Sagsnr.: |
190-2010-6894 |
Åbent punkt |
|
Dokumentnr.: |
190-2010-136488 |
|
|
Sagsfremstilling
Forvaltningen orienterer hermed om status i sagen om PCB-forurening af 295 boliger i Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt.
KAB har hen over sommeren gennemført et mere omfattende forsøg med at fjerne de sidste rester af PCB i en prøvelejlighed og dokumenteret effekten heraf. Der udføres målinger i hele september måned, hvorefter resultaterne sendes til kommunen.
Forvaltningen vil, i samråd med embedslægen, vurdere de seneste målinger og på baggrund heraf anbefale, hvad de næste skridt bør være.
I denne forbindelse kan det oplyses, at Erhverv- og Byggestyrelsen på styrelsens hjemmeside har tilføjet et afsnit til deres del af faktaarket om PCB. ” Erhvervs- og Byggestyrelsen udarbejdede primo 2009 sammen med andre myndigheder et faktaark om PCB. Erfaringerne siden da har imidlertid vist, at især anbefalingerne til, hvordan situationer med målte koncentrationer mellem 300 og 3000 ng/m3 bør gribes an, bør præciseres, så det bl.a. fremgår, at sådanne PCB-niveauer ikke giver anledning til akut sundhedsfare, og at simple tiltag som fx øget udluftning og intensiveret rengøring anbefales, før der evt. gennemføres større byggetekniske tiltag. Det er derfor aftalt at revidere faktaarket.”
Parallelt hermed har KAB i samarbejde med Boligselskabernes Landsforening (BL) og Kommunernes Landsforening (KL) sendt et brev til Økonomi- og Erhvervsministeriet og Socialministeriet hvori der stilles spørgsmålstegn ved de hidtidige statslige udmeldinger om PCB. Brevskriverne mener der er risiko for, at samfundet anvender rigtig mange ressourcer på at fjerne PCB fra bygninger på et grundlag, der i bedste fald er utilstrækkeligt, og i værste fald fejlagtigt. Der er behov for, at der udarbejdes klare regler og vejledninger både vedrørende grænseværdier for de forskellige PCB-typer, afhjælpningsforanstaltninger samt bortskaffelse af affald. Problemstillingerne bør løses med en god balance mellem sundhed og økonomi.
Forvaltningen har forhørt sig om sagen i diverse ministerier. Sundhedsstyrelsen forventer inden for en uges tid at fremkomme med en uddybende udtalelse vedr. håndteringen af PCB-koncentrationer i indeluft mellem 300 og 3000 ng/m3. PCB-niveauerne i Birkhøjterrasserne ligger netop i dette interval. Erhvervs- og Byggestyrelsen forventer at svare på henvendelsen fra KL, BL og KAB inden for ca. 10 dage. Forvaltningen vil supplerende tage kontakt til Socialministeriet for at sikre, at der sker de nødvendige konsekvensrettelser i dette ministeriums vejledning af kommunerne.
Hvad angår de konkrete lejligheder i Birkhøjterrasserne, så er embedslægen fortsat af den opfattelse, at det er sundhedsmæssigt uproblematisk for beboerne at blive boende, mens mulighederne for en renovering undersøges.
Lovgrundlag
Byfornyelsesloven
Almenboligloven
Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser vil blive analyseret, når forvaltningen har afklaret, hvilken løsning der kan anbefales.
Borgerinddragelse
KAB planlægger at afholde et beboermøde ultimo oktober måned.
Det videre forløb
Udvalget får en fornyet orientering på det kommende møde
Indstilling
By, Erhverv og Natur indstiller, at
udvalget tager orienteringen til efterretning.