1.      Orientering fra formanden/udvalgets medlemmer

 

Sagsnr.

450-2021-37848

Initialer

=TOGM

Åbent

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning i Klima- og Naturudvalget 2022-2025 5. januar 2022:

Fraværende:  Ingen

 

Temadrøftelser

Udviklingsrådets seneste møde om bæredygtigthed

2.      Orientering fra direktøren/teknik- og miljøchefen

 

Sagsnr.

450-2021-37849

Initialer

=TOGM

Åbent

 

Orientering om KL's TEKNIK & MILJØ' 22 - 20.-21.4.2022 i Odense om Kommunernes klimasamarbejde - fra plan til handling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning i Klima- og Naturudvalget 2022-2025 5. januar 2022:

Fraværende:  Ingen

 

Præsentationen af personalet i Bæredygtigt Udvikling

3.      Forslag til mødeplan 2022 - Klima- og Naturudvalget

 

Sagsnr.

450-2021-32268

Initialer

=TOGM

Åbent

 

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet udkast til mødeplan 2022 til godkendelse.

 

Klima- og Naturudvalgets møder foreslås afholdt onsdage kl. 17.30.

 

Mødedatoer i 2022:

 

·         5. januar 2022

·         2. februar 2022

·         2. marts 2022

·         30. marts 2022

·         11. maj 2022

·         1. juni 2022

 

·         10. august 2022

·         31. august 2022 

·         21. september 2022

·         5. oktober 2022

·         2. november 2022

·         30. november 2022

 

Der er planlagt byrådsseminar 31. marts – 1. april 2022 på DSB Knudshoved Kursuscenter for byråd og chefgruppe.

 

Mødeafholdelse:

Det følger af styrelseslovens § 20, at Økonomiudvalg og fagudvalg udøver deres virksomhed i møder.

 

Udvalgsmøder vil kunne afholdes virtuelt, og de kan også afholdes sådan, at nogle deltagere er fysisk samlet, mens andre deltager virtuelt (hybridmøder).

 

Udvalgets flertal kan i mødeplanen beslutte, at et møde helt eller delvis skal afholdes virtuelt og i den forbindelse fastsætte saglige kriterier for, hvornår et medlem kan deltage virtuelt i et ellers fysisk møde.

 

Hvis det fremgår af mødeplanen, at et møde kan afholdes helt eller delvist virtuelt, kan udvalgsformanden træffe beslutning herom.

 

Hvis det ikke fremgår af mødeplanen, at et møde kan afholdes virtuelt, kræver det enighed i udvalget for at afholde mødet helt eller delvist virtuelt.

 

Det skyldes, at mødeplanens angivelse af tid og sted er bindende. En fravigelse af udvalgets godkendte mødeplan kræver derfor enighed i udvalget.

 

Indstilling

Det indstilles, at

·             

mødeplan for 2022 godkendes,

 

·             

udvalgets møder som udgangspunkt afholdes som fysiske møder, men efter omstændighederne kan møder afholdes helt eller delvist virtuelt.

 

·             

udvalgsmedlemmer kan deltage virtuelt i det ellers fysiske møde i tilfælde af, at udvalgsmedlemmet ellers ville få forfald, idet medlemmet er forhindret i at møde fysisk. Kriterierne svarer til kriterierne for stedfortræderindkaldelse i den kommunale styrelseslovs § 15.

 

·             

udvalgsformanden i særlige tilfælde kan beslutte, at et udvalgsmøde helt skal afholdes virtuelt.

 

 

 

Sagen afgøres i

Klima- og Naturudvalget  

 

Bilag

450-2021-273881

Udkast mødekalender 2022 - version 3 af 15.12.2021

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning i Klima- og Naturudvalget 2022-2025 5. januar 2022:

Fraværende:  Ingen

 

Godkendt.

4.      Det politiske grundlag for klima- og bæredygtighedsindsatsen

 

Sagsnr.

450-2020-51387

Initialer

MMM

Åbent

 

Sagsfremstilling


Byrådet i Nyborg Kommune har vedtaget en række politikker og målsætninger, som tilsammen udgør grundlaget for arbejdet med klima og bæredygtig udvikling.

Politik for Grøn Omstilling er vedtaget i byrådet i november 2020 og danner grundlaget for kommunens bæredygtighedsindsats med udgangspunkt i FN's Verdensmål. Politikken udpeger 7 Verdensmål med målsætninger for arbejdet med vand, energi, klima, biodiversitet, bæredygtige lokalsamfund og ansvarligt forbrug og produktion. Hertil kommer Verdensmål 17: Partnerskab for handling.

Fyn 2030 – Sammen om en bæredygtig fremtid er den fælles grønne vision for Fyn, vedtaget i byrådet i februar 2021 parallelt med vedtagelsen i de øvrige fynske kommuner. Visionen er udtryk for et tæt kommunalt samarbejde om den strategiske udvikling af Fyn, og rummer konkrete målsætninger for arbejdet med klima og ressourcer med visionen om et klimaneutralt Fyn uden affald i 2040.

 

Til at understøtte de to politikker har byrådet tilsluttet sig DK2020 - klimahandlingsplaner for hele Danmark. Deltagelsen giver kommunen konkrete værktøjer og sparring med 45 andre kommuner – herunder de 9 øvrige fynske kommuner – om udviklingen af en klimahandlingsplan, som sikrer opfyldelsen af de vedtagne klimamålsætninger og en robust tilpasning til de kommende årtiers klimaforandringer.

 

Endelig har Byrådet underskrevet Covenant of Mayors – Borgmesterpagten – som er en fælles deklaration for en bæredygtig fremtid tiltrådt af byer over hele kloden. Pagten forpligter kommunen til løbende at rapportere drivhusgas-udledninger og indsatsen for at reducere disse. Det vurderes, at Covenant of Mayors vil være opfyldt med udviklingen af DK2020 klimahandlingsplanen og den løbende opfølgning på denne.  

 

Den fælles fynske indsats

Der er etableret et tæt samarbejde mellem de ti fynske kommuner om opfyldelsen af Fyn 2030 og kravene til DK2020 planerne. Samarbejdet er forankret i Borgmesterforum med de tekniske direktører som koordinerende for den operationelle indsats. Samarbejdet omfatter et netværk for klimaprogram-lederne og udviklingen af fælles indsatser på udvalgte områder, herunder fælles sorteringsanlæg for restaffald og udviklingen af Danmarks bedste el-ladestander infrastruktur m.m.

 

Målsætninger i Nyborg Kommune

Målsætninger for reduktionen af drivhusgasser i de vedtagne politikker er sammenfattet i nedenstående oversigt:

 

 

Uden årstal

2030

2035

2040

2050

Politik for grøn omstilling

 

70%
reduktion ift. 1990

CO2-neutral
energi- og transport-sektor

 

 

Fyn 2030

 

 

80%
reduktion ift. 1990
(Fyn samlet)

 

Netto nul
udledning
(Fyn samlet)

 

DK2020

 

 

 

 

 

Netto nul
udledning

 

Covenant of Mayors

Løbende afrapportering af CO2-reduktioner

 

 

 

 

 

Med deltagelsen i DK2020 følger forpligtelsen til at udarbejde en klimahandlingsplan, som på et vidensbaseret grundlag anviser, hvordan kommunen vil opfylde målsætningerne for reduktion i drivhusgas-udledningerne. Her ud over indgår forpligtelsen til at udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning til de forventede klimaændringer frem mod år 2100.

 

I takt med at vidensgrundlaget udbygges, kan der opstå behov for at genoverveje specifikke delmålsætninger.

 

Økonomiske konsekvenser

Klimahandlingsplanen finansieres løbende gennem fastlæggelsen af de kommunale budgetter.

 

Indstilling

Til efterretning

 

Sagen afgøres i

Klima og Naturudvalget

 

Bilag

450-2022-5958

PowerPoint præsentation på Klima- og Naturudvalget - politisk grundlag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning i Klima- og Naturudvalget 2022-2025 5. januar 2022:

Fraværende:  Ingen

 

Til efterretning.

5.      Orientering om klimaopgørelse 2019

 

Sagsnr.

450-2020-51387

Initialer

MMM

Åbent

 

Sagsfremstilling

Nyborg Kommunes deltagelse i DK2020 indebærer, at kommunen udvikler en vidensbaseret handlingsplan for CO2-reduktioner, der viser vejen til at opfylde kommunens klimamålsætninger eller senest i 2050 giver netto-nul udledning fra kommunen som geografisk område.

 

Som grundlag for udarbejdelsen af handlingsplanen har forvaltningen udarbejdet ”Opgørelse af drivhusgasser 2019 for Nyborg Kommune” med drivhusgas-emissionerne fordelt på sektorer og udviklingen i emissioner fra 1990 til 2019.

 

 

Drivhusgas udledninger 2019 fordelt på sektorer

I 2019 udledte Nyborg Kommune som geografisk område 445.000 ton CO2 fordelt på energi (59 %), transport (18 %), landbrug (21 %) og øvrige kilder (2 %).

 

Afdelingen fremlagde på byrådsseminar i juni 2021 CO2-opgørelsen for 2018. Her var udledningen 300.000 ton CO2, hvilket indikerer en stigning på 46 % fra 2018 til 2019. Ændringen afspejler ikke en reel udvikling i drivhusgasudledningen, men kan helt overvejende tilskrives ændringer i opgørelsesmetoderne.

 

Energi

Energisektoren står for 59% af drivhusgas udledningerne fra Nyborg Kommune. Det er en signifikant højere andel sammenlignet med hele landet, hvor energisektoren udgør 33% af de samlede udledninger.

 

Energisektoren udleder CO2 fra produktion og forbrug af elektricitet og fjernvarme, forbrug af olie og naturgas i virksomheder og bygninger, samt fra afbrænding af affald. De væsentligste kilder i energisektoren er elforbruget (39%), fjernvarme (25%) og affaldsforbrænding (20%), som tilsammen udgør 84% af udledningerne fra energisektoren.

 

Virksomheden Fortum står for 68% af de samlede drivhusgasser fra energisektoren – eller 38% af alle drivhusgasser fra Nyborg Kommune – fordelt på udledninger til fjernvarme, elproduktion og affaldsforbrænding. Fortum indtager dermed en nøglerolle i reduktionen af drivhusgasser i Nyborg Kommune, men de øvrige sektorer og de øvrige kilder i energisektoren har samme betydning som i resten af landet.

 

Fordelt på forbrugerne står produktionsvirksomhederne for 53% af energisektorens drivhusgasser (Fortum ikke indregnet), fulgt af husholdningerne (34 %), øvrige erhverv (9 %) og offentlig service (4 %). De 10 mest energiforbrugende virksomheder står for 45% af elforbruget i alle kommunens virksomheder og 31% af hele kommunens elforbrug – og dermed for en tilsvarende andel af drivhusgasserne fra elforbruget. Det afspejler at der er nogle meget energitunge virksomheder i Nyborg Kommune.

 

Transport

Transporten står for 18% af drivhusgasserne fra Nyborg Kommune. Det omfatter al transport som foregår inden for kommunens grænser samt indenrigs flyrejser.

 

Vejtrafikken er den altdominerende kilde og står for 94% af drivhusgas udledningen fra transportsektoren. Ud af vejtrafikken står personbiler alene for 73% af udledningen, last- og varebiler 24%, og busser, knallerter og motorcykler for ca. 2%. Personbiler udgør således c. 2/3-dele af de samlede udledninger fra transporten.

 

Vejtrafikken omfatter al kørsel i Nyborg Kommune – inklusiv transit kørsel af køretøjer uden ærinde i Nyborg Kommune. Transittrafik udgør omkring 2/3 af den samlede vejtrafik. Det antages at dette især skyldes motorvejsstrækningen gennem kommunen, om end data ikke dækker dette spørgsmål.

 

Landbrug

Landbrugssektoren udleder 21% af de samlede drivhusgasser fra kommunen.

 

Landbrugsjord, husdyrs fordøjelse og husdyrgødning står hver for ca. 30%, dyrkning af organisk jord 10%, og de resterende 1% stammer fra øvrige kilder.

 

Landbrugets bidrag er kendetegnet ved, at CO2 ikke er den primære drivhusgas. Omregnet til CO2-ækvivalenter udgør metan således 48% af udledningerne i Nyborg Kommune, lattergas udgør 41%, og CO2 udgør 11%. Det afspejler at dyrehold og håndteringen af gødning herfra er den væsentligste kilde til drivhusgasser fra landbruget.

 

I dyreholdet er det især malkekvæg og svineproduktionen, som bidrager til drivhusgasserne. Malkekvæg står for 36% af den samlede udledning fra husdyr, og svin over 30 kg står for 26%. Tilsammen står de to husdyr for 36% af den samlede drivhusgas udledning fra hele landbrugssektoren.

 

Organisk jord er lavbundsjorde med over 6% organisk indhold i form af tørv m.v. Ved dræning og dyrkning af disse jorde sker der en iltning af jorden, som fører til nedbrydning af de organiske rester og udledning af drivhusgasser i et markant større omfang end fra højere liggende jorde. De organiske jorde fylder 2% af det samlede landbrugsareal i Nyborg Kommune, men står for 25% af udledningen fra landbrugsjorden eller 10% af de samlede drivhusgas udledninger fra landbrugssektoren i Nyborg Kommune.

 

 

Udviklingen i drivhusgas udledninger

Udledningen af klimagasser er aftaget med 24% i 2019 i forhold til 1990. I samme periode er udledningerne i hele landet aftaget med 40 %, primært som følge af reduktioner i energisektoren.

 

Den lavere reduktion i Nyborg sammenlignet med hele landet skyldes overvejende, at virksomheden Fortum spiller en afgørende rolle for udledningerne i Nyborg. Fortums CO2-udledninger følger produktionen, som har været stigende i perioden, medens udviklingen i hele landet især skyldes udbygningen af vindenergien, som har reduceret Danmarks drivhusgas udledninger markant.

 

Omregnet til ton CO2 har Nyborg Kommune reduceret udledningen af drivhusgasser med 121.000 ton CO2 over 29 år fra 1990 til 2019. For at nå målsætningen om 70 % reduktion i 2030 i forhold til 1990 skal udledningerne reduceres med yderligere 270.000 ton CO2 over de følgende 11 år fra 2019 til 2030.

 

Nyborg Kommune har tilsluttet sig Fyn 2030 med visionen om et klimaneutralt Fyn uden affald i 2040. For at indfri visionen skal der reduceres yderligere 176.000 ton CO2 fra 2030 til 2040.

 

Sagsbehandler Marie Norddal deltager i Klima- og Naturudvalgets møde under punktets behandling.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

 

Indstilling

Status tages til efterretning.

 

Sagen afgøres i

Klima- og Naturudvalget

 

Bilag

450-2021-248498

BILAG - Opgørelse af drivhusgasser 2019 - Nyborg Kommune

450-2022-5957

PowerPoint præsentation på Klima- og Naturudvalget - om klimatilpasning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning i Klima- og Naturudvalget 2022-2025 5. januar 2022:

Fraværende:  Ingen

 

Til efterretning.

6.      Status for klimatilpasning

 

Sagsnr.

450-2020-51387

Initialer

MMM

Åbent

 

Sagsfremstilling

Nyborg Kommunes deltagelse i DK2020 indebærer udviklingen af en handlingsplan for klimatilpasning til de kommende årtiers klimaforandringer. Målet er at kommunen også i fremtiden er robust overfor de forventede klimaforandringer.

 

Som grundlag for udarbejdelsen af handlingsplanen har forvaltningen udarbejdet vedlagte Status for klimatilpasning. Den giver et overblik over Nyborg Kommunes nuværende klimatilpasningsplaner og identificerer, hvor der er behov for yderligere tiltag for at sikre en robust tilpasning til klimaforandringerne frem til år 2100, herunder også forebyggelse af investeringer og planer, som kan vise sig vanskelige eller meget omkostningstunge at beskytte.

Klimatilpasningen varetages i en række kommunale planer – jævnfør nedenstående oversigt.

 

Eksisterende planer

Oversvømmelsestyper

Øvrige klimafaktorer

Hav

Vand-løb

Regn-vand

Grund-vand

Erosion

Tørke

Vind

Risikostyringsplan 2021

X

 

 

 

 

 

 

Kommuneplan 2021 – oversvømmelse, erosion og klimatilpasning

 

X

 

X

 

X

 

 

X

 

 

Kyststrategi 2021

X

 

 

 

X

 

 

Klimatilpasnings- projekt 2020 - Nyborg indre havn og marina

X

 

 

 

 

 

 

Spildevandsplan 2018-2024

 

 

X

 

 

 

 

Klimatilpasningsplan 2015

X

X

X

 

 

 

 

Beredskabsplan – Stormflod i Nyborg

X

 

 

 

 

 

 

Beredskabsplan for NFS Spildevand

X

X

X

 

 

 

 

 

I de eksisterende planer er der størst fokus på sikring mod risiko for oversvømmelse fra havet. Der er også fokus på udfordringer med erosion gennem kyststrategien, samt i et vist omfang på oversvømmelser fra vandløb og skybrud, jf. ovenstående.

 

Følgende temaer er ikke - eller kun summarisk - omfattet af de eksisterende planer, og vil fordre en nærmere beskrivelse og stillingtagen i klimatilpasningsplanen for Nyborg Kommuner:

 

·         Terrænnært grundvand er ikke omfattet af de eksisterende planer. En kortlægning af påvirkninger fra stigninger i grundvandsspejlet vil vise, hvor i kommunen der er eller kan komme udfordringer for lodsejerne.

 

·         De eksisterende planer rummer ikke en vurdering af eventuelle udfordringer med vind- og tørkeperioder i kommunen i fremtiden. Dette anbefales medtaget af DK2020 i forbindelse med certificeringen af klimahandlingsplanen.

 

·         Der er ikke i de eksisterende planer et fokus på ændrede dyrkningsmetoder i det åbne land. Der er potentialer i at styrke tværfagligheden for at skabe synergi mellem jordbrugserhvervene og klimatilpasning.

 

De eksisterende planer indeholder ikke klimatilpasning med afsæt i naturløsninger - også kaldet building with nature. Der er i Nyborg Kommune mulighed for at sammentænke anlægsløsninger med naturløsninger, som kan give synergieffekter. I nogle tilfælde kan det afvejes, om naturløsninger kan stå i stedet for en anlægsmæssig løsning gennem et fokus på merværdier som for eksempel rekreativ værdi og biodiversitet.  

 

Spildevandsplanen og risikostyringsplanen indeholder tiltag, som skal gennemføres inden for de respektive planers planperiode. Risikostyringsplanen medfører ikke, at der iværksættes konkrete kommunale projekter til højtvandssikring. Skal sådanne projekter gennemføres, kræver det en anlægsbevilling i Byrådet. 

 

De eksisterende planer omfatter generelt ikke handleplaner for det åbne land, for landsbyer og for centerbyerne. Der er behov for at hele kommunen som geografisk område omfattes af handlingsplaner ud fra en bred forståelse af værdisætning og merværdier i skadesvurderinger.

 

De enkelte grundejere / bygningsejere har ansvaret for at sikre egne bygninger m.v., men en effektiv sikring af værdierne kræver oftest samarbejde og fælles løsninger på tværs af grundejere. Her kan kommunen spille en afgørende rolle som facilitator for de bedste og mest bæredygtige løsninger, som også er koordineret med den øvrige planlægning og klimatilpasning.

 

Sagsbehandler Dennis Hansen deltager i Klima- og Naturudvalget møde under punktets behandling.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

 

Indstilling

Status tages til efterretning.

 

Sagen afgøres i

Klima- og Naturudvalget

 

Bilag

450-2021-248497

BILAG - Status for klimatilpasning i Nyborg Kommune

450-2022-5957

PowerPoint præsentation på Klima- og Naturudvalget - om klimatilpasning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning i Klima- og Naturudvalget 2022-2025 5. januar 2022:

Fraværende:  Ingen

 

Til efterretning.

7.      Procesplan og igangværende projekter

 

Sagsnr.

450-2020-51387

Initialer

MMM

Åbent

 

Sagsfremstilling

Nyborg Kommune tilsluttede sig i efteråret 2020 det nationale projekt DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark. Projektet giver kommunen værktøjer, viden og netværk med over 40 danske kommuner – herunder de 9 øvrige fynske kommuner – om udviklingen af en vidensbaseret klimahandlingsplan.

 

Klimahandlingsplanen skal certificeres efter retningslinjer vedtaget af C40 Cities og beskrevet i Climate Action Planning Framework (CAPF). C40 Cities er en forening af globale storbyer, som har udviklet CAPF som en fælles standard for troværdige handlingsplaner til opfyldelse af Paris Aftalen.

 

Certificeringen er fastlagt til oktober 2022. Forud for dette forhåndsvurderes Klimahandlingsplanen af CONCITO, som er videnspartner i DK2020. Udviklingen af klimahandlingsplanen følger nedenstående proces- og tidsplan, jf. nedenstående beskrivelse.

 

 

 

 

2021

2022

 

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Grundlaget

 

 x

 x

 x

 x

 x

 x

 x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktør-inddragelse

 

 x

 

 

 

 x

 x

 

 

 

x

x

x

x

x

x

 

 

Handlings-katalog

 

 

 

 

 

 

 

 x

x

x

x

 

 

 

 

 

 

 

Fremskrivning

 

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

x

x

 

 

 

 

 

 

 

Prioritering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 x

x

 

 

 

 

 

 

Klimaplan

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 x

 

 

Certificering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 x

x

Politisk
inddragelse

 

x

 

 

x

 

x

x

 

 

x

x

 

 

 

x

 

x

 

 

Proces

Tidspunkt

Beskrivelse

Politisk behandling

 

Grundlaget

Nov. 2021

CO2-opgørelse for Nyborg Kommune fordelt på kilder.

Beskrivelse af nuværende niveau for klimatilpasning (kystbeskyttelse, kloakering m.v.)

 

Basisrapporter er forelagt Teknik- og Miljøudvalget til orientering. Videresendt til ØKU og Byrådet til orientering.

Aktørinddragelse

Fra juni 2021

Inddragelse af organisationer, virksomheder, borgere m.v. i udformningen af Klimahandlings-planen.

Aktørinddragelse sker herefter løbende mhp. samarbejde og implementering.

Kommissorie for borgerinddragelse er godkendt i TMU i sep. 2021.

Handlingskatalog og fremskrivning

Jan. –

Mar. 22

Udarbejdelse af handlingskatalog for CO2-reduktioner og klimatilpasning.

Fremskrivning af CO2-udledninger med de beskrevne handlinger.

Tilsvarende for klimatilpasning fremskrivning af risikoscenarier.

Handlingskataloget forelægges udvalget til prioritering i den endelige handlingsplan.

Prioritering

Mar. – apr. 22

Politisk prioritering ud fra handlingskataloget, med særligt fokus på den første 5-års periode.

Prioriteringen skal samlet anskueliggøre, at Nyborg når sine klimamål.

Prioritering i udvalget, alternativt i byrådet.

Klimaplan

Maj – aug. 22

Ud fra prioriteringen i handlingskataloget udarbejdes en samlet klimaplan med inddragelse af andre bæredygtigheds-elementer fra Politik for Grøn Omstilling.

 

Forhåndsvurdering

august 2022

Klimaplanen forelægges CONCITO til forhåndsvurdering ift. certificering. Klimaplanen tilrettes om nødvendigt. 

 

Vedtagelse

Sep. – okt. 22

Klimaplanen godkendes i byrådet forud for endelig certificering i C40.

Klimaplanen forelægges byrådet til vedtagelse.

 

Certificering

Okt. 22

Den vedtagne Klimaplan forelægges C 40 til godkendelse.

 

 

 

 

Igangsatte initiativer

Parallelt med udviklingen af klimahandlingsplanen er igangsat udvalgte projekter, som er beskrevet og vedtaget i Politik for Grøn Omstilling. Disse vil samtidig indgå i handlingsplanen som allerede prioriterede indsatser. Ambitionen er således at handlingsplanen ved sin vedtagelse allerede er under implementering. Følgende projekter er pt. igangsat:

 

Projekt

Målsætning

Status dec. 2021

Skovrejsning

Etablering af 250 ha skov
inden 2030.

Dialog med landbrugsorganisationer gennemført. Dialogmøder med lodsejere afholdes i januar 2022.

 

Elbil strategi

Udskiftning af kommunale bilflåde til elbiler, og udbygning af lade-infrastruktur.

Rapport vedr. elbiler og elladestandere udarbejdet og forelagt TMU.
Beslutning om køb af elbiler overdraget til budgetforhandlinger.

Strategi for ladestandere udvikles i samarbejde med de øvrige fynske kommuner.

 

Vild med vilje

Fremme af biodiversiteten i kommunen gennem private og offentlige initiativer.

Ændrede driftsformer gennemført på udvalgte kommunale arealer. Sommerfuglepark etableret på Volden. Inspirationsdag afholdt for borgere i samarbejde med De Grønne Piloter.

 

Energirenovering

Energirenovering af kommunale bygninger.

Finansiering tilvejebragt i budget 2022. Energirenovering af kommunale bygninger igangsættes i 2022 og følgende år.

 

 

Projekter med EU-støtte

Forvaltningen søger løbende samarbejder og EU-medfinansiering til at understøtte politikker og handlingsplaner inden for den grønne omstilling. Herunder oversigt over igangværende projekter med EU-tilskud:

 

EUCF (EU City Facility)

Nyborg Kommune har som den ene af to ansøgere i Danmark opnåede tilskud fra EU’s City Facility program (EUCF) til at forberede investeringer i vedvarende energi og energibesparelser. I Nyborg Kommune anvendes midlerne til at udvikle investeringskoncepter for mindre, lokale solcelleparker med lokal forankring. Konceptet udvikles af eksternt konsulenthus og vil blive stillet til rådighed for kommunens landsbyer med henblik på videre projektmodning. EUCF midlerne udgør € 50.000. Projektet løber frem til ultimo februar 2022.

 

R_ACES (fRamework for Actual Cooperation on Energy on Sites and Parks)

Projektets formål er at fremme etablering af eco-regions, hvor overskudsvarme fra industrier udnyttes lokalt med reduktion af drivhusgas-udledningerne til følge. Projektet blev igangsat i efteråret 2020 og løber frem til september 2022. Nyborg Kommunes andel af budgettet er € 50.000 som anvendes til at videreudvikle varmesymbiosen i Nyborg og profilere Nyborg-symbiosen internationalt.

 

CIRC-NSR

Fra oktober 2021 deltager Nyborg Kommune som partner i ”Circular North Sea Regions”. Projektet har fokus på lederskab af bæredygtig udvikling og netværksledelse af de mange aktører, som spiller en rolle i den grønne omstilling, og understøtter her igennem Nyborg Kommunes klimahandlingsplan og inddragelsen af andre aktører. Projektet er støttet af INTERREG North Sea Region med partnere fra Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Belgien. Nyborg Kommune bliver sub-partner til Erhvervshus Fyn med et samlet budget på 28.000 EUR for perioden september 2021 – 30.06.2023.

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

 

Indstilling

Til efterretning

 

Sagen afgøres i

Klima- og Naturudvalget

 

Bilag

450-2022-5959

PowerPoint præsentation på Klima- og Naturudvalget - status proces og projekter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning i Klima- og Naturudvalget 2022-2025 5. januar 2022:

Fraværende:  Ingen

 

Til efterretning.

8.      Skovrejsning i Nyborg Kommune

 

Sagsnr.

450-2019-27142

Initialer

MMM

Åbent

 

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget drøftede 22. februar 2021 forslag om igangsættelse af samarbejde med Naturstyrelsen, NFS og berørte vandværker om et større skovrejsningsprojekt i Nyborg Kommune.

 

Projektet skal opfylde målsætningen i politik for grøn omstilling om at rejse 250 ha ny skov inden 2030. Formålet er at skabe ny skov, der sikrer beskyttelse af drikkevandet, binder COog på sigt får en høj rekreativ værdi samt så vidt muligt sikrer sammenhængende skovområder og grønne korridorer til gavn for dyr og planteliv.

 

I Teknik- og Miljøudvalget 22. februar 2021 blev det besluttet, at der skal indkaldes til møder med lodsejerne forinden endelig beslutning. Møderne er nu fastsat til sene eftermiddagsmøder fra kl.17.00-18.00 følgende datoer:

·          

17. januar 2022 – Nyborg (Nyborg Rådhus)

·          

18. januar 2022 – Ørbæk (Ørbæk Midtpunkt)

·          

19. januar 2022 – Ullerslev (Ullerslev Kultur & Idrætscenter)

·          

20. januar 2022 – Nyborg (Nyborg Rådhus)

 

Proces

I løbet af marts og april 2021 blev der udarbejdet lodsejerlister på baggrund af kortlægningen for særligt prioriterede skovrejsningspotentialer.

 

Samtidigt begyndte staten fra foråret 2021 at opdaterede kortlægningen af de grundvandsdannende oplande, som er et resultat af et pågående arbejde staten igangsatte tilbage i 2015. Kortlægningen af de særligt prioriterede skovrejsningsarealer bygger på de grundvandsdannende oplande. Derfor er der gået tid med en kvalificering af kortlægningen i takt med, at staten opdaterede grundvandskortlægningen frem mod starten af efteråret 2021.

 

Da kortlægning er essentiel for fysisk planlægning af skov, har Teknik- og Miljøafdelingen afventet den statslige kortlægning, som et grundlag som de særligt prioriterede skovrejsningspotentialer. Statens nye beregninger og udpegninger har rykket ved afgrænsningerne og øget potentialerne for de særligt prioriterede skovrejsningspotentialer i kommunen.

 

Inden for kommunegrænsen er der ca. 1800 ha særligt prioriteret skovrejsningsareal i eller meget nær grundvandsdannelsesområder. Områderne fordeler sig, som de tidligere områdeudpegninger, på 4 områder i nærhed til henholdsvis Nyborg, Ullerslev og Ørbæk samt området ved Bjerne Mose. Se den opdaterede kortlægning i vedlagte bilag.

 

Med afsæt i den nye kortlægning har Teknik- og Miljøafdelingen afholdt møder med de store landbrugsorganisationer for at få input til både proces og dialog med lodsejerne. Der har været afholdt to møder henholdsvis 6. og 16. september 2021 med organisationerne Centrovice(Velas), Fyns Familielandbrug og Patriotisk Selskab. Der har været en god dialog, og det har affødt en række anbefalinger til proces og dialog med lodsejerne fra landbrugsorganisationerne.

 

Der er nu udarbejdet materiale til lodsejerne samt adresselister til udsendelse af brev i e-boks, som er klar til afsendelse.

 

Teknik- og Miljøafdelingen ønsker efter lodsejermøderne i januar 2022 at få en god dialog med Grønt Råd, NFS og øvrige berørte vandværker samt Naturstyrelsen for at afklare potentialerne for samarbejdet om skovrejsning. Teknik- og Miljøafdelingen har orienteret de øvrige berørte vandværker om, at kommunen ønsker at samarbejde om skovrejsning.

 

Som beskrevet ovenfor ser processen således ud:

 

·          

15. september 2020

Vedtagelse af politik for grøn omstilling

·          

Februar 2021

Fordialog med Naturstyrelsen

·          

22. februar 2021

Politisk behandling af skovrejsning

·          

Marts – september 2021

Kvalificering af kortlægning

·          

6. og 16. september 2021

Dialog med landbrugsorganisationer

·          

17.- 20. januar 2022

Lodsejermøder

·          

Februar 2022 og frem

Partnerskabsdialog

 

Skovrejsning i partnerskab med andre aktører

Teknik- og Miljøafdelingen ønsker at igangsætte arbejdet med mulighederne for et større skovrejsningsprojekt i samarbejde med relevante aktører, som har interesse i skovrejsning. Det er lodsejere, Naturstyrelsen, NFS og de øvrige berørte vandværker, der er primære interessenter for et fælles skovrejsningsprojekt. Der er på nuværende tidspunkt ingen statsskove inden for kommunen.

 

Teknik- og Miljøafdelingen vil arbejde for ny skov, der sikrer beskyttelse af drikkevandet, binder CO2 og på sigt får en høj rekreativ værdi samt så vidt muligt sikrer sammenhængende skovområder og grønne korridorer til gavn for dyr og planteliv. Det er Teknik- og Miljøafdelingens anbefaling at arbejde med et skovrejsningsprojekt med afsæt i den opdaterede kortlægning af de særligt prioriterede skovrejsningsarealer. Udformningen af konkrete skovrejsningsprojekt afhænger af nærmere faglige vurderinger i samarbejde med interessenterne i projektet samt en løbende dialog med grundejere med interesse for skovrejsning.

 

Som et eksempel på et lignende skovrejsningsprojekt har Naturstyrelsen senest indgået en samarbejdsaftale med Svendborg Vand og Affald og Svendborg Kommune om et skovrejsningsprojekt på 540 ha med et budget på 121 mio. kr. over de næste 20 år. Svendborg Kommune bidrager med 21 mio. kr. af det samlede budget. Referenceprojektet kan ses her. Samarbejdsaftalen fra projektet er vedlagt som bilag og er et eksempel på, hvordan Naturstyrelsen indgår aftaler om skovrejsningsprojekter og definerer interessenter, projektstørrelse, projektøkonomi og den økonomiske fordeling.

 

Naturstyrelsen har desuden udarbejdet et notat om, hvordan styrelsen arbejder i partnerskaber om skovrejsningsprojekter gennem opkøb af private landbrugsjorder, enten ved direkte køb eller gennem jordfordeling, hvor jord købes uden for skovprojektområder for at indgå i bytte med jord inden for projektområdet. Det forklares også, at styrelsen arbejder med planlægning af skovområdet gennem landskabelige forundersøgelser, borgerinddragelse, planlægningsmæssige bindinger, samt hvordan etableringen af skoven typisk foregår. Naturstyrelsens notat er vedlagt som bilag.

 

Skovrejsning vil primært understøtte verdensmål 6: Rent vand og sanitet, verdensmål 13: Klimaindsats samt verdensmål 15: Livet på land. Skovrejsning kan indirekte understøtte verdensmål 7: Bæredygtig energi og verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien i et skovrejsningsprojekt afhænger af en eller flere konkrete samarbejdsaftaler for skovrejsningsprojekter.

 

Indstilling

Til orientering

 

Sagen afgøres i

Klima- og Naturudvalget

 

Bilag

450-2021-222532

BILAG - Kort - Særligt prioriterede skovrejsningområder

450-2021-222531

BILAG - Kort - Særligt Prioriterede Skovrejsningsområder - med Grundvandsdannende oplande

450-2021-33854

BILAG - Samarbejdsaftale om skovrejsning ved Svendborg med underskrifter 2020-09-21 og mellem Miljø- og Fødevareministeriet v/Naturstyrelsen (24)

450-2021-33855

BILAG - Statslig skovrejsning - hvorfor og hvordan september 2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning i Klima- og Naturudvalget 2022-2025 5. januar 2022:

Fraværende:  Ingen

 

Til orientering.

 

Lodsejermøder afholdes virtuelt.

9.      Orienteringssag - Deltagelse i EU-ansøgning vedrørende grøn varmeforsyning i landsbyer og landområder

 

Sagsnr.

450-2020-51387

Initialer

MMM

Åbent

 

Sagsfremstilling

Erhverv og Bæredygtig Udvikling udvikler i samarbejde med en række syddanske kommuner og Region Syddanmark ansøgning til EU’s LIFE program om støtte til projektet ”COHEAT 2” om udbredelsen af grøn varmeforsyning i landområder og landsbyer.

 

COHEAT 2 har fokus på omstillingen af varmeforsyningen uden for eksisterende fjernvarmeområder. Projektet har tillige medtaget energirenovering af private og offentlige bygninger i forbindelse med omstillingen til klimaneutral varmeforsyning.

 

I Nyborg Kommune er projektets indhold udviklet i tæt samarbejde med NFS, og der er aftalt et fokus på konvertering af ”naturgas-landsbyer” og øvrige landsbyer til fossilfri varmeforsyning – primært som lokale fjernvarmeløsninger, og sekundært ved kollektive eller individuelle varmepumper.

 

Parallelt med konverteringen til klimaneutral varmeforsyning planlægges kampagner for energirenovering af private boliger og boligforeninger, og kommunens planlagte investeringer i energirenovering af egne bygninger vil også kunne indgå i projektet. 

 

Projektet bygger på subregionale samarbejder på Fyn, i Trekantområdet og i og omkring Sønderborg Kommune. Fra Fyn deltager ud over Nyborg også Assens, Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommune. De øvrige fynske kommuner er inviteret til at indgive en støtteerklæring, og vil være omfattet af videns- og erfaringsdeling i løbet af projektet. Projektet understøtter således målsætninger og handlinger i Fyn 2030.

 

Nyborg Kommune har efter aftale med de fynske partnere og Byregion Fyn tilbudt at være koordinerende partner for indsatsen på Fyn.

 

Tilskuddet gives til forberedelse af investeringer i vedvarende energi-løsninger og energi-besparelser. Der gives 95% tilskud til de forberedende aktiviteter plus 7% i overhead. Forventningen er, at der investeres mindst 15 gange det udbetalte støttebeløb.

 

Om projektansøgningen

 

EU program:                     LIFE

Projekt budget:                 Projektets budget er under udarbejdelse

Projektets løbetid:            3 år

Forventet start:                 oktober 2022

Ansøgningsfrist:              12. januar 2022

 

Økonomiske konsekvenser

EU støtten dækker lønudgifter til fælles konsulent for de fire fynske kommuner.

 

Indstilling

Til orientering

 

Sagen afgøres i

Klima- og Naturudvalget

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning i Klima- og Naturudvalget 2022-2025 5. januar 2022:

Fraværende:  Ingen

 

Til orientering.