andre vigtige samarbejdsparter er praktiserende læger, fysioterapeuter, tandlæger, apoteker, nabokommuner o.m.a.

 

Den overordnede linie: Det blev nævnt at indsatsen på de områder, som har med borgernes livsstil at gøre, skal have fokus på det positive (i modsætning til alt det, ”vi ikke må”). Det kan f.eks. være i form af ’rollemodeller’ eller fortællinger á la: hvad kan du selv gøre for at opretholde eller fremme dit helbred. 

 

Andre synspunkter: Spørgsmålet om et sundhedscenter blev drøftet. Med begrebet sigtes ikke nødvendigvis til et center i fysisk forstand, men måske snarere forstået som en ’virtuel’ ramme for det netværk af aktiviteter, indsatser, kompetencer mv., der tilsammen udgør kommunens indsats på sundhedsområdet.

 

Spørgsmålet om sundhedsprofiler blev taget op.

 

Endelig blev spørgsmålet om rygepolitik nævnt, herunder spørgsmålet om der skal indføres rygeforbud i kommunen. Administrationen skal i den forbindelse oplyse, at HovedMED i kommunen har tilkendegivet, at der skal arbejdes henimod et røgfrit arbejdsmiljø pr. 01.01.2008, hvorefter det ikke længere skal være tilladt at ryge i arbejdstiden. HovedMED har sendt sit forslag til høring i MED-udvalgene med en svarfrist 01.08.2006.

 

Den videre proces

Planen er at administrationen arbejder med et oplæg med forslag til reformulering af Høje-Taastrup Kommunes sundhedspolitik fra 2002, og afledte konsekvenser for andre relevante politikområder, der overlapper sundhedsområdet.

 

Drøftelserne på temakonferencen afspejler at indsatsen på sundheds- og forebyggelsesområdet berører et meget stort udsnit af kommunens opgaveområder. Det forberedende arbejde med at revidere kommunens sundhedspolitik vil derfor involvere tilsvarende mange interessenter både i og uden for den kommunale organisation. Processen tænkes at forløbe indenfor nedenstående tidsramme:


 

Tid

Aktivitet

Ansvarlig

SSU’s april møde 2006

Drøftelse af temakonferencen

Tilsagn til om at påbegynde udarbejdelse af sundhedsprofil

SSU

Maj 2006

Udsendelse af spørgeskema til et repræsentativt udsnit af Høje-Taastrup borgere

Administrationen

September 2006

Foreløbig drøftelse af visioner, målsætninger og indsatsområder i sundhedspolitikken på baggrund af sundhedsprofilen

SSU og øvrige relevante fagudvalg

November 2006

Behandling af høringsudkast til revideret sundhedspolitik

SSU og øvrige relevante fagudvalg

December 2006

Behandling af forslag til revideret sundhedspolitik

SSU

 

Økonomi:

Administrationen vurderer, at udgifterne i forbindelse med udarbejdelse af en sundhedsprofil vil kunne holdes inden for en ramme på 200.000 kr. Udgifterne vil hovedsageligt omfatte udgifter til udsendelse af spørgeskemaer, behandling af skemaer samt databehandling.

 

Der er ikke i budgettet for 2006 afsat midler til udarbejdelse af en sundhedsprofil, hvorfor det vil være nødvendigt, at der omprioriteres fra andre områder eller at der gives en tillægsbevilling.

 

I budgettet for 2005 har der været bevilliget 144.400 kr. til brug for arbejdet i Sundhedsforum, bl.a. sundhedspolitik, m.v.

 

Sundhedsforum har ikke fået anvendt de bevilligede midler i 2005 og det forslås, at midlerne søges overført til 2006 til brug for udarbejdelse af sundhedsprofil. Den resterende udgift på 55.600 kr. finansieres inden for bevillingsramme 550.

 

Retsgrundlag:

Den ny sundhedslov, der træder i kraft 01.01.2007.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Som nævnt vil administrationen arbejde videre med at revidere kommunens sundhedspolitik. Formålet er i lyset af strukturreformen at tilvejebringe et opdateret samlet beslutningsgrundlag for kommunens indsats på sundhedsområdet i årene fremover. De tilkendegivelser, der fremkom på Byrådets temakonference 19.01.2006, vil danne udgangspunkt for det videre arbejde.

 

Sundhedsprofilen er som nævnt central som baggrund for udarbejdelsen af sundhedspolitikken, herunder forslag til initiativer og handlingsplaner.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at

 

Social- og Sundhedsudvalget 04-04-2006 (sag 5)

Udvalget indstiller, at

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 20)

Udvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

Bilag:

Sundhedsprofil - version 5a ; Sundhedsprofil_Regio (1196520)

 

 

Sagstype.:

Børne- og Ungdoms-     udvalget I

Sagsid.:

1131927

Dok.nr.:

1155754

Åben sag

28. IT-strategi for indkøb til skolerne 2006


 

Sagsfremstilling:

K

Byrådet besluttede i budgetåret 2004 at iværksætte en modernisering af skolernes IT-udstyr til brug i undervisningen. Der blev fremlagt en flerårig plan for udskiftningen, således at den ville være fuldendt i 2006. I budget 2006 er afsat 2.333.600 kr. til fuldførelse af denne plan.

 

Samtidigt kan kommunen søge og få bevilget midler fra den statslige pulje til IT i folkeskolen. Det drejer sig i 2006 om midler til computere og andet udstyr til brug i 3. klasse, i alt ca. 970.000 kr. (2.000 kr. pr. elev i 3. kl.).  

 

Der er på denne baggrund udarbejdet en ”Strategi og handlingsplan for IT i folkeskolen 2006”. Denne plan beskriver, hvilke områder Høje-Taastrup Kommune vil fokusere på i 2006. Hovedpunkterne i planen er:

 

Bærbare computere og andet udstyr til 3. klasse

IT-udstyr til lærerarbejdspladser

Fornyelse af computere Linie 10

Forbedring af den tekniske support

Udstyr og software til specielle fag

 

Derudover forventes der en udgift til systemsoftware (Windows XP) og kontorpakke (MS Office), som i 2004 og 2005 har været lejet.

 

Høje-Taastrup Kommune skal mindst købe for samme beløb IT-udstyr, som kommunen modtager i støtte fra staten til 3. klasse.

 

Udgiften for at gennemføre den foreslåede ”Strategi og handlingsplan for IT i folkeskolen” vil kunne holdes inden for det samlede budget for IT på skoleområdet.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Byrådets beslutning.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

IT er en del af alle læseplaner for folkeskolen og er derfor en integreret del af undervisningen. En udvikling der accelererer i de kommende år. Strategi og handlingsplanen som fremlægges sikrer at Høje-Taastrup Kommune følger med i denne udvikling til gavn for fagligheden i folkeskolens undervisning.

 

Andre relevante sager:

Sagid. 1131989

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at

·         ”Strategi og handlingsplan for IT i folkeskolen” som grundlag for strategi i 2006 godkendes.

·        de afsatte 2.333.600 kr. til IT i folkeskolen frigives som beskrevet i ”Strategi og handlingsplan for IT i folkeskolen 2006”.

 

Børne- og Ungdomsudvalget 05-04-2006 (sag 5)

Udvalget indstiller, at

·         ”Strategi og handlingsplan for IT i folkeskolen” som grundlag for strategi i 2006 godkendes.

·        de afsatte 2.333.600 kr. til IT i folkeskolen frigives som beskrevet i ”Strategi og handlingsplan for IT i folkeskolen 2006”.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 21)

Udvalget indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalgets indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagstype.:

Børne- og Ungdoms-     udvalget I

Sagsid.:

1131989

Dok.nr.:

1182220

Åben sag

29. Computere til 3. klasse i 2006


 

Sagsfremstilling:

I 2006 kan Høje-Taastrup Kommune i lighed med 2005 ansøge om at få del i en pulje, som kan anvendes til IT-udstyr til brug i 3.klasse. I alt kan der i 2006 ansøges om 970.000 kr. (2.000 kr. pr. elev).  

Midler skal efter betingelserne anvendes til indkøb af computere, men i 2006 kan midlerne også bruges til printere, projektorer og interaktive whiteboards. Dog må de to sidste kun udgøre 20 % af bevillingen.

 

Høje-Taastrup Kommune skal anvende et tilsvarende beløb (50/50%) til indkøb af IT-udstyr (PC, software, printere mm.). Til dette udstyr har 3.klasse dog ikke fortrinsret og udstyret kan derfor anvendes alle steder på skolerne i undervisningen.

 

Der vil være en følgeudgift til vogne til opbevaring/sikring samt opladning af de bærbare computere. Udgifterne til dette kan ikke betegnes som IT-udstyr.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Byrådets beslutning.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Statens tilskud til computerudstyr i 3. klasse vil være et godt supplement til den indsats Høje-Taastrup Kommune allerede har igangsat på området. Den modfinansiering der kræves, vil være opfyldt af den bevilling, Byrådet allerede har afsat.

 

Andre relevante sager:

Sagsid. 1131927

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at:

 

 

 

 

Børne- og Ungdomsudvalget 05-04-2006 (sag 6)

Udvalget indstiller, at:

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 22)

Udvalget indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalgets indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagstype.:

Børne- og Ungdoms-     udvalget I

Sagsid.:

1158590

Dok.nr.:

1197571

Åben sag

30. Ny ressourceberegningsmodel for folkeskolernes undervisning


 

Sagsfremstilling:

Driftsudgifterne for en folkeskole er sammensat af udgifter til dels de fysiske rammer (bygninger, vand, varme og el, grønne arealer m.m.), dels den daglige undervisning og fritidstilbud (SFO). Den største udgiftspost er lærerløn der som en tommelfingerregel udgør 75 - 80 % af en skoles samlede driftsudgifter.

 

For at kunne styre de samlede ressourcer for et samlet skolevæsen er det nødvendigt at have en ressourceberegningsmodel til opgørelse af lærerressourcerne. Modellen skal sikre at skolerne samlet set tildeles dét antal stillinger, som er nødvendige for at kunne levere det serviceniveau, som Byrådet har fastsat. Modellen skal endvidere kunne fungere som redskab til den årlige budgetlægning i forbindelse med korrektioner i henhold til befolkningsprognosen eller udarbejdelse af forslag om ændringer af serviceniveauet.

 

I praksis kan der vælges mellem forskellige typer af modeller, men fælles for dem alle er, at lærerressourcerne beregnes i et regneark ud fra antal elever/ klasser og undervisningslektioner pr. klassetrin. Se nærmere i bilag 1.

 

Oprindelig anvendtes, som beskrevet i bilag 1 en blandingsmodel, hvor ressourcerne blev beregnet ud fra antal klasser (klassestyring) med tillæg for klasser med mange elever (elevtalsstyring). Hertil kom yderligere ressourcer til specialundervisning beregnet som en fast koefficient pr. elev (elevtalsstyring) og til undervisning af tosprogede elever var afsat en fast, konstant pulje af timer (puljestyring).

 

En sådan model på undervisningsområdet findes ikke for øjeblikket. Årsagen er justeringer vedtaget af Byrådet i forbindelse med vedtagelse af budget 2003. Justeringerne indebærer en ressourcetilpasning på minimum 7½ mio. kr. i 2003 (svarende til 5 måneders effekt) og 18 mio. kr. i budget 2004 og frem (helårsvirkning).

 

Da justeringerne er faste beløb uafhængigt af antal elever/ klasser og lektioner pr. klassetrin, kan justeringerne ikke indpasses i en regnearksmodel. Derfor må ressourcetildelingen i praksis ske ved først at beregne ressourcerne efter den model som var gældende indtil skoleåret 2002/2003 og derefter fradrage de vedtagne besparelser. Denne beregningsmetode kan kun anvendes så længe antal elever og klasser er nogenlunde uændret men ved faldende elevtal vil justeringerne udgøre en stadig større andel af den samlede ressource. Resultatet vil i så tilfælde blive en reduktion af serviceniveauet uden at der er en egentlig politisk beslutning herom.

 

For igen at få en model der sikrer, at ressourcerne beregnes på baggrund af Byrådets vedtagne serviceniveau, foreslås en ressourceberegningsmodel bygget op efter følgende politisk vedtagne forudsætninger:

 

 

0.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

22

22

23

26

28

29

29

30

33

30*

33

*31 lektioner fra 01.08.2006.

 

Dette ændres til en behovsmæssig faktor på gennemsnitlig 0,13 lektion/elev.

 

 

 

 

 

 

 

Der er ikke taget højde for kalendereffekten (antallet af skæve helligdage der falder på skoledage), som er årsag til lærernes varierende årsnorm. I skoleåret 04/05 udgjorde en lærers årsnorm 1692,6 timer, i skoleåret 05/06 er årsnormen 1687,2 og i skoleåret 06/07 vil årsnormen kun udgøre 1672,4.

Som det ses en nedgang på 22,2 timer over to år. Disse timer kan alene tages af anden skoletid, som i forvejen er hårdt presset efter forhøjelsen af det ugentlige lektionsantal.

 

Forslaget til ny ressourceberegningsmodel indebærer ikke ændringer af budget 2006.

 

I henhold til den nye befolkningsprognose stiger antallet af elever i skoleårene 2007/08 og frem. For budget 2007 betyder modellen, at der skal budgetteres med øgede ressourcer til folkeskolernes undervisning, såfremt serviceniveauet skal fastholdes.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

 

Retsgrundlag:

Folkeskoleloven og Byrådets beslutninger.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Den foreslåede model vil forenkle processen med at udregne ressourcen til folkeskolen. Samtidig vil den nye model give et totalt overblik over tildelingskriterier og behovsfaktorer.

 

Andre relevante sager:

Sags ID: 241237, 460067.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at

·        Der godkendes en ny model til beregning af skolevæsenets samlede lærerressourcer, idet modellen opbygges af nedenstående delelementer, der er udtryk for kommunens serviceniveau:

·        Der afsættes 26,8 stilling til ledelse på skolerne.

·        Lærernes ugentlige lektionsantal fastsættes til 23,2 lektioner.

·        Det ugentlige antal lektioner pr. klassetrin fastlægges for alle klasser inklusive 20.1 specialklasser som følger:

            

0.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

22

22

23

26

28

29

29

30

33

30*

33

 

 

0.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

22

22

23

22

20

20

20

20

22

22

 

 

  1. budgettet korrigeres hvert år i forbindelse med budgetlægningsproceduren i henhold til den aktuelle befolkningsprognose.

 

  1. problemet omkring kalendereffekt behandles i forbindelse med budgettet for 2007.

 

Børne- og Ungdomsudvalget 05-04-2006 (sag 7)

Udvalget indstiller, at

·        Der godkendes en ny model til beregning af skolevæsenets samlede lærerressourcer, idet modellen opbygges af nedenstående delelementer, der er udtryk for kommunens serviceniveau:

·        Der afsættes 26,8 stilling til ledelse på skolerne.

·        Lærernes ugentlige lektionsantal fastsættes til 23,2 lektioner.

·        Det ugentlige antal lektioner pr. klassetrin fastlægges for alle klasser inklusive 20.1 specialklasser som følger:

            

0.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

22

22

23

26

28

29

29

30

33

30*

33

 

 

0.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

22

22

23

22

20

20

20

20

22

22

 

 

  1. budgettet korrigeres hvert år i forbindelse med budgetlægningsproceduren i henhold til den aktuelle befolkningsprognose.

 

2.   problemet omkring kalendereffekt behandles i forbindelse med budgettet for 2007

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 23)

Udvalget indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalgets indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

Bilag:

Bilag 1: Forskellige typer af ressourceberegningsmodeller på skoleområdet (1071636)

 

 

Sagstype.:

Børne- og Ungdoms-     udvalget I

Sagsid.:

1093526

Dok.nr.:

1198210

Åben sag

31. Oplæg til rammeaftale om forventet brug af pladser ved regionens undervisningstilbud på specialundervisningsområdet


 

Sagsfremstilling:

Der fremlægges sag til Børne- og Ungdomsudvalget om Høje-Taastrup Kommunes forventede forbrug af pladser ved regionens undervisningstilbud på specialundervisningsområdet for år 2007 og tre år frem.

 

Baggrund:

Med baggrund i kommunalreformen er § 47 i lov om folkeskolen ændret som følger:

 

Lov om folkeskolen

§ 47. Regionsrådet har det overordnede ansvar for regionens undervisningstilbud.

Stk. 2. Regionsrådet har ansvaret for at tilpasse kapaciteten og sammensætningen af regionens undervisningstilbud, herunder oprettelse af nye lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Regionsrådet har desuden ansvaret for udviklingen af regionens undervisningstilbud, herunder den faglige udvikling af indholdet af undervisningstilbuddet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udarbejder en årlig redegørelse for kommunens forventede brug af pladser ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i det kommende år og i de næste 3 år. På baggrund af kommunalbestyrelsernes redegørelser sørger regionsrådet for, at der senest den 15. oktober året før indgås en årlig rammeaftale med kommunalbestyrelserne, som danner grundlag for tilpasningen af regionens undervisningstilbud. Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov.

Stk. 4. Kommunalbestyrelserne inden for regionen er forpligtet til at samarbejde om at tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet. Dette kan ske ved, at kommunalbestyrelsens årlige redegørelse også kan indeholde en redegørelse for kommunens forventede brug af pladser i andre kommuners specialundervisningstilbud i regionen i det kommende år og i de næste 3 år. Eventuelle redegørelser indgår som et bilag til rammeaftalen.

Stk. 5. Regionsrådene koordinerer indbyrdes kapaciteten og sammensætningen af regionernes undervisningstilbud.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om den årlige redegørelse, rammeaftalen, regionsrådenes koordinering m.v.«

 

 

For Høje-Taastrup Kommune betyder det, at kommunalbestyrelsen fremover skal udarbejde en årligt oversigt over det forventede forbrug af pladser ved de undervisningstilbud som Region Hovedstad overtager, hvilket begrænser sig til Geelsgårdsskolen samt Børnecenter for rehabilitering begge beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune.

 

Som det fremgår af lovteksten skal Regionsrådet på baggrund af kommunens redegørelse sørge for, at der senest den 15.10.2006 er indgået en rammeaftale for 2007 i samarbejde med kommunalbestyrelsen. Jf. lovteksten kan rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov.

 

 

Geelsgårdsskolen

Geelsgårdsskolen er en specialskole, der giver vidtgående specialundervisning til elever i aldersgruppen 5 - 18 år.

 

Geelsgårdskolen er opdelt i 3 spor med hver sine elevgrupper:

Spor 1 - Elever med svære motoriske forstyrrelser.

Spor 2 – Elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

Spor 3 – Elever med født døvblindhed.

 

Børnecentret for Rehabilitering

Børnecentret for Rehabilitering er et intensivt genoptræningsforløb til børn med en erhvervet hjerneskade. Dvs. et dagtilbud for senhjerneskadede børn, der er behandlet i sygehusregi. Udover at deltage i genoptræningsprogrammerne får alle skolebørn undervisning i dansk og matematik.

 

Forventet forbrug af pladser på Geelsgårdsskolen og BFR

År 2007

År 2008

År 2009

År 2010

·        8 sikre børn

·        8 sikre børn

·        2 mulige

·        8 sikre børn

·        2 mulige

·        6 sikre børn

·        2 mulige

 

Af §47, stk. 2. fremgår det at kommunalbestyrelsen inden for regionen er forpligtet til at samarbejde om at tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet. PPR i Høje-Taastrup Kommune er allerede godt i gang med denne  udarbejdelse, i samarbejde med de øvrige kommuner, og der afholdes jævnligt netværksmøder herom. Den endelige oversigt vil blive fremlagt for udvalget, når den er udarbejdet. 

 

Der skal være indgået aftale om økonomien mellem Region Hovedstad og Høje-Taastrup Kommunen inden den 15.10.2006.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Lov om folkeskolen.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Med udgangspunkt i lovgivnings krav om at udarbejde en årligt oversigt over det forventede forbrug af pladser ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, har PPR opgjort antallet af børn på Geelsgårdsskolen samt Børnecentret for Rehabilitering for 2007 samt foretaget en vurdering af behovet for de efterfølgende tre år. Det er administrationens vurdering, at tallet er retvisende, da PPR har et meget præcist kendskab til - og viden om - de børn, der er i specialundervisningssystemet samt deres behov.

 

I opgørelsen skal der selvfølgelig tages forbehold for børn, der flytter til og fra kommunen, ligesom det er vanskeligt at forudse hvor mange børn, der vil erhverve en hjerneskade i de kommende år. Her er opgørelsen alene fortaget på det antal, der gennemsnitligt plejer at være. Da udgiften til disse børns undervisning ofte er høj, og kan få betydning for overholdelsen af budgettet, er der således tale om et usikkerhedsmoment. PPR har imidlertid ikke mulighed for at forudse eller planlægge sig ud af denne problemstilling. Det er administrationens vurdering, at lovteksten netop åbner mulighed for en efterfølgende justering med formuleringen om at rammeaftalen kan drøftes og suppleres efter behov. Ligesom den årlige indrapportering af forventet forbrug, kan justere på tidligere opgivelser over behov i de efterfølgende år. 

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at opgørelsen over det forventede brug af pladser på Geelsgårdsskolen samt Børnecentret for Rehabilitering for år 2007 og tre år frem godkendes.

 

Børne- og Ungdomsudvalget 05-04-2006 (sag 8)

Udvalget indstiller, at opgørelsen over det forventede brug af pladser på Geelsgårdsskolen samt Børnecentret for Rehabilitering for år 2007 og tre år frem godkendes.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 24)

Udvalget indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalgets indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagstype.:

Fritids- og Kulturudvalget I

Sagsid.:

1169916

Dok.nr.:

1171030

Åben sag

32. Valg af bestyrelse for Kroppedal Museum


 

Sagsfremstilling:

I henhold til vedtægterne for Kroppedal Museum følger udpegningsperioden af en ny bestyrelse for Kroppedal den kommunale valgperiode, jfr. § 3 stk. 5.

 

Ifølge vedtægtens § 3 stk. 3 sammensættes bestyrelsen således:

         Formand og 2 medlemmer udpeges af tilskudsgiverne i enighed.

         Hver tilskudsgiver udpeger 1 medlem

         Repræsentantskabet vælger 2 medlemmer samt personlige suppleanter for disse jfr. § 4 stk. 6

 

Fagforvaltningerne for Kroppedals tre tilskudsydere, Københavns Amt, Albertslund Kommune og Høje-Taastrup Kommune indstiller i enighed flg. repræsentanter til bestyrelsen for Kroppedal:

 

Formand: Direktør Peter Langager.

Bestyrelsesmedlem: Genvalg af fhv. rigsantikvar Olaf Olsen.

Bestyrelsesmedlem: Vakant.

 

Udpegningen gælder for valgperioden 2006-2010.

 

Peter Langager var i den foregående valgperiode udpeget af tilskudsgiverne i enighed som medlem af bestyrelsen og af bestyrelsen valgt som næstformand. Peter Langager er for tiden konstitueret formand efter Svend Jakobsen, som pr. 01.01.2006 udtrådte af bestyrelsen.

 

Den vakante bestyrelsesplads besættes i en senere mødesag.

 

Københavns Amts medlem i bestyrelsen, Laurids Christensen, er pga. strukturreformen blevet forlænget til udgangen af 2006, hvorefter amtet nedlægges og derfor ikke længere repræsenteres i bestyrelsen.

 

Valg af repræsentanter til bestyrelsen for Kroppedal behandles parallelt i Københavns Amt og Albertslund Kommune.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Byrådets beslutning. Vedtægter for Kroppedal

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Administrationen har ingen bemærkninger.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at:

         Direktør Peter Langager af tilskudsyderne i enighed udpeges som formand for bestyrelsen for Kroppedal

         Fhv. rigsantikvar Olaf Olsen af tilskudsyderne i enighed udpeges som medlem af bestyrelsen for Kroppedal

         Den vakante bestyrelsesplads besættes i en senere mødesag.

 

Fritids- og Kulturudvalget 05-04-2006 (sag 3)

Udvalget indstiller, at:

         Direktør Peter Langager af tilskudsyderne i enighed udpeges som formand for bestyrelsen for Kroppedal

         Fhv. rigsantikvar Olaf Olsen af tilskudsyderne i enighed udpeges som medlem af bestyrelsen for Kroppedal

         Den vakante bestyrelsesplads besættes i en senere mødesag.

 

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (26)

Udvalget indstiller, at Fritids- og Kulturudvalgets indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagstype.:

Boligsocialt Udvalg            I

Sagsid.:

388393

Dok.nr.:

1192881

Åben sag

33. Jobguideordningen


 

Sagsfremstilling:

Høje-Taastrup Kommune har i 2003 og i 2004 ansøgt Integrationsministeriets pulje til jobguideordning. Ministeriet har bevilget 262.500 kr. årligt, mod en kommunal medfinansiering på 25 %, svarende til 87.500 kr. Tilskuddet er i henhold til ansøgningen anvendt til to jobguider, der er ansat i projekt Jobexpres. Bevillingen udløb 01.10.2005.

 

Integrationsministeriet meddelte den 09.02.2005, at igangværende jobguideordninger vil blive forlænget med et år, såfremt partierne bag satspuljeaftalen ville følge denne anbefaling. Kun såfremt Høje-Taastrup Kommune ikke ønskede en forlængelse af jobguideordningen skulle dette meddeles ministeriet. Der er dog stadigvæk krav om kommunal medfinansiering på 25 %.

 

På baggrund heraf besluttede Boligsocialt Udvalg den 01.03.2005, at man ønskede en forlængelse af jobguideordningen, således at den kommunale medfinansiering på 87.500 kr. skulle afholdes på bevilling 557 Forsørgelses- og arbejdsmarkedsforanstaltninger.

 

Integrationsministeriet har den 02.06.2005, på baggrund af Høje-Taastrup Kommunes indsendte statusrapport, meddelt tilsagn på 265.500 kr. til en forlængelse af bevillingen til de igangværende jobguides. Tilskuddet skal anvendes inden 14.11.2006.

 

Administrationen beklager, at der i forbindelse med Integrationsministeriets tilsagn ved en fejl ikke er blevet søgt om en indtægts- og en udgiftsbevilling til projektet.

 

Økonomi:

Der er afholdt en udgift i 2005 på 90.000 kr., og der forventes at afholdes en udgift på 260.000 kr. i 2006 til projekt Jobguide. Udgiften finansieres af det bevilgede tilskud fra Integrationsministeriet på 262.500 kr., samt ved en besparelse på 87.500 kr. på bevilling 557 Forsørgelses- og arbejdsmarkedsforanstaltninger.

 

Retsgrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Plangrundlag:

Høje-Taastrup Kommunes integrationspolitik.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Det vurderes, at jobguideordningen er med til at få flere indvandrere i beskæftigelse. Jobguideordningen er endvidere med til at udvikle nye visiterings- og rekruteringsmetoder ligesom ordningen afprøver en beskæftigelsesindsats, der tager sit afsæt i lokal- og nærhedsprincipper. Erfaringerne fra jobguideordningen kan bruges til at udvikle kommunens øvrige beskæftigelsesindsats.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller,

 

Boligsocialt Udvalg 05-04-2006 Sag 6

Udvalget indstiller,

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 28)

Udvalget indstiller, at Boligsocialt Udvalgs indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagstype.:

Ældreudvalget I

Sagsid.:

1070619

Dok.nr.:

1192869

Åben sag

34. Træningsområdet i Høje-Taastrup Kommune


 

Sagsfremstilling:

Høje-Taastrup Kommunen yder i dag genoptræning og vedligeholdende træning efter serviceloven. Den demografiske udvikling betyder, at der er behov for at udvide den fysiske træningskapacitet, idet antallet af træningsborgere forventes at stige betydeligt i de kommende år. Hertil skal lægges, at kommunen i forbindelse med kommunalreformen pr. 01.01.2007 overtager myndigheds- og finansieringsansvaret i forhold til al genoptræning, som skal tilbydes patienter efter udskrivning fra et sygehus. I det følgende ses nærmere på træningsopgavens omfang og kommunens handlemuligheder.

 

Eksisterende træningsfaciliteter i Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune råder i dag over Trænings- og Aktivitetscentret Espens Vænge samt træningsafsnittet på Torstorp Plejecenter. Det er i dag praksis, at der lejes lokaler til holdtræning i Kulturcentret i Taastrup.

 

Træningsopgavens omfang

Primo 2006 gennemføres der i Høje-Taastrup Kommune 512 træningsforløb pr. uge med 8,17 ansatte terapeuter. Kommunen forventer i 2010 at skulle gennemføre omkring 21 % flere træningsforløb pr. uge (621) jf. nedenstående tabel, en stigning der alene kommer fra kommunens egen træningsforpligtelse efter serviceloven. Der er i tallet taget højde for virkningen af den demografiske udvikling. Administrationen vurderer på denne baggrund, at der er behov for at udvide den fysiske træningskapacitet.

 

Træningsindsatsen i Høje-Taastrup Kommune (pr. uge)

primo 2006

primo 2007

primo 2010

Genoptræningsborgere pr. uge i Høje-Taastrup Kommune (serviceloven)

 

158

165

192

Holdtræningsborgere pr. uge - vedligeholdende træningsforløb i Høje-Taastrup Kommune (serviceloven)

 

132

138

160

Selvtræningsborgere pr. uge - vedligeholdende træningsforløb i Høje-Taastrup Kommune (serviceloven)

 

222

232

269

I alt (serviceloven)

 

512

536

621

Genoptræningsborgere pr. uge i Høje-Taastrup Kommune (på baggrund af genoptræningsplan fra sygehuset – lov om sygehusvæsen frem til 2007, herefter sundhedsloven). Der kan være tale om både holdtræning og individuel træning.

 

0

132

153

 

Til ovennævnte stigning skal lægges stigningen på 153 træningsforløb pr. uge fra genoptræningsydelser efter sundhedsloven, svarende til en samlet stigning på 51 %. Prognosen i forhold til træningsborgere fra sygehuset skal tages med forbehold. Overførslen af træningsopgaven fra sygehusene til kommunen sker fra 01.01.2007.

 

Personale

På Espens Vænge er der i dag ansat en daglig leder på fuld tid og 8,17 terapeuter. Det fremtidige behov for personale til at løse træningsopgaven efter serviceloven forventes at stige til 10,5 terapeuter i 2010, når der tages højde for den demografiske udvikling. Stigningen er omfattet af den økonomiske fremskrivningsmodel på hjemmeplejens område, der er en del af kvalitets- og økonomistyringssystem der bl.a. dækker træningsområdet.

 

Hertil skal lægges 6-7 stillinger som følge af den nye træningsopgave, der kommer med sundhedsloven, jf. DRG-takstberegninger (DiagnoseRelateredeGrupper). Flere medarbejdere giver et behov for fysiske rammer til personale nu og i fremtiden.

 

KL fremhævede i forbindelse med det gennemførte servicetjek på ældreområdet, at Høje-Taastrup Kommune ligger lavere end de øvrige kommuner i Københavns Amt hvad angår terapeuter på ældreområdet. Således udgjorde ergo- og fysioterapeuter 2,3 % af personalet på ældreområdet i Høje-Taastrup Kommune mod 4,6 % i gennemsnit i de øvrige kommuner i Københavns Amt.

 

Handlemuligheder på kort og længere sigt

I det følgende gennemgås en række handlemuligheder som Høje-Taastrup Kommune har i forbindelse med løsningen af den fremtidige træningsopgave. De mere langsigtede handlemuligheder er på nuværende tidspunkt kendetegnet ved, at der ikke kan siges noget endegyldigt om priser m.v.

 

1.      Ombygning og renovering af Espens Vænge.

Der kan gennem en ombygning og renovering af det eksisterende Trænings- og Aktivitetscenter Espens Vænge skaffes de nødvendige arealer og indrettes de funktioner, der vurderes at være behov for - herunder undersøgelsesrum, en mindre træningssal samt arealer til frivillige og patientforeninger - for at løse træningsopgave efter serviceloven. For en uddybende beskrivelse henvises til vedlagte bilag. En ombygning vurderes i første omgang at kunne imødegå behovet fra træningsborgere fra sygehuset.

 

2.      Holdtræning i nærmiljøet.

Fremadrettet kan der arbejdes på at finde flere ledige lokaler/sale ude i byen i gymnastiksale på skoler, idrætshaller m.v. der kan lejes til holdtræning.

 

3.      Aftale med regionen.

Høje-Taastrup Kommune kan vælge at indgå en aftale med regionen om, at de fortsat løser træningsopgaven efter 2007 for borgere med en genoptræningsplan fra sygehuset. Der kan ikke på nuværende tidspunkt siges noget om prisen herfor, idet der ikke er kommet nogle udmeldinger fra regionen, og det i givet fald vil bero på de konkrete forhandlinger af sundhedsaftalen med regionen.

 

4.      Aftale med privatpraktiserende fysioterapeuter

Der kan laves aftaler med lokale privatpraktiserende fysioterapeuter. Træningsopgaven er ikke omfattet af reglerne om EU-udbud, hvorfor en sådan løsning vil kunne etableres forholdsvis hurtigt, under forudsætning af, at der findes interesserede aktører på markedet med kapacitet til at påtage sig opgaven. Der vurderes ikke for øjeblikket at findes klinikker i kommunens geografiske område, der har en volumen til at varetage opgaven. Der vil i givet fald skulle indgås aftaler med flere klinikker. Der er tale om et marked der skal opbygges på linie med etablering af private leverandører i forhold til frit valg på ældreområdet.

 

5.      Offentligt-privat samarbejde eller partnerskab (længere sigt).

Der vil kunne forsøges etableret et offentligt-privat samarbejde eller partnerskab med en privat leverandør. Denne model vil kræve, at markedet afsøges for at finde eventuelle interesserede private leverandører. Det må forventes at tage mellem ½-1 år at etablere et samarbejde af denne karakter. Høje-Taastrup Kommune er vidende om, at der findes interesserede firmaer på markedet. En samarbejdsmodel vil fortsat kræve, at kommunen investerer i fysiske træningsfaciliteter (bygning/deponering).

 

6.      Udlicitere (længere sigt).

Endelig vil opgaven kunne sendes i udbud for at sikre den bedste og billigste løsning af opgaven. Forudsætningen for at kunne sende en opgave i udbud er, at opgavens indhold og omfang er kendt af udbyder. På nuværende tidspunkt er dette ikke tilfældet, hvorfor udbud først vurderes at være et reelt alternativ om 1-2 år.

 

Administrationen vurderer, at det er nødvendigt at påbegynde en udvidelse af den eksisterende kapacitet i løbet af 2006. Den demografiske udvikling i Høje-Taastrup Kommune betyder, at antallet af træningsborgere efter serviceloven må forventes at vedblive med at stige betydeligt i de kommende år, hvilket vil kræve fysiske træningsfaciliteter i kommunen.

 

Da det er forbundet med nogen usikkerhed, hvor omfattende den nye træningsopgave fra amtet er - mængdemæssigt såvel som indholdsmæssigt -, anbefaler administrationen, at Høje-Taastrup Kommune afventer at opgaven tilgår kommunen, før der træffes endelige afgørelse om, hvordan træningsopgaven efter sundhedsloven løses på længere sigt.

 

Ombygning og renovering af Espens Vænge

Administrationen anbefaler handlemulighed 1 med baggrund i, at træningsopgaven efter serviceloven også fremadrettet forventes at kunne løses af Høje-Taastrup Kommune til en konkurrencedygtig pris og kvalitet.

 

Trænings- og Aktivitetscentret Espens Vænge fremstår i dag nedslidt. Bygningen vidner om dens tidligere anvendelse med bl.a. aflastningspladser, skyllerum m.v. Nogle af rummene er i dag ikke anvendelige og bygningen udnyttes derfor ikke optimalt. I lyset af, at der er behov for flere m2 til at træne på, arealer til frivillig og patientforeninger m.v. anbefaler administrationen, at bygningen bliver omdannet og renoveret indvendig. Ved at flytte de hjemmeplejekollektiver der i dag optager plads i bygningen ud til andre lokaler, kan der skabes endnu flere m2 at råde over i træningsøjemed. Undtaget er kollektiverne placeret i kælderen på Espens Vænge.

 

Fordelen ved at bibeholde Espens Vænge som hovedbase for træningsindsats er, at kommunen bevarer muligheden for at samle specialer og oprette flere hold eller større hold samt at mindske overheadudgifterne/fællesudgifterne. Espens Vænge er fysisk placeret centralt i Taastrup i et kvarter med mange ældreboliger, hvilket betyder at en række borgere i målgruppen for træning har mulighed for selv at transportere sig til og fra træning, hvilket medvirker til at begrænse udgifterne til befordring.

 

At ombygning i første omgang vurderes at kunne imødegå behovet fra træningsborgere fra sygehuset skyldes dels at kapaciteten udvides og dels at kommunen antages at kunne udnytte træningsfaciliteterne bedre i forhold til den nye målgruppe. Den nye målgruppe forventes ikke at være så afhængig af hjemmeplejeydelser, hvilket kan betyde, at træningen kan påbegyndes tidligere og slutte senere på dagen (udvidet åbningstid). I dag er træningsafsnittet på Espens Vænge bl.a. afhængig af hjemmeplejens arbejde hvilket betyder, at træningen hovedsageligt først kommer i gang kl. 9.00 om formiddagen og slutter forholdsvis tidligt om eftermiddagen. Ressource- og kapacitetsudnyttelsen vil tillige fremadrettet kunne søges optimeret via f.eks. mix af holdtræning/individuel træning/hjemmetræning og alternative modeller for arbejdstilrettelæggelse.

 

Hvis en renovering og ombygning af Espens Vænge besluttes nu, vil huset kunne stå færdigt i 2. kvartal 2007. Det er en forudsætning for ombygningen og renoveringen af Esbens Vænge, at de hjemmeplejekollektiver, der har til huse i bygningen, flyttes til andre lokaler.

 

Økonomi:

I budget 2006 er der afsat en anlægspulje på 18. mio. kr. til etablering af Sundhedscenter og frivilligshedscenter, samt en ny grusbane. Administrationen anbefaler, at der frigives 7.072.00 kr. til renovering og ombygning af Espens Vænge.

 

Foreløbigt budget for ombygning og renovering på Espens Vænge.

 

 

Udgifter

Håndværkerudgift/entreprisesum

4.000.000

Renovering elevator

250.000

Terrænarbejder

200.000

Rådgiverhonorar

522.000

Uforudseelige udgifter

450.000

Omkostninger (byggesagsgebyr, tryk af tegninger, forsikring mv.)

150.000

Træningsudstyr, IT samt inventar

1.500.000

Byggeudgift i alt ekskl. moms

7.072.000

 

Budgettet er et foreløbigt skøn, da der på nuværende tidspunkt ikke er udarbejdet kravspecifikationer. Det skal ligeledes nævnes, at der ej heller har været rettet henvendelse til byggemyndighederne, hvorfor der i ovennævnte budget kun er medregnet de vanlige krav, som kan forventes til en ombygning af denne art.

 

Det forudsættes i budgettet for ombygningen, at de forskellige rum stort set kan genbruges med en istandsættelse af overflader m.v. samt, at der kun er tale om større indgreb i bygningen, der hvor de nye træningsaktiviteter skal etableres.

 

Retsgrundlag:

Sundhedsloven

Lov om sygehusvæsen

Lov om social service.

 

Plangrundlag:

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Administrationen vurderer, at træningsopgaven efter serviceloven også fremadrettet forventes at kunne løses af Høje-Taastrup Kommune til en konkurrencedygtig pris og kvalitet. Ved at bevare Espens Vænge som hovedbase for træningsindsatsen, kan kommunen bevare muligheden for at samle specialer og oprette flere hold eller større hold samt at mindske overheadudgifterne/fællesudgifterne. Tillige vil en række borgere i målgruppen fortsat have mulighed for selv at transportere sig til og fra træning og øvrige aktiviteter der arrangeret i bygningen.

 

Den demografiske udvikling i Høje-Taastrup Kommune betyder, at antallet af træningsborgere efter serviceloven må forventes at vedblive med at stige betydeligt i de kommende år, hvilket vil kræve fysiske træningsfaciliteter i kommunen. Administrationen vurderer, at der gennem en ombygning og renovering af det eksisterende Trænings- og Aktivitetscenter Espens Vænge kan skaffes de nødvendige arealer og indrettes de funktioner, der vurderes at være behov for, herunder undersøgelsesrum, en mindre træningssal samt arealer til frivillig og patientforeninger.

 

Administrationen anbefaler, at Høje-Taastrup Kommune gennem renovering og ombygning af Espens Vænge skaber kapacitet til fremadrettet at varetage den eksisterende træningsforpligtelse efter serviceloven og samtidig skaber kapacitet til at tage imod de første borgere der kommer fra amtet fra 01.01.2007.

 

Det er en forudsætning for ombygningen og renoveringen af Espens Vænge, at de hjemmeplejekollektiver, der har til huse i bygningen, flyttes til andre lokaler.

 

Administrationen anbefaler, at Høje-Taastrup Kommune afventer udviklingen i antallet af træningsborgere fra sygehus i 2007, før der tages stilling til, hvordan træningsopgaven løses på længere sigt.

 

Administrationen arbejder på at få prisfastsat træning fra sygehuset.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at

·        der iværksættes en ombygning og renovering af Espens Vænge

·        af det i budgettet for 2006 afsatte anlægsbudget på 18 mio. kr. frigives der 7.072.000kr. til ombygning og tilbygning på Espens Vænge

·        der som konsekvens af ombygning og renovering af Espens Vænge fremlægges sag om flytning af hjemmeplejekollektiverne på Espens Vænge til andre lokaler

·        Høje-Taastrup Kommune afventer udviklingen i antallet af træningsborgere fra sygehus i 2007, før der tages stilling til hvordan opgaven løses på længere sigt

 

Ældreudvalget 04-04-2006 (sag 4)

Udvalget indstiller, at

·        der iværksættes en ombygning og renovering af Espens Vænge

·        af det i budgettet for 2006 afsatte anlægsbudget på 18 mio. kr. frigives der 7.500.000 kr. til ombygning og tilbygning på Espens Vænge

·        der som konsekvens af ombygning og renovering af Espens Vænge fremlægges sag om flytning af hjemmeplejekollektiverne på Espens Vænge til andre lokaler

·        Der udarbejdes handleplan således, at Høje-Taastrup Kommune opfylder lovens krav pr. 01.01.2007

 

Der blev udleveret høringssvar fra Ældrerådet.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 27)

Udvalget indstiller, at Ældreudvalgets indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

Bilag:

Espens Vænge, Genoptræningscenter (1203917)

 

 

Sagstype.:

Arbejdsmarkedsudvalget          I

Sagsid.:

1087018

Dok.nr.:

1191614

Åben sag

35. Status på pilotjobcentret


 

 

Sagsfremstilling:

Byrådet besluttede i januar 2006 at tilkendegive ønske om at etablere et såkaldt pilotjobcenter. Beskæftigelsesministeren og forligsparterne bag kommunalreformen udpegede den 28.02.2006 de 14 kommuner, som i forbindelse med kommunalreformen skal etablere pilotjobcentre. Ét af disse 14 pilotjobcentre skal etableres i Høje-Taastrup Kommune. Endvidere er Høje-Taastrup Kommune blevet udpeget til at huse en landsdækkende specialistfunktion med særligt fokus på den etniske beskæftigelsesindsats, som skal rådgive om integration i alle landets jobcentre. Formålet med denne status er at give en kort præsentation af de opgaver og udfordringer, disse nye udpegninger medfører for Høje-Taastrup Kommune.

 

Etableringen af et pilotjobcenter i Høje-Taastrup Kommune betyder, at Byrådet fremover har myndigheds-, drifts- og økonomiansvaret for såvel de forsikrede som ikke-forsikrede ledige samt virksomhedsindsatsen. Det skyldes, at de tidligere statslige ansvarsområder uddelegeres og bemyndiges til Byrådet. På personalesiden overflyttes primo 2007 ca. 12 AF-medarbejdere til pilotjobcentret, og der kan ligeledes forventes en overflytning af yderligere 7-8 medarbejdere til specialistfunktionen. I alt vil det nye jobcenter fra 01.01.2007 bestå af ca. 65 medarbejdere. Organisatorisk vil der blive tale om en kommunal ledelse af jobcentret, hvorimod ledelsen i de øvrige (fælles)jobcentre er delt mellem staten og kommunen.

 

Fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er det udmeldt, at der vil være stor opmærksomhed omkring resultater og effekter af indsatsen i specielt pilotjobcentrene, fordi de kan betragtes som pionerer på beskæftigelsesområdet. Kombineret med den nye specialistenhed kan der derfor forventes et markant fokus på indsatsen i det nye jobcenter – både fra ministerielt hold, arbejdsmarkedets parter samt virksomheder og borgere. KL har i den forbindelse søsat et integreret samarbejde mellem de 14 pilotjobcentre med henblik på at yde en ekstra støtte til pilotjobcentrenes øgede ansvarsflade. Bl.a. tilbydes en samarbejdsramme og rådgivningspakke, som kommunens jobcenter kan drage fordel af. De samlede fordele og nye udfordringer, der er knyttet til pilotjobcentret optegnes herunder.

 

Fordele:

·        Kommunen kan inden for rammerne af de statslige udmeldinger selvstændigt tilrettelægge indsatsen og dermed sikre en større gennemslagskraft af indsatsen overfor borgere og virksomheder i kommunen.

·        Kommunen kan opnå en synergieffekt på integrationsområdet som følge af tilstedeværelsen af den etniske specialfunktion.

·        Der åbnes op for en mere sammentænkt indsats og organisering med resten af kommunen, da kommunen har det overordnede ansvar og dermed er fritaget for løbende koordinering og forhandling med staten og en statslig jobcenterchef.

·        Vide muligheder for at promovere kommunens beskæftigelses- og integrationsindsats yderligere, da kommunen selv står i spidsen for det nye jobcenter.

 

Udfordringer:

·        Kommunen har fremover ansvaret for alle ledighedsgrupper og således også ansvaret for, at indsatsen lever op til lovgivningens krav, herunder overholdelse af minimumskrav til aktivering og rettidighed i kontaktforløb.

·        En tilvænning til den øgede statslige styring af beskæftigelses- og integrationsindsatsen i kommunerne.

·        Usikkerhed omkring tilførslen af statslige ressourcer til den fremtidige indsats

·        En omfattende samkøringsproces med AF på både medarbejder-, opgave- og styrings- og IT-siden.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger

 

Retsgrundlag:

Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger

 

Information:

Ingen bemærkninger

 

Vurdering:

De nye udfordringer indtænkes i det videre arbejde med at etablere pilotjobcentret i Høje-Taastrup Kommune. Samlet set er det vurderingen, at udfordringerne løbende håndteres og imødekommes, således at pilotjobcentret får et solidt fundament for at imødekomme borgere og virksomheders behov. Administrationen vil holde Arbejdsmarkedsudvalget orienteret om forhandlingerne med staten om etablering af pilotjobcentret.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at status tages til efterretning

 

Arbejdsmarkedsudvalget 05-04-2006 (sag 4)

Udvalget indstiller, at sagen tages til efterretning.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 30)

Udvalget indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

 

 

36.

Sagsfremstilling:

Høje-Taastrup Sprogcenter har i et samarbejde med Erhvervscentret, Familie- og Socialcentret samt Lokalcenter Tåstrupgård udarbejdet en projektbeskrivelse vedrørende et afklarings- og kompetenceudviklingsforløb for ca. 18 ledige indvandrerkvinder. Høje-Taastrup Sprogcenter vil søge Det lokale Beskæftigelsesråd om 290.400 kr. til gennemførelse af forløbet.

 

Baggrunden for forløbet er, at ovennævnte parter vurderer, at der i øjeblikket er ca. 30 midaldrende/ældre ledige indvandrerkvinder, som det er meget vanskelige at integrere på arbejdsmarkedet på grund af manglende kvalifikationer, manglende danskkundskaber, svage indlæringsevner og fysiske eller psykiske skavanker. Der er tale om en svært håndterbar gruppe, som ikke kan rummes indenfor rammerne af eksisterende sociale projekter. Det forventes endvidere, at der, set i relation til de kommende lovændringer som følge af regeringens integrationsplan ”En ny chance til alle”, vil blive behov for nye tilbud til denne målgruppe.

 

Høje-Taastrup Sprogcenter vil være ansvarlig for gennemførelse af forløbet i perioden august - november 2006. Sprogcentret afviklede i maj – oktober 2004 et tilsvarende forløb. Forløbet medvirkede til en afklaring af en tilsvarende målgruppe m.h.p. fremtidig forsørgelse og relevante tilbud som f.eks. førtidspension, flexjob, arbejdsprøvning, kompenserende specialundervisning m.v. Der blev i den forbindelse udviklet pædagogiske metoder, som viste sig hensigtsmæssige i.f.t. målgruppen. Ønsket er at videreudvikle dette forløb bl.a. i form af et tættere samarbejde og gensidig sparrring med sagsbehandlere, JobExpres, lægekonsulent og psykolog om målgruppen.

 

Der er endvidere indhentet inspiration fra et projekt i Odense Kommune: ”Det helbredsafklarende team”, jf. punkt under sag 1, Meddelelser. Det helbredsafklarende team bestod af en læge, en psykolog og en socialrådgiver, som har udviklet en metode til tværfaglig afklaring af flygtninge- og indvandrerkvinder. Styrken ved dette projekt er, at der sker en forholdsvis hurtig og koordineret lægelig, psykologisk og socialfaglig afklaring af kvinderne. Projektet havde derimod ikke et kompetenceudviklende perspektiv og havde ikke til formål at bringe kvinderne videre efter afklaringen.

 

Formålet med dette ressourceafklaringsforløb er både en endelig afklaring af kvindernes situation, så der kan tages stilling til, om de fortsat er berettiget til kontanthjælp, eller om der skal iværksættes andre aktiviteter; og kompetenceudvikling, således at kvinderne selv erfarer egne ressourcer og kompetencer, og bliver bedre i stand til at forstå og begå sig i hverdagen og får styrket deres rolle i familien og deres bidrag til familiens samlede integration.

 

Der vil i forløbet ske en bred afklaring af kvinderne set i.f.t. deres arbejdsmarkeds- og indlæringsmæssige ressourcer, sociale kompetencer samt deres fysiske formåen. I dette arbejde vil metoden fra Odense Kommune blive afprøvet, idet der vil blive etableret et team bestående af læge, psykolog og sagsbehandler, som undervejs afholder samtale med og giver en tværfaglig vurdering af den enkelte deltager. Derudover vil teamet indgå som sparringspartnere for underviserne i projektet.

Efter en individuel vurdering vil der blive iværksat praktikforløb samt screening m.h.p. kompenserende specialundervisning i Københavns Amt.

 

Budget for forløbet:

 

Lærerlønninger

187.000,00 kr.

Løn til psykolog (64 timer à 600 kr.)

38.400,00 kr.

Undervisningsmaterialer

5.000,00 kr.

Ekskursioner

5.000,00 kr.

Tolkning

20.000,00 kr.

Ressourceprofil og PAS screening

30.000,00 kr.

Evaluering

5.000,00 kr.

I alt

290.400,00 kr.

 

Deltagerprisen ved 18 deltagere er således 1.008 kr. pr. uge i 16 uger.

 

Høje-Taastrup Kommune bidrager med sagsbehandlertimer til afklaringssamtaler med deltagerne. Budgettet er endvidere under forudsætning af, at projektet kan gøre brug af kommunens lægekonsulent.

 

Økonomi:

Ingen bemærkninger.

 

Retsgrundlag:

Lov om aktiv socialpolitik

Integrationsloven.

 

Plangrundlag:

Kommunens overordnede integrationspolitik.

Kommunens overordnede arbejdsmarkedspolitik.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Det er administrationens vurdering, at der er behov for at iværksætte et særligt tilrettelagt afklarings- og kompetenceudviklingsforløb for indvandrerkvinder, som det har vist sig vanskeligt at integrere på arbejdsmarkedet på grund af manglende kvalifikationer, svage indlæringsevner og fysiske eller psykiske skavanker. Målet er en endelig afklaring af kvindernes situation, så der kan tages stilling til deres fremtidige forsørgelse samt hvilke aktiviteter, der evt. skal iværksættes. Samtidig vil der ske en afprøvning af en metode til tværfaglig afklaring af indvandrerkvinder, som er udviklet i Odense Kommune.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller, at Høje-Taastrup Sprogcenter ansøger Det lokale Beskæftigelsesråd om ca. 290.400 kr. til gennemførelse af et afklarings- og kompetenceudviklingsforløb for indvandrerkvinder.

 

Ændret til indstillingssag.

 

Arbejdsmarkedsudvalget 05-04-2006 Sag 2

B, C og O indstiller, at Høje-Taastrup Sprogcenter ansøger Det lokale Beskæftigelsesråd om ca. 290.400 kr. til gennemførelse af et afklarings- og kompetenceudviklingsforløb for indvandrerkvinder.

 

A indstiller, at:

Høje-Taastrup Sprogcenter gennemfører det beskrevne afklarings- og kompetenceudviklingsforløb for indvandrerkvinder.

De 290.400 kr. til gennemførelsen af forløbet og til afklaring af kvindernes fremtidige forsørgelsesgrundlag findes inden for kontanthjælpsområdet.

Det Lokale Beskæftigelsesråds resurser målrettes forløb, der har til hensigt at skaffe beskæftigelse til ledige personer.

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (tillægsdagsorden)

B, C, O og V indstiller, at Høje-Taastrup Sprogcenter ansøger Det lokale Beskæftigelsesråd om ca. 290.400 kr. til gennemførelse af et afklarings- og kompetenceudviklingsforløb for indvandrerkvinder.

 

A, F og Alpaslan Özkan tager forbehold.

 

Byrådet 25-04-2006

B, C, O og V besluttede, at Høje-Taastrup Sprogcenter ansøger Det lokale Beskæftigelsesråd om ca. 290.400 kr. til gennemførelse af et afklarings- og kompetenceudviklingsforløb for indvandrerkvinder.

 

A og F stemte imod, idet A og F først ønsker en helbredsafklaring af kvinderne.

 

 

Sagstype.:

Arbejdsmarkedsudvalget      I

Sagsid.:

 1208919

Dok.nr.:

1204131

Åben sag

37. Overdragelse af Gårdmandsordningen fra Erhvervscentret til Driftsbyen


 

Sagsfremstilling:

Igennem mange år har Erhvervscentret drevet Gårdmandsordningen som et aktiveringsprojekt, hvor ledige sammen med en gruppe holdledere har varetaget service og vedligeholdelse mv. på daginstitutionernes legepladser og udearealer.

 

I lyset af den nuværende meget gunstige beskæftigelsessituation er der behov for at ændre vilkårene for dette projekt.

 

For det første bør aktiveringsindsatsen målrettes mod at få de ledige så meget ud på rigtige arbejdspladser som overhovedet muligt. Og aktiveringsprojekter skal være rettet mod at sikre en opkvalificering af de ledige med udgangspunkt i de lediges behov frem for at varetage en bunden opgave, som gårdmandsordningen p.t. gør.  

 

For det andet så er der p.t. så få ledige i aktivering, at der er problemer med at fylde pladserne op i gårdmandsordningen. Det betyder, at grundlaget for at drive ordningen som et aktiveringsprojekt med refusion ikke længere er til stede.

 

Administrationen foreslår derfor, at Gårdmandsordningen nedlægges i Erhvervscentrets regi.

 

I stedet overgår opgaven i forhold til daginstitutionerne til Driftsbyen.

 

Personalemæssige konsekvenser

Som led i Driftsbyens overtagelse af opgaven forudsættes det, at fire af de nuværende medarbejdere i gårdmandsordningen overgår til ansættelse i Driftsbyen. De øvrige 2 medarbejdere i gårdmandsordningen forbliver i Erhvervscentret og overgår til at løse opgaver som virksomhedsservicemedarbejdere. Dvs. de fortsætter med at arbejde med ledige i aktivering, arbejdspraktik eller løntilskudsjob og indgår som en støtte for borgerne med henblik på at forbedre deres muligheder for at opnå fast beskæftigelse.

 

De nærmere vilkår for personalets overflytning forhandles med den relevante faglige organisation.

 

Økonomi:

Det forudsættes, at den nettobesparelse efter statsrefusion på 1,6 mio. kr. (svarende til 8/12 af en årsbesparelse på 1,6 mio. kr.), der opnås ved nedlæggelse af gårdmandsordningen i Erhvervscentret, i 2006 overføres til Driftsbyen med henblik på at dække udgifterne i Driftsbyen. For at kunne finansiere ordningen fuldt ud i 2006 bliver Driftsbyen nødt til at foretage en række prioriteringer i forhold til øvrige opgaver på de grønne områder. Dette er nærmere beskrevet i selvstændig sag til Teknik- Miljøudvalget.

 

Frem mod 2007 skal det aftales nærmere mellem Skole- og institutionscentret og Driftsbyen, hvordan serviceniveauet på institutions og skoleområdet kan udjævnes inden for de i budget 2007 afsatte midler.

 

Alt materiel som gårdmandsordningen råder over p.t., dvs. biler, maskiner mv. vil blive overdraget til Driftsbyen.

 

Retsgrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Plangrundlag:

Ingen bemærkninger.

 

Information:

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering:

Det er administrationens vurdering at en overdragelse af ordningen til Driftsbyen vil være en fornuftig løsning, såvel i relation til målretning af aktiveringsindsatsen, som i forhold til opgaveløsningen for daginstitutionerne.

 

Andre relevante sager:

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling:

Administrationen indstiller,

 

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget 05-04-2006 Sag 3

Udvalget indstiller:

 

Økonomiudvalget 18-04-2006 (sag 29)

Sagen udgik af dagsordenen, da indstilling fra Teknisk Udvalg endnu ikke forelå.

 

Økonomiudvalget 25-04-2006 (ekstraordinært møde sag 1)

Udvalget indstiller at Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling godkendes.

 

Byrådet 25-04-2006

Byrådet besluttede at godkende Økonomiudvalgets indstilling.

 

38. Salg af to grunde til tæt-lav bebyggelse i Liselundager

Lukket punkt

39. Salg af areal i Kraghave

Lukket punkt

40. Offentlige toiletter i Taastrup og Hedehusene- EU udbud - Valg af leverandør

Lukket punkt

41. Dagplejen - aflønning af dagplejere efter overenskomsten af 2005

Lukket punkt