40.         Farum Nordby - Anlægsbudget

 

Sagsnr.:

190-2008-35040

Åbent punkt

Dokumentnr.:

190-2010-24360

 

 

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med udbygningen af Farum Nordby er der gjort status over de resterende anlægsarbejder og den hermed forbundne økonomi.

 

Byrådet i tidligere Farum Kommune besluttede i 2001 at igangsætte udviklingen af en ny bydel i Farum Nord omfattende Farum Kaserne, Rørmosegård/Hjortefarmen og Compaqgrunden. Anlægsprojekterne er løbende blevet tilpasset udbygningen af områderne.

 

Ved kommunesammenlægningen den 1. januar 2007 blev der gjort status med hensyn til økonomien og de kommende års budgetter. Det samlede anlægsbudget var på det tidspunkt opgjort til 119,8 mio. kr. for perioden 2007 til 2010. Siden da er der sket besparelser på små 35 mio. kr.

 

Da byggeriet på grund af krisen er gået i stå, forventes færdiggørelsen af området at strække sig over flere år, end det fremgår af budgettet. Det må således allerede på nuværende tidspunkt påregnes, at en stor del af 2010 budgettet må overføres til 2011 eller senere.

 

Ifølge de indgåede salgsaftaler vedrørende Rørmosegård/Hjortefarmen og Farum Kaserne er en række anlægsarbejder forudsat udført og betalt af kommunen som nærmere beskrevet i vedlagte notat.

 

Arbejderne omfatter i hovedtræk anlæg af cykel- og gangstier, færdiggørelse af det offentlige vejanlæg samt færdiggørelse af arealer, som fortsat skal tilhøre kommunen. Hertil kommer – i henhold til den indgåede salgsaftale -  betaling for eventuel ekstrafundering på Hjortefarmen for de endnu ikke opførte bygninger.

 

En del af disse arbejder forventes udført i 2010, mens andre venter til byggeriet igen starter op.

 

I 2010 forventes Kommunen at skulle afholde udgifter til følgende inden for de enkelte delområder i Farum Nordby:

 

Lokalitet

Foranstaltning

Hjortefarmen

Betaling af eventuelle ekstrafunderingsarbejder.

Farum Kaserne

Færdiggørelse af udenomsarealerne ved varmecentralen.

Anlæg af naturområdet i det nordvestlige hjørne.

Hovedvagtsbygningens anvendelse, herunder istandsættelse.

Lillevangsstierne m.v.

Anlæg af cykelstier langs Lillevangsvej.

 

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske konsekvenser

Budgettet udgør følgende, idet restbudgettet for 2009, der foreslås overført i en anden sag på dagsordenen, indgår i budgettet for 2010. Beløbene er anført i 1.000 kr.:

 

2010

2011

2012

I alt

17.630

9.600

15.300

42.530

 

Udgifterne – anført i 1.000 kr. - indenfor de enkelte delområder forventes at fordele sig således:

Lokalitet

2010

2011

2012

I alt

Hjortefarmen/Rørmosegård

1.955

1.000

0

2.955

Farum Kaserne

4.800

8.900

11.366

25.066

Soldaterhjemmet

0

1.600

0

1.600

Lillevangsstierne og andre anlægsarbejder udenfor Kaserneområdet

8.000

1.000

3.909

12.909

I alt

14.755

12.500

15.275

42.530

 

Det skal bemærkes, at udgifterne er behæftet med usikkerhed, og at der vil kunne forekomme forskydninger inden for 2010 budgettet. I forbindelse med at projekterne for 2011 og 2012 skal realiseres, afhængig af byggeriet i området, vil det på det pågældende tidspunkt være nødvendigt at revurdere og tilpasse budgettet.

 

Borgerinddragelse

Ingen bemærkninger.

 

Det videre forløb

Inden anlægsarbejderne i 2010 igangsættes, vil projekterne, der er nærmere beskrevet i bilaget ”Status for Farum Nordby”, blive forelagt Udvalget til godkendelse. Den endelige disponering af budgettet for 2011 og de følgende år vil blive forelagt Udvalget senere.

 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

- det afsatte budget i 2010 disponeres som anført ovenfor. 

 

 

Bilag

Farum Kaserne - Anlægsaktiviteter

190-2010-49903

Farum Nordby - oversigtskort

190-2010-26920

Status for Farum Nordby

190-2010-25703

 

Bilagsnr

 

Beslutning truffet af Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget, den 6. april 2010:

Ikke til stede: Alle var  mødt

 

Punktet blev udsat.