7.     Frikommuneforsøg 2019-2023 - beskæftigelsesområdet (D)

Sagsnr.: 330-2019-3590                 Dok.nr.: 330-2019-21973                                            Åbent

Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget

 

Beslutningstema

Udvalget skal drøfte temaer, der kan udgøre fundamentet for ansøgning om frikommuneforsøg.

 

Baggrund

I budgetaftalen for 2019-2022 har Byrådet besluttet, at der på beskæftigelsesområdet skal søges om frikommuneforsøg. I budgetaftalen er skrevet, at der i højere grad skal arbejdes med en mere fleksibel og individuel tilrettelagt helhedsindsats.

Ansøgningen til Økonomi- og Indenrigsministeriet med deadline 1. april 2019.

 

Retligt grundlag

Budgetaftale for 2019-2022 af 17. september 2018.

 

Lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018 om nuværende frikommunenetværk.

 

Handlemuligheder

Administrationen har fundet 4 mulige temaer, der lever op til det politiske ønske om en mere fleksibel og individuelt tilrettelagt helhedsindsats. De 4 temaer er:

 

-      Mindre dokumentation for at oprette et fastholdelsesfleksjob

-      Øget individuel fleksibilitet i forhold til at fremlægge sager for rehabiliteringsteam.

-      Fravigelse fra rimelighedskrav for udsatte borgere

-      Frit valg til borgere - førtidspension som alternativ til fleksjob under 5 timer

 

De 4 temaer beskrives nærmere herunder.

 

Mindre dokumentation for at oprette et fastholdelsesfleksjob

Et fastholdelsesfleksjob er en ansættelse i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvor en sygemeldt borger senest har været ordinært ansat.

 

I dag er det en betingelse for at blive ansat i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, at personen har haft 12 måneders forudgående ansættelse under overenskomsternes sociale kapitler eller på særlige vilkår på arbejdspladsen. Det grundlæggende er, at virksomhederne fraviger fra de ordinære aftaler om løn og arbejdsforhold med henblik på at fastholde personer i tilknytning til arbejdsmarkedet. Her skal arbejdstager og arbejdsgiver lave en skriftlig aftale, der viser hvilke funktioner, som borgeren har svært ved at udføre, og hvilke skånehensyn der er aftalt. Den skriftlige aftale er dokumentationen for, hvornår 12-måneders perioden er startet.

 

Mange arbejdsgivere oplever dokumentationskravene i forhold til at arbejde henimod et fastholdelsesfleksjob på sigt, som voldsomt bureaukratiske – og det er lettere blot at afskedige den sygemeldte medarbejder, selvom virksomhederne i udgangspunktet ofte er interesserede i at hjælpe den sygemeldte medarbejder. Dokumentationskravene er dermed ofte med til at forhindre en tidlig og fastholdende sygedagpengeindsats, fordi mange arbejdsgivere giver op på forhånd.

 

I lovgivningen er der en undtagelsesbestemmelse til kravet om 12 måneders forudgående ansættelse, hvis den ansatte f.eks. har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Disse undtagelser tager dog ikke højde for, at hovedparten af sygemeldingerne i dag er bundet op på psykiske lidelser fremfor akut opståede fysiske skader eller fysisk sygdom.

 

Formålet med forsøget er at sikre større fleksibilitet og mindre bureaukrati i forhold til sygemeldtes mulighed for at blive ansat i fastholdelsesfleksjob på eksisterende arbejdsplads – og dermed via en tidligere indsats fastholde borgerne i tilknytning til arbejdsmarkedet. I forsøget anbefales det, at grænsen for dokumentation for fastholdelsesfleksjob sættes til eksempelvis 3 måneder i stedet for 12 måneder.

 

Øget individuel fleksibilitet i forhold til at fremlægge af sager for rehabiliteringsteam

Under gældende lovgivning skal en ressourceforløbs- og en jobafklaringsforløbssag forelægges for rehabiliteringstemaet ved udløb af forløbet. I flere tilfælde betyder det, at man skal have en sag for rehabiliteringsteamet, som er tæt på en afklaring, men endnu ikke er helt klar. Dette er til omkostning for borgeren og for kommunen.

 

Hvis en sygedagpengesag skal overgå til jobafklaring, så er lovkravet, at sagen skal for rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter, at borgeren er visiteret til jobafklaringsforløbet. I nogle sager er det svært at nå at få sagen for indenfor de 4 uger, hvorfor det vil være en fordel for både borger og kommunen at udskyde deadlinen.

 

Med dette tema ønskes der en bedre behandling og forberedelse af borgeres sager, inden de kommer for rehabiliteringsteamet til gavn for de pågældende borgere. Ligeledes vil det give en reduktion i udgifterne, da gældende sager derfor først vil komme for rehabiliteringsteamet, når de er klar.

 

Fravigelse fra rimelighedskrav for udsatte borgere

Der er dokumentation for, at der kommer flere udsatte i beskæftigelse, når en virksomhed er involveret i beskæftigelsesindsatsen. Desuden er der dokumentation for, at de små virksomheder er velegnede til at få de mest udsatte borgere tættere mod arbejdsmarkedet, bl.a. fordi:

 

·         De små virksomheder er alle vegne, også i den udsatte borgers umiddelbare nabolag.

·         Små virksomheder kan tilbyde en nærhed, hvor udsatte borger bliver en integreret del af virksomheden, som hele arbejdspladsen bakker op om.

·         De små virksomheder er ofte motiveret af et praktisk socialt engagement og en vilje til at gøre en forskel i lokalområdet.

 

Imidlertid spænder rimelighedskravet til tider ben, når der opdyrkes små virksomheder, som påviseligt er gode til at sikre borgerne progression og som er interesserede i at udbygge det gensidige samarbejde.

 

På samme vis spænder rimelighedskravet ben for, at frivillige foreninger kan indgå som en del af aktiveringsindsatsen for samme målgruppe, fordi der oftest ikke er ordinært ansatte i foreningerne. Også for unge i et Særligt tilrettelagt Uddannelsesforløb ses et potentiale for at inddrage frivillige foreninger, der kan gøre, at den unge ikke føler sig isoleret og ensom efter endt forløb.

 

Rimelighedskravet betyder, at antallet af personer i virksomhedspraktik og antallet af ansatte med løntilskud maksimalt må udgøre 1 person for hvert ordinært ansatte, hvis virksomheden har mellem 0-50 ansatte. Dog skal der altid være minimum 1 ordinært ansat.

 

Formålet med forsøget er at sikre en større fleksibilitet i forhold til rimelighedskravet for de små virksomheder med under 10 ansatte, når det handler om at sikre progression for de udsatte borgere.

 

Frit valg til borgere - førtidspension som alternativ til fleksjob under 5 timer

Med gældende lovgivning på området er det ikke muligt at tilkende en borger førtidspension, hvis den pågældende borger er vurderet til at kunne varetage et fleksjob, selvom fleksjobbet kun er på få timer, og det samtidig vurderes, at der er mulighed for progression i timetallet.

 

I et frikommuneforsøg på området foreslås det, at borgere, der er vurderet til et fleksjob på eksempelvis 5 timer eller færre, skal tilbydes mulighed for at vælge mellem en førtidspension eller et fleksjob, suppleret med vejledning om reglerne for at arbejde ved siden af førtidspensionen.

 

Målgruppen er ofte borgere, der har været gennem længere udrednings- og behandlingsforløb og har haft langvarig kontakt med det offentlige. De borgere, der ikke er motiverede for et fleksjob på få timer, kan være vanskelige at finde et passende fleksjob til, primært fordi arbejdsevne og motivation er begrænset.

 

Aktuel lovgivning giver risiko for, at de i en længere periode går ledige på en passiv ydelse, samtidig med at de skal honorere lovens krav til opfølgning m.v., uden reelt at have ønske om en tilknytning til arbejdsmarkedet. For denne gruppe borgere er hensigten at understøtte borgerens fokus på hverdagen, herunder retablering af socialt netværk, familie-, bolig- og økonomiske forhold ved at tilkende en førtidspension. Indsatsen suppleres med, at kommunen mindst 1 gang om året vejleder borgeren om mulighed og regler for arbejdsindtægter ved siden af førtidspension.

 

Med dette tema søges afklaret, om fritagelse fra krav om deltagelse i arbejdsmarkedsrettede aktiviteter og kontakten med Jobcentret på sigt kan motivere vedkommende til at træde ind på arbejdsmarkedet igen.

 

Kriterier for ansøgning: kommunerne opfordres til at indgå i netværk, således at der er to eller flere kommuner, der ansøger om at deltage i frikommuneforsøget. Administrationen arbejder på at afsøge mulige samarbejdskommuner for nærværende frikommuneforsøg.

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter temaerne og kommer med pejlemærker til administrationen, som der kan arbejdes videre med.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De økonomiske konsekvenser afhænger af, hvilket tema der vælges og kræver en analyse af området.

 

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

 

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

 

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter og kommer med input til temaer, der skal arbejdes videre med og lægge til grund for en ansøgning om frikommune.

 

 

 

Bilagsnr

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2019:

Fraværende:  Ali Yavuz (A)

Punktet drøftet med bemærkning om at Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at der skal arbejdes videre med en samling af alle fire temaer under en fælles frikommuneansøgning.

 

Yderligere forslag fra Social- og Beskæftigelsesudvalget til frikommuneforsøg eller via prøvehandlinger j.f. budgetaftale:

- Skabe småjob i private hjem for borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

- Mere fokus på socialøkonomiske virksomheder.

- Særlig indsats omkring det sociale frikort.

- Kritisk gennemgang af egen praksis omkring registrering og dokumentering, indkaldelser, systemer mv. - altså en reel afbureaukratisering. (Skabe overblik)