1.      Budget 2019-22

Sagsnr.: 492-2018-1462        Dok.nr.: 492-2018-47998     Sagsbeh.: AJN             Åbent

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget har på sit møde den 30. august 2018 sendt kommunens budgetforslag 2019-22 til 1. behandling i høring hos brugerbestyrelser, MED-organer, råd og nævn, samt medlemmer af Lederforum.

 

Fristen for indsendelse af høringssvar var for ovennævnte fredag, den 14. september 2018 kl. 8.00.

 

Indkomne høringssvar fremsendes til Hovedudvalget fredag, den 14. september 2018.

 

Budgetmaterialet som er i høring, er fremsendt til Hovedudvalget pr. mail den 31. august 2018, hvorfor det ikke genfremsendes sammen med de indkomne høringssvar.

 

Budgetmaterialet og høringssvar fremlægges Hovedudvalget med henblik på, at særligt medarbejdersiden, kan have lejlighed til at forholde sig til det politiske budgetforslag for 2019-22, bl.a. på baggrund af de høringssvar der er indkommet fra organisationen.

 

Der udarbejdes evt. høringssvar, enten på mødet den 17. september 2018, eller umiddelbart derefter.

 

 

 

 

Bilagsnr

 

Hovedudvalg, den 17. september 2018:

Fraværende: Anette Kristensen, Frank Sandager, Gitte Terkelsen, Pernille Rønn Bolding

 

Allan Krogh Filtenborg, Marianne Møller og Keld Møller deltog i punktet fra kl. 10.30.

 

Kimma indleder mødet med at redegøre for den aktuelle situation for budget 2019-22.

Kommunens målsætning om at have et overskud på den skattefinansierede drift på kr. 15 mill. ser ud til at holde i 2019 og 2020, men efterfølgende ser det ud til at være vanskeligt at overholde denne målsætning. Direktionen har derfor indstillet til det politiske niveau at man bruger 2019 til at analysere udvalgte effektiviseringsforslag inden en effektiviseringspulje på 4 mill.kr. sættes i værk fra 2020.

Kimma gennemgår de udvalgte effektiviseringsforslag.

Effektiviseringspuljen drøftes. Oprindeligt var effektiviseringspuljen ikke tænkt som besparelse, men man er enige i at det er positivt, hvis nødvendige besparelser kan findes via effektiviseringer frem for serviceforringelser og/eller nedskæringer.

De enkelte høringssvar uddybes og drøftes.

Hovedudvalget ønsker i høringssvar at udtrykke bekymring for medarbejdertrygheden i forhold til den fremtidige færgestruktur med baggrund i effektuering af besparelsespulje på 6 mill.kr., sammenholdt med at færgeområdet også skal indgå i ovennævnte effektiviseringspulje på 4 mill.kr.